Nyhed
07. maj 2020 | 15:58 - Opdateret 12. maj 2020 | 10:55

Norsk medie frikender Jan Grarup-film

Foto | Good Company Pictures
Jan Grarup er vant til hektiske situationer som fotograf i nogle af verdens brændpunkter, men nu er han havnet i en mere personlig slags krydsild.

Skal et søskendepar nægte Jan Grarup og hans familie at fortælle deres eget liv? spørger et af Norges største medier, der ligesom DR afviser klage over bisættelsesscene i Krigsfotografen.

Af Claus Christensen

Pårørende til den afdøde journalist Zasha Sekjær har siden januar forsøgt at få distributører til at fjerne en scene fra Boris B. Bertrams Krigsfotografen, som Ekko for nylig afslørede.

Dokumentaren er et portræt af den verdensberømte fotograf Jan Grarup, og den handler om, hvordan han træder i karakter som far til tre teenagebørn, da hans ekskone bliver alvorligt syg af kræft og dør.

Zashas halvbror og -søster – Jonathan og Sara Bjerg Møller – mener, at Jan Grarup aftenen før bisættelsen fik dem til at acceptere, at Bertram filmede på falske forudsætninger.

”Hvis I helst er fri for hans tilstedeværelse med kamera, må I gerne lade mig det vide i aften, så jeg kan stoppe hans forberedelser,” skrev Jan Grarup og understregede, at optagelserne kun skulle bruges privat til børnene og eventuelt til en film, som Zasha selv havde arbejdet på om sygdomsforløbet.

Alligevel endte optagelserne fra bisættelsen i Krigsfotografen, hvor Zashas halvbror og halvsøster kan ses. Efterfølgende har DR, hvor filmen i dag kan ses, blankt afvist at klippe bisættelsesscenen ud.

I modsætning til DR valgte Norges næststørste medie – Verdens Gang (VG) – straks at fjerne filmen fra deres platforme, da Jonathan Bjerg Møller 28. januar i år klagede.

Børnene er vigtigst
Alligevel er sagen – ligesom i Danmark – endt i det norske pressenævn, som hedder Pressens Faglige Utvalg. Og den 4. maj skriver VG til udvalget, at man mener, det er forsvarligt at vise Krigsfotografen.

”Vi er enig med klager i, at pressen skal tage hensyn til mennesker i sorg. Når man filmer under en bisættelse, er det god presseskik at respektere de pårørendes ønsker. Vi anerkender klagers reaktion,” skriver ansvarshavende redaktør, Gard Steiro, og fortsætter:

”Samtidig er det relevant at lytte til Zasha Sekjærs allernærmeste efterladte: hendes børn. De er taknemmelige for filmen og ønsker, at optagelserne fra morens begravelse skal offentliggøres. Det er børnene og Grarup, som er hovedpersoner i filmen – ikke klager.”

Den norske redaktør hæfter sig ved, at familiemedlemmerne er uenige om, hvad der konkret var blevet aftalt. Og han noterer, at der er tale om en dybtstikkende familiefejde, hvilket også har haft ”indflydelse på instruktørens afvejninger”.

God og vigtig film
Gard Steiro mener, at bisættelsesscenen er lavet nøgternt og med respekt. Den har samtidig en central rolle – ikke bare i dokumentaren, men også i familien Grarups liv.

”Spørgsmålet er, om to slægtninge skal kunne nedlægge veto. Skal søskendeparret Bjerg Møller nægte Jan Grarup og hans familie at ’skrive deres eget liv’? Resten af familien Sekjær har bakket helhjertet op om projektet,” skriver Gard Steiro og konkluderer, at det ikke vil være forsvarligt at fjerne bisættelsesscenen.

”En sådan redigering af et åndsværk – mod skaberens ønske – er både problematisk og i strid med distributøraftalen. Konsekvensen bliver, at en god og vigtig film ikke kan vises af de redaktørstyrede medier i Norge.”

Gard Steiro, ansvarshavende redaktør for VG, oplyser, at man vil tage stilling til, om Krigsfotgrafen skal publiceres igen, når det norske pressenævn har behandlet sagen.

Trailer: Krigsfotografen

Kommentarer

Krigsfotografen

Boris B. Bertrams film om Jan Grarup havde gallapremiere i Imperial 15. september 2019.

Den kan ses på DRTV.

I dokumentaren får fotografen ansvaret for tre teenagebørn, da ekskonen Zasha Sekjær bliver syg og dør.

Januar 2020 klager Zashas halvbror og -søster over, at filmen indeholder en bisættelsesscene uden deres samtykke.

Sagen er endt i Pressenævnet i Danmark og Norge, mens politiet herhjemme også er i gang med at undersøge den.

© Filmmagasinet Ekko