Sexisme på TV 2
12. dec. 2021 | 16:02 - Opdateret 12. dec. 2021 | 23:49

Dyrby-sagen udstiller Berlingskes koncernchef

Foto | Berlingske
Der er nultolerance i forhold til sexisme i Berlingske Media, men koncernchef Anders Krab-Johansen har alligevel ikke ment, at TV 2-dokumentaren skulle få konsekvenser for Michael Dyrby.

Michael Dyrby leverer selv det bedste argument for sin fratrædelse, mens koncernchefen for Berlingske Media har udvist bekymrende dårlig dømmekraft, mener Ekkos chefredaktør.

Af Claus Christensen

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt Michael Dyrbys afgang på B.T. var det eneste rigtige, skal man bare læse hans afskedssalut.

Igennem et år har chefredaktøren gradvist indrømmet mere og mere om sin fortid som chef på TV 2, men aldrig mere end, hvad der lige var nok til at beholde jobbet.

Han har også hyret advokater for at slippe billigst muligt i MeToo: Sexisme bag skærmen. Dokumentaren havde ellers været en oplagt anledning til at lægge kortene på bordet og gøre op med den sexistiske og misogyne kultur, han på TV 2 har været en frontløber for.

En kultur, som han sammen med Jes Dorph-Petersen og TV 2’s både nuværende og daværende topchef, Anne Engdal Stig Christensen og Merete Eldrup, uden blusel reklamerede for i den sexistiske jubilæumsvideo fra 2013.

Først da lokummet virkelig brændte, erkendte Michael Dyrby, at han selv havde krænket kvinder på TV 2.

Men det var alt for sent, og det kom tydeligvis ikke fra hjertet. Det var bare endnu et taktisk træk i det skakspil, som hele vejen igennem har været hans tilgang til sagen.

Hvad var sjovt?
I fredags skrev han sin sidste klumme på B.T.

”Jeg har ikke levet op til den standard, som vi normalt forlanger af andre kilder,” lød hans forklaring på beslutningen om at træde tilbage.

Men efter en omgang selvros, hvor han fremhævede, at han har gjort B.T. til ”landets suverænt største digitale nyhedsside”, kunne han ikke dy sig for at lange ud efter #MeToo-bevægelsen:

”Jeg har i forbindelse med MeToo-debatten forsøgt at bekende min fortid på TV 2. Det er ikke blevet godt modtaget. Nærmest mistroisk. Debatten er vigtig, og selv om alle udtrykker, at de ønsker en debat om kulturen, har raseriet taget over.”

”Der er ikke plads til bekendelse, eftertanke og tilgivelse. Godstoget ruller på de udlagte skinner med stærke holdninger. Der er ikke plads til nuancer. Det er sort-hvidt. Du er god eller dårlig.”

Jeg tror, at de fleste – også toneangivende i #MeToo-bevægelsen – gerne vil tilgive. Men det kræver, at krænkeren står frem og tager et åbenhjertigt opgør med fortiden.

Det gjorde Michael Dyrby ikke.

Og han har stadigvæk ikke forstået, at hvis han udnytter sin magtposition til at sende lumre beskeder, har seksuelle forhold til praktikanter, som bliver betragtet som ”chef-fryns”, optræder grænseoverskridende til fest efter fest og afskriver en kvindelig medarbejder, fordi han ikke vil ”kneppe” hende, så er han uegnet som chef.

Og det er vel at mærke uanset, hvor fagligt dygtig han er, og uanset, hvor stor fremgang han skaffer sit medie.

”Tak for turen – det var sjovt,” slutter Dyrby sin klumme.

Sjovt?

Var det sjovt at chokere en ung kvinde ved pludselig at stikke tungen langt ind i hendes mund? Var det sjovt at gøre TV 2-redaktionen til dine private jagtmarker? Er det sjovt, at TV 2, som vi alle sammen er med til at finansiere, har fået ødelagt sit omdømme?

Den bizarre udgangsreplik vil ikke gøre det nemmere for Michael Dyrby at komme tilbage og indtage en plads i medielandskabet.

Spil for galleriet
Behandlingen af sagen stiller Anders Krab-Johansen, der er koncernchef i Berlingske Media, som ejer B.T., i et ufordeltagtigt lys.

Det bliver ikke bedre af en anden sag, hvor hverken han eller Michael Dyrby lod det få konsekvenser for en B.T.-redaktør, der sendte grænseoverskridende, sexistiske og truende beskeder til en studentermedarbejder.

Anders Krab-Johansen arbejdede selv på TV 2 i 00’erne samtidig med Dyrby. Og han ansatte i 2018 Dyrby som chefredaktør på B.T., selv om Dyrby i 2015 måtte forlade TV 2 efter en sexskandale, og selv om historierne om hans upassende opførsel var alment kendt i mediebranchen.

Og da MeToo: Sexisme bag skærmen ramte Danmark den 29. november, var Krab-Johansen hurtigt ude med et forsvar for chefredaktøren. 

”Når det gælder Michael Dyrby kan og vil jeg kun vurdere ham på hans arbejde som ansvarshavende chefredaktør for B.T. de seneste år,” udtalte han og understregede, at på trods af dokumentaren var hans tillid til Dyrby intakt.

Det fik dog ikke mediestormen og den interne kritik på B.T. til at tage af. Så Krab-Johansen og Michael Dyrby fandt på det taktiske træk, at Dyrby skulle tage ”et par fridage”, som det blev formuleret.

Berlingskes nultolerance
”Ferien” fik kun kritikken til at vokse.

Efter en uge kom Dyrby tilbage og gik bodsgang i udvalgte medier, men enhver med den mindste forstand på medier kunne gennemskue, at det var spil for galleriet. Bare ikke Anders Krab-Johansen, som fastholdt sit standpunkt.

”Jeg havde håbet, det var muligt for ham at komme tilbage som ansvarshavende chefredaktør på B.T.,” sagde han.

Hvordan kan Berlingske Media bryste sig af at have en nultolerance i forhold til sexisme, når dets øverste chef til det sidste forsvarer Michael Dyrby?

Hvordan kan Berlingske Medias chef i ramme alvor mene, at fortiden ingen betydning har for personer, som er med til at tegne virksomheden og står i spidsen for en af landets største aviser?

De seneste uger udstiller en koncernchef, der gerne ville udfordre #MeToo-bevægelsen, men dybest set bare har afsløret sin egen dårlige dømmekraft.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko