Investor vil jævne dansk filmarv med jorden

Kort & Dokumentar Filmskolen drejer efter 23 år nøglen om den 1. juli, men lejemålet af lokalerne på Blomstervænget 52 i Kongens Lyngby er ikke blevet slået op.

Lokalerne er en del af Det Danske Filmstudie, der indbefatter to store studier og et mindre, et af landets bedste lydstudier samt kontor for blandt andet en komponist og en førende caster.

På adressen er nogle af dansk films største succeser blevet optaget, men den nye ejer, ejendomsudvikleren NPV A/S, har planer om at rive Det Danske Filmstudie ned og ombygge stedet til luksuriøse seniorboliger med p-kælder.

”Vi har ikke overtaget faciliteterne med en forventning om at kunne fortsætte de filmproduktionsaktiviteter, som i mindre og mindre grad er blevet efterspurgt af filmindustrien,” siger Jens Schaumann, administrerende direktør i NPV, til Filmmagasinet Ekko.

”Faciliteterne er utidssvarende i forhold til moderne filmproduktion. Studierne er nogle gamle træhuse, som er utætte, befængt med skimmelsvamp og hvad ved jeg. Vi har en hed drøm om at bygge seniorboliger, der skal være et fyrtårn for et moderne grønt og bæredygtigt træbyggeri.”

Ikke alle er dog begejstret ved tanken om, at bygningerne forsvinder.

”Det er en skandale, hvis de skal rives ned,” siger manuskriptforfatter Jørgen Kastrup, der underviser på Kort & Dokumentar Filmskolen og i adskillige år har haft sin gang i Det Danske Filmstudie.

”Beliggenheden for store studier og en filmby så tæt på København og kun fem-ti minutters gang fra Lyngby Station er fantastisk. I mange år er bygningerne dog kun blevet nødtørftigt vedligeholdt, måske fordi der længe har været planer om, at det skulle nedrives,” vurderer Jørgen Kastrup.

”Det Danske Filmstudie burde fredes ligesom Nordisk Films gamle filmscener. Det er et legendarisk filmstudie med alt, hvad der er foregået på stedet. Det er et stykke dansk filmhistorie.”

Mini-Hollywood
Det Danske Filmstudie blev grundlagt helt tilbage i 1936 og er dermed en af Danmarks ældste filmbyer.

Det har lagt scener til nogle af dansk films største succeser og var i sin storhedstid et slags dansk mini-Hollywood placeret på en ganske almindelig villavej.

Her lavede ASA Film i 1950’erne en stribe Far til fire-film, hvor den folkekære familie boede på Blomstervænget.

Ligeledes boltrede datidens største skuespillere Poul Reichhardt, Ib Schønberg, Johannes Meyer, Peter Malberg, Tove Maës og Lily Broberg sig som medvirkende i en lang række Morten Korch-filmatiseringer.

Den største danske publikumssucces gennem tiderne, De røde heste, blev optaget i Det Danske Filmstudie, og helt frem til årtusindskiftet var der tryk på kedlerne.

Stjernestøv over Blomstervænget
Meryl Streep og Jeremy Irons kastede i 90’erne stjernestøv over Blomstervænget, da de sammen med Bille August gik og lavede Åndernes hus.

Det var også her, at Lars von Trier optog sin måske bedste film, Breaking the Waves fra 1996, ligesom Susanne Biers store gennembrud Den eneste ene fra 1999 blev til i filmstudierne.

Aktiviteten er siden faldet, men der laves stadig masser af film og serier i Det Danske Filmstudie.

Regnar Grasten indspillede Krummerne – det er svært at være 11 år sidste sommer. Anders Refn har optaget besættelsesfilmene De forbandede år 1-2 i studierne,hvor også den danske Netflix-serie Chosen er blevet skabt.

I øjeblikket er Ditte Hansen og Louise Mieritz for Apple Tree Productions i gang med at optage tv-serien Dansegarderoben, som handler om danserne i Cirkusrevyen på Bakken i 70’erne.

Og Henrik Møller-Sørensen fra ASA Film, der har bragt Far til fire-serien op til nutiden, skriver i en mail til Ekko, at han fremover vil leje sig ind, når selskabet har en filmproduktion.

Lyngbys nye bydel
Selv om NPV A/S vil nedrive filmstudierne og de øvrige bygninger, skaber selskabet en forbindelse til den berømte fortid ved at kalde seniorboligerne for ”Filmbyen” og slå på fællesoplevelser.

”Studierne rakte ud mod naboer og lokalmiljø og var en levende og velkommen del af området. Sådan skal det fortsat være, når Det Danske Filmstudie bliver til Lyngbys nye bydel,” skriver ejendomsudvikleren på sin hjemmeside og fortsætter:

”Film bringer mennesker sammen om fælles oplevelser, og de kvaliteter ønsker vi at overføre til Lyngbys nye boligområde, Filmbyen. Naboskab bliver Filmbyens næste store succes.”

Planerne for Lyngbys nye boligområde, Filmbyen, er at skabe et sted, hvor ældre borgere kan mødes i fællesskab om kultur og natur. Billedet er en foreløbig visualisering, som er vist med forbehold (foto: NPV).

Ifølge hjemmesiden vil boligerne på op til 15.000 m2 blive indrettet med mulighed for at mødes til ”spisning, hobbyer og filmaftener”. Det illustreres med billedet af mennesker i et stort, lyst fælleslokale med træborde og en glasfacade, der glider over i en veranda og grønne omgivelser i baggrunden.

Målgruppen er modne mennesker, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Ikke alle og enhver vil have råd til at flytte ind i den eksklusive bebyggelse, som skal tegnes af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

”Når vi bygger på en god beliggenhed i Lyngby, så bygger vi til den pris, folk er villige til at betale. Vi laver projekter for at tjene penge. Det er helt legitimt, og det samme kan siges om filmindustrien,” siger Jens Schaumann fra NPV A/S.

Mange penge på spil
Den tidligere ejer af Det Danske Filmstudie fastsætter i sin årsrapport fra 2022 værdien til 66 millioner kroner.

Det fremgår, at ejendommen påtænkes at blive anvendt til ”nyopførsel af boliger med videre”, hvilket ifølge rapporten kan få værdien til at stige med otte til 22 millioner kroner.

NPV ønsker ikke at oplyse, hvad man har købt Det Danske Filmstudie for. Men der er mange penge på spil.

Før man kan indkassere den store gevinst, skal Lyngby-Taarbæk Kommune imidlertid godkende bebyggelsesplanen. Og det er en udfordring. Den konservative borgmester Sofia Osmani er ikke umiddelbart indstillet på at erstatte filmmiljøet med seniorboliger.

”Vi kan nok ikke forhindre nedrivning af de eksisterende bygninger, men vi kan påvirke, hvad der kommer i stedet,” siger borgmesteren, der ærgrer sig over, at Kort og Dokumentar Filmskolen må lukke.

”Det er en privat skole, som kommunen ikke har nogen aktier i. Vi har desværre ikke mulighed for at understøtte den,” siger Sofia Osmani.

”Men lokalplanen er meget specifik. Området er udlagt til filmproduktion, og det betyder, at man ikke kan ændre anvendelsen af området – heller ikke til seniorboliger.”

”Det vil kræve en ny lokalplan, og sådan én har vi ikke planer om at lave,” siger borgmesteren, der med elleve konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen har et absolut flertal.

Værd at kæmpe for
Der er flere grunde til, at borgmesteren modsætter sig den nye vision for Blomstervænget 52.

”Stedet har en historie med alle de film, som er blevet optaget derude. Det er værd at kæmpe for at bevare,” mener Sofia Osmani.

”Det er samtidig dejligt, at kommunen har plads til forskellige erhverv. Vi har mange videnserhverv og højteknologiske virksomheder, og derfor er det godt, at vi også har noget andet som filmproduktion. Den mangfoldighed i vores erhvervsliv vil jeg gerne understøtte og bevare.”

Jens Schaumann fortæller, at NPV købte Det Danske Filmstudie vel vidende, at der var en lokalplan. Selskabet sikrede sig dog, at bygningerne ikke blev betragtet som bevaringsværdige.

”Kommunen har for længst forholdt sig til, om der kunne være en fredningsmæssig værdi af ejendommene. Og de er altså ikke blevet registreret som bevaringsværdige. Faktum er, at området ikke er enestående historisk,” siger investoren.

”Du kan finde eksempler på filmbyer rundt omkring i det ganske land, der som følge af by- og samfundsudviklingen er blevet til noget andet. Man kan ikke lave frilandsmuseum alle steder.”

Kommunal filmstøtte
Jens Schaumann undrer sig over, at kommunen i dag insisterer på, at Blomstervænget 52 skal bruges til filmproduktion.

”Det Danske Filmstudie er jo i de senere år også blevet brugt til andet end filmproduktion – for eksempel en filmskole. Det har kommunen tilsyneladende levet fint med,” siger han.

Investoren vil dog gribe situationen konstruktivt an.

”Vi plejer at løse sager gennem dialog med de involverede parter. Hvis kommunen går ind i en ny filmby med samme ildhu, som den går imod vores nuværende plan, må vi i fællesskab løfte opgaven at tiltrække den filmproduktion, der skal til, for at der kommer et levende miljø,” siger Jens Schaumann.

For investoren er det afgørende, at det giver økonomisk mening.

”Man kunne forestille sig, at kommunen begyndte at støtte filmproduktion, ligesom andre kommuner gør. Det ville nok tiltrække flere filmprojekter, for det har vist sig, at det ikke kan løbe rundt af sig selv.”

– Kan vi risikere tomme bygninger og tomme studier, som I jo selv står for udlejningen af, i en længere periode?

”Jeg vil ikke begynde at spå, men vi er vant til at arbejde på den lange bane,” siger Jens Schaumann og understreger, at selskabet vil handle med omtanke.

”Inden vi river bygningerne ned, vil det være rart med et nyt plangrundlag. Og vi gør det ikke uden en nedrivningstilladelse fra kommunen. Vi har været i branchen i 30 år og altid opført os ordentligt.”