Hundene

Den angelsaksiske genre retssalsdramaet, kendt fra bøger, film og tv-serier – ikke mindst Erle Stanley Gardners serie om forsvarsadvokaten Perry Mason – kredser om spektakulære retssager og juridisk procedure.

Genren er kendetegnet ved rappe replikker i retssalen, højlydte indsigelser, følelsesladede procedurer, dramatiske vidneafhøringer og en vaklende jury, der overværer hidsige krydsforhør på grænsen til psykisk tortur, inden sagen kulminerer med den afgørende tilståelse eller det endelige bevis.

Denne genre har haft svært ved at slå rod i Skandinavien, hvor retssager i mindre grad afgøres af orddueller og dramatiske konfrontationer og i højere grad af konsensus, forlig og dialog. Det afspejler den skandinaviske retsopfattelse, hvor målet først og fremmest er at resocialisere den dømte frem for at hævne forbrydelsen med hårde straffe.

Her handler retssystemet mere om lov og orden end om list og retoriske finter.

Den svenske advokatserie Hundene har med stort held valgt at dramatisere omstændigheder og retfærd og rettergang uden for retssalen. Velvidende at folkehjemmets domstole mere ligner en diskussionsklub end en duel på ord og argumenter.

Til gengæld er serien bemærkelsesværdigt realistisk og skræmmende aktuel. Den centrale sag handler om en femtenårig bandedreng, hvis sag ad kringelkroge ender hos det velrenommerede advokatfirma Matson & Monradi.

Den lander hos firmaets unge stjerneskud Oscar, der har et afslappet forhold til sandheden og er stærkt tiltrukket af penge, prestige og karriere.

Sagen blotlægger samtidig en grundlæggende splittelse mellem de to hovedadvokater. Arbejdsnarkomanen Kalle slider sit ægteskab op i jagten på den perfekte sag, mens Sasha målrettet forfølger succes, status og økonomisk gevinst, samtidig med at han indleder et forhold til en statsadvokat på den modsatte side af retssalen.

Alle tråde flettes elegant sammen til et portræt af et Sverige præget af brutal bandekriminalitet og en hævnkultur, der synes hentet direkte fra Det Gamle Testamente. Over for den står en velhavende advokatelite, som nok kæmper for retssamfundets idealer, men også nyder privilegierne: dyre biler, herskabsvillaer og champagne serveret i højstilkede glas.

Hundene viser således overbevisende, hvordan visse advokater lever på samfundets solside, mens de arbejder ihærdigt – og særdeles profitabelt – i skyggen af underverdenen.

Serien er skabt af den erfarne noir-forfatter og tidligere advokat Jens Lapidus, der samtidig peger på, at også den juridiske branche rummer brodne kar. Afstanden til gangsternes grænseland kan være kortere, end man skulle tro.

Et brutalt drab på en bandeleder foran en McDonald's sender plottet i en ny retning. Den femtenårige gerningsmand er tæt på at blive svigtet af retssystemet, mens den nyansatte Tilde – Kalles protegé – vokser med opgaverne og modigt udfordrer en fængslet storgangster.

Samtidig modtager hendes mentor en prestigefyldt pris fra sine kolleger, netop som hans privatliv og karriere begynder at falde fra hinanden.

Strindberg er aldrig langt væk, når det gælder ægteskabelige skærmydsler. Serien er desuden ikke for sarte sjæle. Den byder på scener med mænd, der onanerer, brækker sig og skider igennem på toilettet, ligesom den rummer en række blodige og brutale voldsscener med regulær bøllebank.

Björn Bengtsson spiller overbevisende den sympatiske hidsigprop Kalle med sydsvensk accent. Arvin Kananian er fandenivoldske Sasha, en oversmart playboy, men måske god nok på bunden.

Kit Walker Johansson er slesk skulende Oscar ude i noget snavs. Dona Hariri er den nænsomme Mariam, som føler sig forbigået på kontoret. Bedst er norske Tiril Wishman, som underspillende gestalter Tilde med det gådefulde måneansigt, der pø om pø træder i karakter.

Igen har svensk fjernsynskultur skabt en storartet serie, som balancerer sikkert mellem et krimispændende plot og et socialt indigneret signalement af et problematisk, men også humanistisk Sverige netop nu.

Fortsættelse følger.