Værdig fortsættelse af en af 90’ernes mest banebrydende danske film, og Ole Bornedals sans for slående billeder og krybende uhygge er lige så overvældende som nogensinde.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Den smukke færøske natur står som en kontrast til lokalsamfundets udfordringer i sanselig og rørende coming of age-fortælling.