Camre: Mogens Rukov bragte orden i kaos
”Han var ikke belastet af datidens forestillinger om at undervise i film.” Henning Camre, der som rektor på Filmskolen i 1975 ansatte Mogens Rukov, mindes sin ven og sparringspartner.
”Han var ikke belastet af datidens forestillinger om at undervise i film.” Henning Camre, der som rektor på Filmskolen i 1975 ansatte Mogens Rukov, mindes sin ven og sparringspartner.
”Jeg var vild med hans sprog. Og hans tanker. De førte vidt omkring og alligevel altid ad en direkte vej,” skriver Jørgen Leth om vennen og manuslæreren Mogens Rukov, der døde tidligere i dag.
Aaron Sorkins debut som instruktør er en veludført historie om pengespil, hvor sentimentaliteten til sidst virker kalkuleret og anmassende.
Den 26-årige vidunderknægt Xavier Dolan er blevet moden. Filmen om en mor og hendes ADHD-ramte søn er hans bedste til dato.
End ikke Vincent Cassel for fuld karismaskrue kan redde fransk kærlighedsdrama, hvor et parforholds dramatiske op- og nedture bliver trukket i langdrag.
Jodie Foster vil både levere spiddende mediesatire og en løftet pegefinger til finansverdenen. Men Money Monster er bedst, når den ikke er andet end en spændingsfilm.
Som stjerne i Antonionis mesterværker legemliggjorde Monica Vitti med sin kølige skønhed 60’ernes modernistiske filmkunst.
Per Fly viser sig som en håndværkssikker og ofte elegant fortæller i portrættet af den svenske jazz-dronning. Men manuskriptet skøjter på overfladen og indeholder en pinlig, historisk fejl.
Dev Patel debuterer som instruktør med en underholdende, socialt bevidst hævn-thriller, hvor hævnen ikke er et mål i sig selv, men et middel til at hjælpe andre.
Portræt af en gruppe columbianske børnesoldater vipper frygtindgydende mellem barbari og civilisation, mens Fluernes herre og Dommedag nu spøger i kulissen.
Mens mandlige anmeldere overvejende er positivt stemt over for Blonde, kritiserer flere kvindelige anmeldere skildringen af stjernen som et offer for misbrug.
Tahar Rahim gestalter glimrende kunstneren, som med sine banale ballader blev til hele Frankrigs sidste skelsættende slagersanger.
Velspillet, autentisk drama om den første sorte cirkusartist i Frankrig er lige så aktuel nu som for over hundrede år siden – og viser, at racismen er en universel konflikt.
Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.
Den japanske mesterinstruktør Kore-eda har skabt en gådefuld og rørende mosaik, der gradvist blotlægger personernes forbrydelser og livsløgne.