Vinca Wiedemann: Her er min vision

For fire et halvt år siden var eleverne på Den Danske Filmskole i oprør, fordi den nye rektor, Vinca Wiedemann, havde nedlagt den såkaldte flerkameralinje. 

Konflikten blev bilagt, da rektor sammen med daværende prorektor, Arne Bro, sammen skrev om deres fælles vision. 

I dag er eleverne igen i oprør. De har siden i fredags barrikaderet skolen med krav om, at rektor skal gå af. 

Arne Bro er hjemsendt, har fået frataget sin mobil og nøgler. Med opbakning fra Kulturministeriet har rektor indledt en personalesag, som efter alt at dømme handler om, at Bro har modsat sig rektors reformer og ifølge hende optrådt illoyalt.

Så derfor er det nu Vinca Wiedemann, som i ensom majestæt går ud for igen at forklare sine visioner, i håbet om at det kan få eleverne til at vende tilbage til skolebænken. 

Lige nu er skolen i færd med at blive ændret fra en fireårig kunstskole til en femårig bachelor/kandidatuddannelse, der følger de internationale retningslinjer for opbygningen af sådan en uddannelse. De nye elever har oplevet den nye struktur i tre måneder, og de fleste er alt andet end imponeret over, hvad man opfatter som en akademisering af uddannelsen. 

”Det er en meget ulykkelig og alvorlig situation for Filmskolen. De ansatte er meget påvirkede af situationen og yder en helt ekstraordinær indsats i disse dage. Jeg inviterer de studerende til dialog ad alle kanaler, både officielle og alternative. Og det bliver jeg ved med. Det er vigtigt med en udstrakt hånd til dem i en situation som denne,” siger Vinca Wiedemann. 

”Jeg tænker også meget på de studerende, der ikke er en del af protesterne, og som gerne vil have deres undervisning, men ikke kan komme til at få den på grund af blokaden,” siger rektoren, der som arbejdsgiver ikke må udtale sig om selve personalesagen. 

Uddannelse for fremtiden
På trods af protester og blokaden er Vinca Wiedemann ikke i tvivl om, at Filmskolen er på rette vej. 

”Det allervigtigste er, at vi skal have en filmskole, som udvikler sig, i takt med at medierne udvikler sig. Det betyder helt konkret, at vi har en masse nye platforme, hvor der bliver vist film, og en masse nye medier, hvor vi kan fortælle i nye formater, som vi ikke brugte for få år siden. Det skal Filmskolen løbende udvikle sig med, så det bliver en uddannelse for fremtiden og ikke en, der afspejler fortiden,” siger Filmskolens 60-årige rektor. 

”Mit andet overordnede mål er, at det er vigtigt, at vi har en uddannelsesinstitution, der udvikler ny kunstnerisk viden. Det er vigtigt, for i takt med medieudviklingen er der ting, som vi ikke forstår og skal forholde os til. Det er et slaraffenland, hvis vi udnytter de nye muligheder for at nå publikum. For det tredje mener jeg, at det er helt afgørende, at vores uddannelse skal være kunstnerisk praksisbaseret. Der skal være udgangspunkt i det at lave film, hvor man bruger den kunstneriske praksis til at uddanne sig,” fortsætter Vinca Wiedemann, der blev uddannet klipper på Den Danske Filmskole i 1987. 

”Det sidste, men bestemt ikke mindste, er, at vi skal sikre, at vores uddannelse sætter de studerende i stand til at skabe sig et økonomisk bæredygtigt arbejdsliv efter skolen.” 

Studienævnets indflydelse
– Det store spørgsmål nu er, hvorfor den gamle skole ikke skulle kunne rumme de fire punkter? 

”Det kan den skam også, hvis den udvikler sig, så den altid er den bedste udgave af sig selv. Det har den altid også gjort, men lige nu står vi i en situation, hvor tingene udvikler sig meget hurtigt på vores område. Det ved alle, der forbruger film og medier i disse år. Der skal vi have en udvikling, som matcher det. Jeg ser bestemt, at det er en udvikling, hvor der er mange ting fra skolen, som vi arbejder på at videreudvikle, men der skal også ske den løbende udvikling. Ellers bliver den ikke ved med at være den bedste udgave af sig selv.” 

– Kritikken fra de studerende lyder, at de har været glade for deres faglinjer og har svært ved at se, at det nye skulle være bedre. Man kan dårligt være uenig i dine punkter, men hvordan gør den nye struktur de fire punkter lettere at realisere? 

”Den nye studieordning, som vi lige er startet på, har det koblet på sig, at vi har oprettet et studienævn. Det er ikke gået i funktion endnu, men det er blevet etableret. Det nyskabende på skolen bliver, at studienævnet får meget stor indflydelse på, hvordan man gør ting anderledes. Det bliver studienævnets vigtigste opgave at sige, om der er for meget af noget, og for lidt af noget andet. Der har de en meget stor indflydelse på, hvordan man forløser fagene. Selvfølgelig er der mange måder at gribe det her an på, og det er overhovedet ikke støbt i beton. Jeg er helt åben over for at gøre det på andre måder.” 

– En af dine elever har skrevet et indlæg, hvor det fremgår, at de savner praksis. Det forlyder, at de har 85 procent fællesundervisning og kun femten procent ude i holdene, hvor man har mulighed for at lave film! 

”Det kan jeg helt afkræfte. Men hvis man synes, at der er noget galt med den måde, som undervisningen forløses på, kan man gøre sin indflydelse gældende i studienævnet. Så næste gang det fag kører, kan man få mere af det ene eller det andet. Jeg er sikker på, at der er masser af ting, vi skal justere hen ad vejen, og vi er selv opmærksomme på mange ting, fordi det er første gang.” 

– Er der mindre produktion på den nye filmskole? 

”Nej, det er ikke effekten. Filmskolen har altid skulle balancere det at lave film, som tager lang tid, med andre ting, for det er så meget, man gerne vil igennem. Der er også mulighed for, at de studerende i studienævnene kan sige: ’Vi synes, at der er for lidt praksis.’” 

For kompleks til én person
– Et af de studerendes store kritikpunkter er, at den nye filmskole uddanner generalister og ikke specialister. Kan du nikke genkendende til det? 

”Nej, tværtimod er vores mål, at vi giver de studerende friere valg i forhold til, hvordan de ser deres egen profession. Hvordan vil de være instruktør, fotograf eller tonemester. Jeg forstår, at hvis man har et fag, så tror folk, at alle skal tilgå det på samme måde, men det er der ikke tale om. Som studerende kan man faktisk navigere friere i forhold til, hvilke udtryk og metoder man vil arbejde med.” 

– Kritikerne slår på, at det skal være en kunstskole, hvor en fagleder har fundet kunsten frem i dem. Hvor kommer det element ind i den nye struktur? 

”Det kommer ind præcis de samme steder. Der er fagansvarlige for hvert enkelt fag, som udfordrer de studerende, og de studerende skal kunne møde mange forskellige kunstneriske tilgange og specialister på hver deres felt. Det er med til at give en bred palette i forhold til de studerendes interesser, at det ikke er en enkelt person, der som uddannelsesleder skal definere hele tilgangen. På den nye ordning er den studerende ikke afhængig af, om man svinger med vedkommende og har samme tilgang, så gør man det måske med den anden.” 

– Kan du slet ikke forstå, at de studerende hellere vil sidde i en lille gruppe med en fagleder i stedet for fællesundervisning? 

”Det er ikke et spørgsmål om at give mindre undervisning. Vi har intet ønske om at have færre ressourcer i undervisningen. Det er den enkelte undervisers ansvar at tilrettelægge undervisningen bedst muligt med de penge, der er til rådighed. Der er ikke nogen ændring i forhold til, hvordan det hidtil har været. Vi har de penge, vi har, men dem kan man på det enkelte fag fordele forskelligt.” 

– Synes du, at den gamle måde med fagledere var for meget som mesterlære? 

”Jeg kan godt lide mesterlære-tilgangen, men hvis der kun er én mester, ser jeg en udfordring. Og medieudviklingen er så kompleks og et så stort felt, at en enkelt uddannelsesleder ikke kan være specialist i det hele. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere specialister og fagansvarlige ind, så det ikke kun er en enkelt person, der skal kunne dække hele feltet. Det er afgørende, at de studerende møder forskellige tilgange, så de kan danne deres egne indtryk af, hvor de har lyst til at søge hen.”

Bedre til at kommunikere
– Du har mildt sagt ikke fået alle med på, at din er den rigtige vej! 

”Jeg har ikke overbevist alle, og mit mål er ikke absolut enighed. Hvis der er forskellige synspunkter repræsenteret, kan det være med til at kvalificere det arbejde, vi laver. Så det er absolut ikke mit ærinde.” 

– Der er 84 procent af eleverne, som vil have, at du skal gå af. Det er vel det modsatte af at have overbevist alle? 

”Jeg vil ikke gå i dialog omkring det og debattere i medierne. Jeg vil gerne invitere til dialog, og alle de steder, hvor vi kan kigge på, om vi kan gøre noget andet, er jeg meget åben. Der er ikke noget støbt i beton, og derfor vil jeg invitere til dialog på alle de måder, som vores demokratiske organer kan bakke op om.” 

– Har du en dårlig sag, eller har du ikke været god nok til at kommunikere den? 

”Jeg kan helt sikkert blive bedre til at kommunikere, så det tager jeg meget gerne på mig. Det er et faktum, at skolen har stået over for en nødvendighed af at lave en lang række omlægninger for at leve op til den gældende lovgivning. Men når det er sagt har jeg altså fokus på, hvordan jeg kan etablere den dialog i forhold til de overordnede mål, og det skete faktisk i foråret. Det er vigtigt, at vi kan gå sammen i fællesskab.” 

”Vi har ikke haft noget studienævn, så det har været uklart, hvor man kan gøre sin indflydelse gældende. Det er meget muligt, at der er nogle ting, hvor vi ikke kan nå til enighed. Man kan ikke blive enige om alt, men jeg tror på og har oplevet, at når vi får etableret dialog, kan det kvalificere de ting, vi arbejder med i det daglige. Dialog kan være træls og langsommeligt, men det er det, der skal til.”