Anne Sofie (Sidse Babett Knudsen) er en succesrig, karismatisk ejendomsmægler, og søde Sara (Sofie Gråbøl) har en delikatessebutik, som sælger eksotisk te og belgisk chokolade.
De er hjerteveninder i en for dansk film typisk forstad, med solid middelklasse i pæne parcelhuse, nydelig skole og stor sportshal.
Her dyrker Anne Sofies søn Frederik tennis og opdager, at den nye dreng i hans klasse, Niels Christian, også er en dreven tennisspiller. Saras søn Oscar derimod, er den stille, introverte type, som mest holder sig for sig selv, leger med Legoklodser og er muligvis småautist.
Til en skolefest tager de to tennisspillende drenge Oscar med på en skaterbane, drikker alkohol og laver en drengestreg, der ikke er helt så uskyldig som påstået. Oscar vender tilbage til sin mor, tydeligt mærket af en hændelse, som først langt inde i filmen træder i karakter som en seksuel krænkelse med kvæstende konsekvenser.
Venindevenskabet krakelerer, mens skandalen ruller i det lille samfund, hvor alle kender hinanden.
Niels Christians mor Ulrikke (Asta Kamma August) er den tredje kvinde i spillet om at beskytte sin søn mest muligt. Hun er den svage samspilsramte kvinde uden samme sikkerhedsnet og sociale netværk som de to andre mødre. Hendes søn bliver udpeget som mistænkt gerningsdreng for ydmygelsen af lille Oskar.
Filmen er klart fra start det, man engang i Hollywood kaldte for en storslået divafilm med kvindelige stjerner, som møder hinanden og forstørrer det hvide lærred til noget mere end levende billeder for enden af en biografsal.
To store skuespillere over for hinanden både i harmonisk samklang, en dramatisk velturneret duo, men også modsætninger i et melodramatisk mønster om alt for beskyttende mødre i strid om at enten undgå sandheden eller få den frem.
Sidse Babett Knudsen er suverænt på hjemmebane som den intrigante og entreprenante Anne Sofie, der bag sit fidele ejendomsmæglersmil er en kynisk furie, som beskytter af sin skvat af en søn.
Sofie Gråbøl er som Sara – den enlige beskyttende mor for en dreng, som er på kant med drengelivets kammerateri – lige så meget på hjemmebane. Hendes beskedne, men også bestemte mor stikker ej heller op for bollemælk.
Endelig er der outsidermoren, den yngre usikre Ulrikke med alt for få replikker samt en mindre signifikant profil, fremragende spillet af Asta Kamma August.
Altid gode Thomas Kwan stjæler vigtige scener som den bekymrede skoleinspektør, der helst ser sagen fejet ind under et gulvtæppe vævet af forsoning og kompromis. Alligevel er han bevidst om sagens skæbnesvangre, seksuelle seriøsitet.
Trond Espen Seim er Anne Sofies norske mand, som ikke rigtigt har styr på disse særdeles danske skærmydsler.
Instruktøren og manuskriptforfatteren, Amalie Næsby Fick, der er uddannet på Filmskolens animationslinje og har afgangsfilmen Ztriwer på en imponerende syvende plads på All Time Shortlist. Hun lavede animationsspillefilmen Lille Allan – den menneskelige antenne, men hun er mest kendt for live-action-serierne Skruk og Sex.
Sammen med manuskriptforfatterparret Sara Isabella Jønsson og Nikolaj Arcel leverer hun med Dobbeltfejl en veldrejet psykologisk – ødipal – thriller, som Charlotte Bruus Christensen har fotograferet i gråkolde toner med et solidt fokus på personerne.
Filmen er baseret på Anne Mette Kirks inciterende bestseller om magtkamp mellem to mødre på hver sin side af skandalens net. De har hver deres server, hvor bolden til sidst ryger ud af banen og rammer en uskyldig.
Desværre taber det højspændte og i den grad seværdige melodrama en smule højde mod slutningen og konklusionen. Sandheden kommer for en dag, men uden at filmen for alvor løfter sig ud af sin egen sag.
Forståeligt nok, for hvorledes skal man klinge ud, i dur eller mol? Happy end eller besk og bitter noir-afslutning?
facebook
twitter
Kommentarer