Hlynur Pálmasons tredje spillefilm om en dansk præsts møde med den islandske natur er et ormstukkent, excentrisk kostumedrama fyldt med instruktørens inspirerende særheder. 

Vi gider normalt ikke høre om alkoholisme. Men mønsterbryderen Thomas Bo Larsens modige åbenhjertighed giver et gribende indblik i misbrugets anatomi og vejen ud.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.