Tsai Ming-liangs måske sidste film er en smuk lang-gaber, der kræver engle-tålmod og kvitterer med en tavshedens og langsomhedens poesi, som er svær at ryste af sig.

Dokumentar om to kvinders forhold i en koncentrationslejr er ikke bare et nødvendigt vidnesbyrd om menneskelig ondskab, men også en livsbekræftende kærlighedshistorie.

François Ozons Frantz er på overfladen et banalt og gammeldags melodrama, men dybest set handler den om mindernes betydning i en helingsproces.