Sverige kører Danmark agterud på Netflix

Netflix offentliggjorde for nylig en liste med, hvad der er på vej i Norden de næste par år. Tallene viser desværre, at Danmark ikke længere er et attraktivt land for Netflix at producere i.

Netflix fremhæver i deres materiale, at de har skabt nordiske historier for Norden og resten af verden siden 2018, hvor de jo lagde ud med den danske The Rain.

Og de erklærer, at det vil de fortsætte med ”på tværs af en bred vifte af genrer, lige fra action og krimi til romcom, periodedrama og reality”.

Netflix fortæller om 26 kommende nordiske film og serier, heriblandt danske, og jeg bladrer ivrigt de mange beskrivelser af nye serier og film igennem spændt på at læse om de nye danske ting fra Netflix.

Men dem skal jeg kigge langt efter. Der er kun tre, og de er alle efterfølgere til tidligere produktioner. Henholdsvis Milad Alamis Kastanjemanden, Barbara Topsøe-Rothenborgs spillefilm Bytte bytte barn og serien Skruk 2.

Hvor der i de gode år var omkring syv originale danske Netflix-produktioner om året, er der nu blot halvanden.

Det er jo beskæmmende for Danmark, at en streaminggigant som Netflix ikke prioriterer Danmark særligt højt, når de skal producere.

De store amerikanske streamingtjenester ser tydeligvis Norden som ét land med Stockholm som hovedstaden, og det er velkendt, at de inden for Nordens grænser stræber efter at få mest for pengene.

Så hvis man skal vurdere, hvilke parametre et firma som Netflix må forventes at se på, når man skal fordele sine godt trekvarte milliard kroner over to år i Norden til indholdsproduktion, er der tre punkter, hvor Danmark skiller sig problematisk ud:

– kulturbidraget
– ingen produktionsrabat
– dyre rettigheder

Netflix har meldt ud, at selskabets investering i Danmark vil blive påvirket af kulturbidraget, hvor streamingtjenesterne af deres omsætning i Danmark skal betale et årligt gebyr. En afventning af kulturbidragets effekt kan meget vel være en del af forklaringen på de sølle tre danske produktioner.

Kulturbidraget er efter smøl og fodfejl endnu ikke politisk færdigbehandlet.

Både Norge og Sverige har i dag fået indført såkaldte produktionsrabatter – en statsfinansieret investering i film og serier, der gives som rabat til både internationale og lokale produktionsselskaber.

Det har Danmark endnu ikke fået indført, og det er end ikke kommet på en fornuftig politisk dagsorden endnu.

Men den værste effekt kommer formentlig som følge af den fatale konflikt med streamingtjenester om rettighedsbetalinger til kunstnerne. På vegne af de kreatives fagforeninger indgik Create Denmark en aftale om øget rettighedsbetaling med Producentforeningen i slutningen af 2021.

Men streamingtjenesterne, der skulle betale gildet, ville ikke acceptere aftalen, og TV 2, Netflix og Viaplay standsede al produktionsudvikling i Danmark gennem det meste af 2022.

Den lange kamp skabte arbejdsløshed i store dele af branchen, også blandt medlemmerne i kunstnerorganisationerne, som er baglandet for Create Denmark

Siden blev aftalen droppet, og der blev i stedet indgået en direkte aftale mellem Create Denmark og Netflix. Vi ved intet om indholdet af den meget hemmelige aftale, men må man gå ud fra, at Create Denmarks lange og smertefulde kamp endte med en bedre aftale end tilsvarende aftaler i Sverige og Norge.

Hvis det holder stik, er rettighedsaftaler i dag dyrere i Danmark end i Norge og Sverige og med til at gøre det mindre attraktivt at producere i Danmark.

Hvis rettighedsafregningen med Netflix derimod i dag er på samme niveau i alle de nordiske lande, var Create Denmark-konflikten omsonst. Eller som Peter Aalbæk Jensen udtaler til Mediawatch den 25. marts: ”Et selvmål af de største. Det var så dumt, som jeg ikke har oplevet lignende.”

Selv om der omprioriteres hos de amerikanske streamingtjenester, stiger deres årlige budgetter til indhold fortsat, og man fokuserer i stigende grad på de lokale historier. Netflix alene vil globalt bruge 112 milliarder danske kroner på indhold i 2024, og i dag er vel at mærke mere end halvdelen af dette budget til produktioner uden for USA.

Med et sjus på, hvor meget en serie og en spillefilm koster i snit, skønner jeg, at Netflix nu årligt producerer for knap 700 millioner kroner om året i Norden, hvoraf cirka 80 millioner kroner tilfalder Danmark.

Det er alt for lidt. For vi kan jo godt. Før det gik galt, tilbage i 2020 og 2021, producerede Netflix for omkring 200 millioner kroner årligt i Danmark.

Med andre ord mister den danske branche skønsmæssigt over 100 millioner kroner om året fra Netflix i forhold til de gode år.

I december 2023 offentliggjorde Netflix en liste over, hvor mange timer, der var set af 18.214 titler i deres katalog i første halvdel af 2023. Der var samlet set 93,5 milliarder timers Netflix globalt, og 261 millioner af disse timer var fra 34 danske titler.

Topscoren var Sygeplejersken med 65,2 millioner sete timer.

To danske instruktører står i øvrigt for halvdelen af seningen af dansk indhold på Netflix, nemlig Kasper Barfoed med Sygeplejersken og Kastanjemanden på i alt 77,6 millioner sete timer, mens Mehdi Avaz med Toscana og A Beautiful Life er set på Netflix globalt i 53,8 millioner timer.

Det siger en del, at den danske Netflix-topscorer Kasper Barfoed pt. ikke arbejder i Danmark, men på en norsk Netflix-produktion i Norge.