Det digitale indblik

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

13. nov. 2024 | 14:31

Politikerne mangler indsigt i filmbranchen

Grafik | Filmmagasinet Ekko

Problemerne hober sig op i den danske filmbranche, hvor den ene krise afløses af den næste, og nu ser der ud til at være en ny på vej. 

Store dele af den danske tv- og filmbranche er hårdt ramt af nye og gamle kriser. Regeringens beslutning om at indføre moms for de organisationer, der forvalter kunstnernes rettigheder, kommer på det værst tænkelige tidspunkt.

De store ulykker vil nærmest ingen ende tage. I 2022 var der den langtrukne konflikt om rettighedsaftaler mellem kunstnerorganisationen Create Denmark og store streamingtjenester som TV 2 Play, Viaplay og Netflix.

Der gik over et år, før der blev indgået aftaler. Filmfolk fandt andre brancher, virksomheder begyndte at mangle penge, og konkurser truede i afmatningen, der spredte sig.

Denne krise medførte formentlig et samlet tab i danske produktioner for op mod en milliard kroner eller mere.

I sommeren 2023 nedsmeltede Viaplay totalt og gik fra bestilling af fiktion for over 400 millioner kroner om året til næsten nul. Det har efterladt et kæmpe tomrum, idet pengene nu bruges på primært sportsrettigheder.

Der er dog blevet indført et kulturbidrag, som skal opkræves fra 2025. Her er det forventede provenu på 100 millioner kroner, men de penge kommer først fra 2026, og provenuet er fortsat ret usikkert. Især da omsætning fra sport på streaming ikke skal regnes med til kulturbidraget.

Både Viaplay og TV 2 har meget stor omsætning på deres sportspakker. Tjenester som Prime Video og Disney+ er begyndt at bruge mange penge på sportsrettigheder i Danmark.

I år gik forhandlingerne mellem YouSee og Copydan om rettighedsbetaling totalt i baglås. Nuuday, der ejer YouSee, har indledt en retssag for at få retten til at fastlægge, hvad der skal betales i fremtiden.

Copydan har gennem årtier fungeret som en kollektiv rettighedsforvaltningsorganisation, der dygtigt har håndteret kunsternes rettighedsbetaling for retransmission af værker og de digitale tjenester hos kabel-tv-udbyderne.

YouSees udmelding er, at de ikke længere har råd til at betale i forhold til de oprindelige aftaler og vil have nedsættelse af betalingen på hele 70 procent. Konsekvensen kan være et tab op imod 800 millioner kroner for danske rettighedshavere, der gennem årene har haft stor gavn af denne ordning, hvor det samlede bidrag fra de danske mediedistributører såsom YouSee i 2023 var på 1,2 milliarder kroner.

YouSee har fået hård kritik af kunstnerorganisationerne. Men realiteten er, at der er langt færre penge på markedet for tv-pakker, da kunderne i stigende grad abonnerer på streamingtjenester. I mange lande ser man teleselskaber nedskrive værdien på deres kabel-tv-forretning drastisk. Og selv om det går langsomt, må det siges at være en døende forretning.

Nu har regeringen besluttet, at der ovenikøbet skal lægges moms på denne forvaltning af kunstnerrettigheder. Lovforslaget dukkede første gang op i 2019, men kunne ikke mønstre flertal i 2022. Den nye skatteminister Rasmus Stoklund har imidlertid vækket lovforslaget til live igen, og man virker yderst beslutsom. Det skal træde i kraft allerede fra 1. januar 2025.

Trods konflikten om størrelsen på rettighedsafregning har Copydan og Danske Mediedistributører her et skæbnefællesskab, og alle tordner de sammen mod lovforslaget om denne ”kunstnermoms”.

Regningen vil blive sendt til kabel-tv-kunderne, der i forvejen hænger tyndt i tråden. Det kan starte en kundeflugt, hvis prisen nu skal stige igen for en kabel-tv-pakke, og det vil uvægerligt falde tilbage på kunsterne, da der slet og ret kan forsvinde yderligere op mod 300 millioner kroner ud af branchens økonomiske kredsløb.

Set i lyset af denne gennemgang af branchens ulyksaligheder forekommer lovforslaget at være næsten ubærligt for en branche, der fortsat er i bund.

Danmark mangler også fortsat de såkaldte produktionsrabatter, der i hele resten af EU er med til at stimulere branchen, når man giver rabatter til udenlandske produktioner i landet.

Der har været stor succes i Norge med disse ordninger, og man har beregnet, at pengene kommer hjem til staten med faktor 4,7. Produktionsrabatter er blevet et standardelement i finansiering af film og tv over hele Europa.

Alligevel har danske politikere i årtier tøvet med at få indført produktionsrabatterne.

Nu er der så rygter om, at når provenuet fra kunstnermomsen for 2025 er sendt til Kriminalforsorgen til danske fængsler i Kosovo, kan man fra 2026 bruge dette provenu til at igangsætte produktionsrabatterne.

Det kan lyde som en god idé – en kompensation for momskravet – men det er som at fodre en sulten hund med dens egen hale. Der mangler tydeligvis indsigt i realiteterne for den danske mediebranche blandt vores politikere.

Kommentarer

Claus Bülow Christensen

 

Analytikeren Claus Bülow Christensen ser på filmverdenen med udgangspunkt i sin indgående viden og begejstring for den voldsomme teknologiske udvikling, der præger både tv- og filmverdenen.

Han har arbejdet i over 30 år med digital teknologianvendelse i den kreative industri: TV 2, Metronome og TDC samt ti år som selvstændig konsulent, hvor han har fungeret som rådgiver for både teleselskaber, filmselskaber, tv-stationer, medieinstitutioner m.m.

Har gennem 90’erne produceret en række tv-programmer om virtual reality og computeranimationens spæde start i filmverdenen, skrevet en bog om emnet og talrige artikler til diverse fagblade.

Claus Bülow Christensen er en ofte citeret ekspert om den digitale medieudvikling, en flittig foredragsholder og står også bag den årlige Copenhagen Future TV Conference.

Han arbejder i dag som selvstændig konsulent med rådgivning for danske medieselskaber. I sin fritid har han siden 2008 arbejdet med en række danske skuespillere på forlaget Momo Lydbog.

© Filmmagasinet Ekko