Gustav Möller følger op på Den skyldige med endnu et veldrejet kammerspil, der næsten bogstaveligt fængsler publikum med sit etiske dilemma.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Med en nerve af autenticitet, man sjældent har set, bærer Saoirse Ronan filmisk stærkt drama om alkoholmisbrugets skræmmende rasen.