Det digitale indblik

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

14. jan. 2021 | 22:30

Hvordan ser filmbranchen ud efter coronavirus?

Foto | Warner Bros.
Superhelten Wonder Woman (Gal Gadot) tager kampen op med nye skurke i Wonder Woman 1984, der fik premiere samtidig i biografer og på streamingtjenesten HBO Max i Nordamerika.

Warner Media har sendt chokbølger gennem filmindustrien ved at proklamere, at 21 store biograffilm i år vil få premiere samtidig på streamingtjenesten HBO Max.

Coronakrisen har vendt op og ned på normal praksis. Det har tvunget filmselskaberne til at tænke i nye baner, og de er i gang med at få en interessant viden om synergi mellem onlinedistribution og biografpremierer.

Wonder Woman 1984 fik biografpremiere juledag i 2150 åbne biografer i USA og Canada – det er cirka 40 procent af biograferne – samtidig med at Warners streamingtjeneste HBO Max havde filmen frit tilgængelig for alle abonnenter.

Alligevel gik det efter omstændighederne godt for filmen. Den indtjente 16,7 millioner dollars på hjemmemarkedet ved premieren og nåede globalt de første dage 85 millioner dollars.

Warner er tilfredse og har igangsat endnu en Wonder Woman-film.

At en så stor og dyr superheltefilm til omkring 200 millioner dollars i produktionsomkostninger får premiere i både biografer og på streaming samme dag, er sensationelt.

For det er et koncept, som filmindustrien og biograferne har skyet som pesten. Men netop den pestagtige coronavirus har tvunget filmselskaberne til at tage streaming til sig, fordi mange biografer har måttet holde lukket.

I 2017 blev Wonder Woman et stort hit og indtjente globalt i biograferne 882 millioner dollars. Om Wonder Woman 1984 under normale forhold kunne have klaret sig lige så godt, finder vi aldrig ud.

Warner udtrykker selv tilfredshed med filmen på streaming. Man opgiver ikke detaljerede seertal, bortset fra at halvdelen af HBO Max-abonnenterne så filmen på streaming på premieredagen juledag, hvor HBO Max havde omkring tretten millioner abonnenter.

Dertil kommer et ukendt antal millioner visninger hos alle de kabel-tv-kunder, der har HBO via deres kabel-abonnement eller et andet teleabonnement.

Dette tal har Warner ikke offentliggjort, men de har oplyst, at den samlede tid brugt på HBO Max steg til de tredobbelte juledag sammenlignet med tidligere dage.

At kunne lancere en film til 200 millioner dollars juledag er for HBO Max en drømmesituation. Tjenesten kæmper med at komme op på det ønskede antal abonnenter, hvilket primært skyldes prisen på 14,95 dollars om måneden – 50 til 100 procent dyrere end tjenester som Disney+ og Netflix.

Den dyre biograffilm kan trække nye abonnenter til HBO Max, og værdien af det er svær at holde op mod filmens indtægtspotentiale i biograferne.

Værdien af mange nye loyale abonnenter på HBO Max kan på længere sigt være en guldgrube for WarnerMedia, og når man gennem 2021 vil strø en række store dyre film – der var tænkt til biograferne – ud på srewamingtjenesten, kan det være et mægtigt boost til HBO Max.

Disney har gjort det samme med Mulan og Pixar-filmen Sjæl, som også danske abonnenter på Disney+ kunne nyde ved premieren juledag. Disney vil givet også følge denne hybridstrategi og lade større film udkomme både på Disney+ og i biograferne.

De store Warner-film vil også få et liv i biografer på forskellige markeder, hvor HBO Max ikke er dukket op endnu. I Norden ved vi foreløbigt kun, at HBO Max kommer til os i løbet af året.

Der er dog den krølle med de store Warner film på HBO Max, at filmene er bebudet kun at være til rådighed en måned efter premieren.

Hvad Warner så gør med filmen efterfølgende, er uvist, men måske vil de lade dem leve videre på EST-platformene (digitalt leje og køb af film), indtil de er udspillet og kan komme tilbage på HBO Max.

Eller måske får vi en stribe repremierer i biograferne, når disse kan åbne igen.

Effekten af at bruge dyre film til at lokke folk til streamingtjenester vil også kun give mening, hvis biograferne ikke kommer sig efter coronakrisen. Det får vi en pejling af, når James Bond-filmen No Time To Die får premiere i biograferne.

Den skal vi nok ikke forvente at se på nogen streamingtjeneste samtidig.

En anden film til 200 millioner dollars var Christopher Nolans Tenet, som Warner sendte ud i sommer til de åbne biografer rundt om på jorden. Instruktøren, der prisværdigt fører sig frem, som satte han sit eget liv på spil for biografernes overlevelse, nægtede enhver snak om streaming. Han fik også filmen ud på sine elskede IMAX-lærreder.

Det gik ikke godt.

Det skyldtes dels coronaen, dels at filmen var rodet og uforståelig for de fleste. Tenet havde faktisk nok været bedst tjent som en HBO Max-premiere, hvor dens værdi nok havde været større som abonnements-trækplaster.

Den indtjente i USA kun 9,4 millioner dollars de første fire dage.

Christopher Nolan har højlydt skældt ud på Warner over strategien med at sende 21 biograffilm ud på streaming ved premieren. Faktisk så voldsomt, at det næsten ligner et brud.

Synergi mellem streamingdistribution og biografpremierer kan blive en permanent realitet, når coranakrisen er drevet over.

Største problem kan vise sig at være, at den digitale tilstedeværelse på internettet af nye store film omgående sætter dem i ulovlig distribution på diverse piratnetværk, der spås gyldne tider i 2021.

Så piraterne kan være med til sænke nye distributionsstrategier, inden de er kommet fra land.

Kommentarer

Claus Bülow Christensen

 

Analytikeren Claus Bülow Christensen ser på filmverdenen med udgangspunkt i sin indgående viden og begejstring for den voldsomme teknologiske udvikling, der præger både tv- og filmverdenen.

Han har arbejdet i over 30 år med digital teknologianvendelse i den kreative industri: TV 2, Metronome og TDC samt ti år som selvstændig konsulent, hvor han har fungeret som rådgiver for både teleselskaber, filmselskaber, tv-stationer, medieinstitutioner m.m.

Har gennem 90’erne produceret en række tv-programmer om virtual reality og computeranimationens spæde start i filmverdenen, skrevet en bog om emnet og talrige artikler til diverse fagblade.

Claus Bülow Christensen er en ofte citeret ekspert om den digitale medieudvikling, en flittig foredragsholder og står også bag den årlige Copenhagen Future TV Conference.

Han arbejder i dag som selvstændig konsulent med rådgivning for danske medieselskaber. I sin fritid har han siden 2008 arbejdet med en række danske skuespillere på forlaget Momo Lydbog.

© Filmmagasinet Ekko