Top 5: Paul Thomas Andersons musikvideoer

Der er ikke mange instruktører som Paul Thomas Anderson.

Den selvudlærte filmfortæller lavede Boogie Nights, en af 90’ernes bedste film, allerede som 27-årig. Den er siden blevet fulgt op af episke værker som Magnolia, There Will Be Blood og The Master.

Anderson excellerer i hypnotiske og frygtindgydende ambitiøse film, og så har han håndværket på plads til at føre sin vision igennem fra manuskript til biograflærred.

Men karrieren igennem har han også fundet plads til de helt korte historier, nemlig i musikvideoer for venner, samarbejdspartnere og en enkelt ekskæreste.

Senest har han lagt hånd til en række videoer, deriblandt Right Now, for den californiske søstergruppe HAIM, som i disse dage promoverer deres nye album Something to Tell You. Kortfilmen Valentine blev endda vist på 35mm-formatet til en eksklusiv engangsvisning i New York.

Fordelen ved det korte format er, at man kan tillade sig at eksperimentere. For ambitiøse unge i filmindustriens vækstlag er en god musikvideo et stærkt visitkort og for etablerede kræfter er det en anledning til at skeje æstetisk ud uden at skulle have en historie for øje.

I modsætning til kolleger som Spike Jonze og David Fincher havde Anderson to film i kassen, inden han lavede sin første musikvideo. Hans videoer er måske ikke lige så slående videokunst som deres, men som fri leg med mediet giver de et fascinerende indblik i de ting, der har optaget en af tidens vigtige filmskabere.

Vi kårer Paul Thomas Andersons fem bedste musikvideoer og starter som vanlig nedefra.

5. Joanna Newsom: Sapokanikan (2015)

Det starter legende let, når Joanna Newsom springer og danser og løber gadedrengehop gennem New York, fotograferet med et håndholdt kamera, der ligger milevidt fra Andersons vante Steadicam-rolighed.

Men efterhånden som dag forvandles til nat, bliver tonen mere alvorstung og tempoet mere taktfast, mens sangen nærmer sig klimaks. Joanna Newsom, der også medvirker i Andersons Inherent Vice, synger med skrøbelig stemme et hjerteskærende epos om glemte skæbner gennem historien. Og Anderson supplerer med et to minutters afsluttende følgeskud, hvor hun går forbi en ambulance med fuld udrykning.

”Look and despair,” synger hun og kigger tilskueren i øjnene.

4. Michael Penn: Try (1997)

Det virtuose følgeskud har altid været Andersons varemærke, og denne video for Michael Penn (bror til Sean) føles, som om han har stillet sig selv en opgave: Hvor meget aktivitet kan man egentlig presse ind i én indstilling?

Videoen, der blev optaget som en overspringshandling under klipningen af Boogie Nights, starter med Michael Penn alene på en Segway. Han får overrakt en guitar – af ingen ringere end Philip Seymour Hoffman – og fortsætter gennem en stime af forretningsfolk, går forbi udmattede maratondansere og ender i en konfettiparade, mens hans skjorte flåes i laser af geværskud, og der kastes teatersne i hovedet på ham.

Det giver ikke meget mening, men det er unægtelig flot.

3. Fiona Apple: Paper Bag (1999)

Vi er mange, der har et ømt punkt for 1970’er-filmen Bugsy Malone, som genfortolker 1920’ernes gangsterkrige i Chicago med børneskuespillere. At dømme efter denne video for sin daværende kæreste, indie-sangeren Fiona Apple, er det en forkærlighed, Paul Thomas Anderson deler.

Apple selv sidder i rød aftenkjole ved en bardisk på en banegård og synger om sit knas i parforholdet. En dreng i jakkesæt danser hen over bordet, og inden længe – via et stramt koreograferet følgeskud – danser hele forhallen lystigt og strengt symmetrisk rundt.

Der er vist ingen tvivl om, at Anderson har en god musical gemt i sig.

2. Fiona Apple: Hot Knife (2012)

Det må have været et godt brud. I hvert fald instruerede Anderson denne simple video for Fiona Apple mere end et årti efter, at de havde slået op. Og her er det netop klipningen, der skaber videoens særegne collage-udtryk.

Fiona Apple slår rytmen an på en tromme i en sort-hvid nærindstilling, og så klippes til en anden Fiona Apple, der synger inderligt om sin kæreste: Jan er en varm kniv, hun er blødt smør. Eller var det omvendt? Sådan synger koret – to gange Fiona Apple i spejlvendt profil – og snart er billedet spaltet i fem klip af sangeren, der synger femstemmig harmoni.

Det er en stærk, simpel idé, og den underbygger perfekt sangens ørehængende omkvæd.

1. Radiohead: Daydreaming (2016)

Thom Yorke går en tur. Længere er den vel egentlig ikke, men i Paul Thomas Andersons video er gåturen underlagt en springende drømmelogik: fra parkeringskælder til skolekorridor til familiehjem til bibliotek. Odysseen er både æterisk søgende og præget af en mareridtsagtig isolation, der perfekt komplementerer nummerets manende, karakterfulde musiklandskab.

Radiohead-guitaristen Jonny Greenwood har komponeret musik til alle Andersons film siden There Will Be Blood, og musikvideoen var en af tre, Anderson optog for at promovere Radiohead-albummet A Moon Shaped Pool. Ganske som hans aktuelle samarbejde med HAIM, blev filmen optaget på 35mm-film og vist i enkelte biografer.