Spike Lees Vietnam-film er en slem fuser med stivbenede actionscener, klichéfyldte karakterer og gamle mænd, der uden megen digital hjælp skal forestille at være tyveårige.

Med nogle af de ansvarlige som kilder viser amerikansk dokumentar, hvordan de sociale medier har bevæget sig fra utopien om nærhed og et nyt fællesskab til en skræmmende dystopi.

Kirsten Johnsons dokumentar om sin demente far er lige så rørende som morsom og en original påmindelse om, at filmen er den store empatimaskine.