Nekrolog
16. dec. 2013 | 19:50

Hitchcock-stjerne sov stille ind

Foto | George Barnes
Joan Fontaine (tv.) slog igennem i Hitchcocks Rebecca, som hun blev Oscar-nomineret for.

Joan Fontaine huskes for rollerne i Hitchcock-klassikerne Rebecca og Suspicion og for en blodig rivalisering med sin søster. De var begge Oscar-nomineret i 1942.

Af Jacob Ludvigsen

I Alfred Hitchcocks første amerikanske film, Rebecca fra 1940, spiller Joan Fontaine en ung kvinde, der skal leve op til sin mands (Laurence Olivier) afdøde hustru.

Rollen fik hun, efter hun til en fest havde diskuteret Daphne du Mauriers roman Rebecca med den magtfulde producer Daviekd O. Selznick. Selznick inviterede hende til casting, og Hitchcocks næse for blondiner med stor styrke bag det generte ydre svigtede ikke.

Filmen blev Fontaines store gennembrud og indbragte hende sin første Oscar-nominering. Men det var ikke kun i Rebecca, at hun var en del af en usædvanlig rivalisering.

Som løve og tiger
Hun blev nemlig ikke mindst kendt for sit anstrengte forhold til storesøsteren Olivia de Havilland, der også var skuespiller og fik en tilsvarende stor karriere i film som Borte med blæsten og The Adventures of Robin Hood med Errol Flynn.

De blev begge født i Japan, men flyttede til Californien i 1919. Efternavnet fik hun fra sin stedfar.

”Min søster var født løve, og jeg blev født som tiger, og ifølge jungleloven kunne de aldrig være venner,” har Joan Fontaine udtalt. Det meste tydede da også på, at der var mere had end kærlighed i deres had-kærlighedsforhold.

Hun vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 1942 for sin anden store rolle hos Hitchcock, i Suspicion, hvor hun spiller en tilbageholdende kvinde, der mistænker sin mand (Cary Grant) for at ville myrde hende.

Olivia de Havilland var nomineret samme år for Hold Back the Dawn, og selvom Fontaine efter sigende havde dårlig samvittighed over at vinde, strøg hun lige forbi søsteren, som var hun luft.

Kok og pilot
Siden spillede Joan Fontaine over for Orson Welles i titelrollen som Jane Eyre, Elizabeth Taylor i Ivanhoe og Harry Belafonte i Island of the Sun.

Hun havde også et væld af tv- og teaterroller, og hendes sidste filmpræstation var i The Witches fra 1966. Hun blev nomineret til en Emmy for sin gæsteoptræden i soap operaen Ryan’s Hope i 1980.

I 1978 udgav hun selvbiografien No Bed of Roses, hvor hun fortalte ligefremt om sit prekære søskendeforhold.

Hun nåede at være gift tre gange og blive pilot, gourmet-kok og indretningsarkitekt. Hun døde 96 år gammel i sit hjem, Villa Fontana, i Californien.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko