Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.
Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens.
Den 11-årige Harrys oplevelser på Hogwarts skole for troldmandsskab er kommet på film. Filmatiseringen af den første bog i J.K. Rowlings serie er velegnet til undervisning i fagene dansk og engelsk, ligesom den er oplagt i et temaforløb om eventyr.
Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.
Peter Seebergs novelle 7-1 og Frans Bauhauses filmatisering stiller store krav til elevernes fortolkningskompetencer. Det fundamentale spørgsmål til de to tekster er: Hvordan kan vi få indsigt i andre menneskers virkelighed?
Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.
Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 er et lysende eksempel på, at bogen ikke altid er bedst.
Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
2729 0011
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
Ekko Shortlist:
8838 9292
cc@ekkofilm.dk
facebook
twitter