Mens Producentforeningen og rettighedsorganisationen Create Denmark har måttet se deres ambitiøse plan om stærkt forhøjede rettighedspenge fra streamingtjenester kollapse, er der samtidig opstået en uventet udsigt til sparsommelighed blandt de selvsamme streamingtjenester.
Create Denmark forvalter on-demand-rettigheder for blandt andre Danske Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere og Dansk Journalistforbund.
Og man må sige, at timingen af deres plan har været virkelig dårlig.
Krise, inflation og overmætning har skabt en benhård konkurrence mellem de amerikanske streamingtjenester, der er i gang med at evaluere omkostningerne af deres indholdsproduktion.
Tendensen er, at tjenesterne i fremtiden vil prioritere kvaliteten frem for kvantiteten. Samtidig skal der produceres omkostningseffektivt til et globalt marked. Det kan dæmpe investeringslysten i perifere og besværlige lande som Danmark.
Vi får se, i hvilket omfang Netflix vender tilbage til Danmark, efter Create Denmark-aftalen fik tjenesten til at droppe landet. HBO Max kom aldrig rigtigt i gang herhjemme, og Disney er tavse.
Dertil kommer, at den vedtagne danske streamingafgift – betegnet et kulturbidrag – vil gøre situationen værre. De ret få andre EU-lande, der har kastet sig over streamingtjenesterne, har alle gjort det med incitamentsordninger. Så hvorfor producere i Danmark, når man har store sprogområder som Frankrig og Spanien, hvor streamingafgiften kan veksles til investeringer?
Det står der mellem linjerne i udmeldingen fra Warner Discovery om HBO Max, der ikke længere vil producere serier i Norden.
De seks procent streamingskat i Danmark giver måske nok nogle puljepenge til uddeling inde hos Det Danske Filminstitut, men regningen sendes videre til forbrugerne.
Streamingafgiften er blevet hyldet som genial og fremtidens måde at finansiere film og tv på, men set ud fra en markedsanalytisk vinkel giver den ingen mening.
Når forbrugerne alligevel kommer til at betale med højere abonnementspriser, og Danmark dermed har fået endnu en skat, kunne man lige så godt have forhøjet public service-puljen via finansloven og ladet os betale lidt mere i skat, ligesom vi allerede betaler til DR over skatten.
Uenighed om streamingafgiften var en af hovedårsagerne til, at vi fik et fatalt smalt medieforlig, eftersom blå blok udvandrede fra forhandlingerne. Der bliver formentlig folketingsvalg til efteråret, og det bliver ekstra spændende for den danske tv- og filmbranche.
Med de benspænd vi i Danmark har givet os selv, kan vi så forvente stigende udvikling af film- og serieproduktioner med amerikanske penge i fremtiden?
Lige nu ser det sort ud.
Den kuldsejlede rettighedsaftale har siden årsskiftet lagt en voldsom dæmper på udviklingen af nye projekter, og den danske produktionsbranche står efter sommer med meget lidt arbejde i forhold til tidligere overophedede perioder.
Der er simpelthen mange danske filmarbejdere, der ser ind i arbejdsløshed. Også blandt dem, der slet ikke får rettighedspenge.
Den fastlåste situation har gjort det umuligt for producenter at få gang i nye projekter. Der er allerede sket stor skade, så man sætter sig sultne til forhandlingsbordet.
Der skal nok komme gang i den igen med udvikling og produktion for TV 2 og Viaplay Group, men når det gælder de amerikanske streamingtjenester, kan alt gå i stå.
De store streamingtjenester har brug for lokal forankring, fordi al deres livsnødvendige vækst skal komme fra de internationale markeder, og lokale tv-serier og film er det bedste middel til dette mål.
Men da de alle er på vej ud i en benhård prioritering, kan det komme til at gå hårdt ud over små sprogområder. HBO Max har officielt bebudet nedlukning af original produktion i lande som de nordiske, Holland og Ungarn.
Netflix har på kort tid tabt 70 procent af deres værdi på aktiemarkedet, og det har bredt sig til fald i markedsværdien for de andre store medieselskaber.
På det amerikanske marked falder lønningerne, tv-serier bliver aflyst på stribe, og film i mellemklassen droppes. Der er på streamingtjenesterne enighed om, at man har brugt for mange penge i en rus af ødselhed og overilet jagt på kvantitet.
Netflix har finansieret foruroligende meget af sin produktion på lån, hvor renterne nu stiger ildevarslende. HBO Max skulle absolut ud i en diskutabel fusion med Discovery, og det bliver langt dyrere end ventet.
Produktionsselskaber med stjernenavne, der før var millioner værd, har nu selv fået problemer. Hovederne ruller, og flere dyre og krævende fusioner vil være uundgåelige.
Her er det interessant at iagttage, at firmaer som Apple og Amazon har voksende produktionsaktivitet. Amazon vil næppe skære i den milliard dollars, de er i færd med at bruge på deres monstrøse The Lord of the Rings: The Rings of Power (det er 7,2 milliarder danske kroner til én tv-serie).
Amazon og Apple er techgiganter, der har streaming som en lille sideforretning, der skal få os til at købe alle deres andre produkter. De har begge gigantiske pengetanke at bruge løs af, og de kunne meget vel hver især være interesseret i at købe en populær streamingtjeneste.
Streamingmarkedet er ingenlunde ved at dø. Men det er på vej ind i en ny fase med konsolidering til realistiske markedsværdier, trimmede organisationer og mere ydmyghed over for produktionsbudgetter.
De amerikanske streamingtjenester vil fortsat være aktive med produktion i Europa, men ikke for enhver pris. Det danske kollaps med Create Denmark-aftalen bør være en lærestreg: At vi ikke bliver for overmodige, men sørger for at forholde os fornuftigt til realiteterne i markedsudviklingen.
Der er al god grund til at krydse fingre for danske filmarbejdere i tiden efter sommerferien, når det bliver hverdag igen. Forhåbentlig kommer der gang i nye produktioner, men lige nu slikker branchen sårene efter overmodet.
Festen med amerikanske streamingtjenesters store frivillige investeringer i Danmark kan meget vel være slut, før den rigtigt kom i gang.
Kommentarer