Jøden Süss
Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.
Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.
Hvad driver dem, hvem er deres favoritter, hvordan ser fremtiden ud... Vi har stukket elleve hurtige spørgsmål til to talenter og en grand old man inden for dansk animation – Anders Morgenthaler, Erling Budde og Jannik Hastrup.
Kulisserne er imponerende opstillinger af bjerglandskaber og skove omgivet af lamper, kabler, røgmaskiner og store stilladser, hvor dukkeførerne balancerer på broer med op til ti kilo tunge dukker. Vi har besøgt optagelserne til den kommende danske fantasy-spillefilm Strings, der har marionetdukker i alle roller.
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Den store, dyre og dumme blockbuster er Hollywoods mest udskældte produkt, men den er samtidig indbegrebet af film: det forrygende spectacle!
A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.
I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?
Ole Bornedals Charlot og Charlotte var banebrydende dansk tv-fiktion i 1996, en fabulerende fortælling, hvor livlig samtidssatire og ironisk mediebevidsthed mødes. Gunhild Agger analyserer.
Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.