America, this is our moment

I 1984 tog science fiction-filmen Terminator verden med storm. 25 år senere fortsættes kampen mellem mennesker og maskiner i den fjerde film, som har titlen Terminator Salvation. Den fik premiere fjerde juni, og dermed er endnu en trilogi om dræbermaskinerne skudt i gang.

Handlingen tager afsæt i år 2018, hvor en ondartet computervirus har forårsaget en ødelæggende atomkrig. De få overlevende vågner op til en dyster verden kontrolleret af maskiner.

Umiddelbart vækker dette postapokalyptiske scenarium ingen optimisme, men som filmens titel antyder, er der måske alligevel befrielse forbundet med en ny begyndelse i Terminator Salvation.

John Connors opvækst
I centrum for både den oprindelige og den nye Terminator- trilogi er helten og verdensfrelseren John Connor. Han deler initialer med selveste Jesus Christ, og det er formentlig ingen tilfældighed, for Kristus-myten gennemsyrer alle Terminator-filmene.

Allerede før John blev født, var hans skæbne bestemt.

I den første Terminator-trilogi fulgte vi Johns paradoksale undfangelse og opvækst. Vi så, hvordan John i 2029 sendte sin far, den betroede soldat Kyle Reese, tilbage til 1980’erne for at frelse sin moder Sarah Connor fra maskinernes attentatforsøg. Under den hæsblæsende flugt fra maskinerne forelskede Reese og Sarah sig og undfangede John.

Hans tilblivelse fulgte ikke almindelige jordnære principper, hvilket kastede et mystisk messiansk skær over hans karakter.

Frelserhelten
John blev i løbet af første trilogi angrebet af menneskelignende dræbermaskiner kaldet ”terminatorer”.

Fra fremtiden sendtes de tilbage for at forhindre John i at vokse op til at lede modstandsbevægelsen. John overlevede attentatforsøgene, men i tredje film lykkes det alligevel maskinerne at iværksætte det nukleare holocaust, der nærved udsletter den menneskelige race. Fra et beskyttelsesrum sætter John sig i kontakt med andre overlevende over en radio.

”Who’s in charge?” spørger en anden overlevende.

”I am,” lyder svaret, og det står dermed klart, at John er trådt i karakter som frelserhelt.

Tech-noir
Den første Terminator- trilogi udspringer af 80’erne og er ofte beskrevet som typisk for dette årti.

Dens særlige dystopiske og skæbnesvangre grundtone siges at udtrykke angsten for den kolde krigs våbenkapløb under Ronald Reagan. Præsidentens kontroversielle Stjernekrigsprogram, hvor rumsatellitter anvendtes til missilforsvar, skabte røre blandt borgere, der frygtede storpolitiske krigsscenarier med avanceret teknologi.

Angsten for at den teknologiske udvikling ville løbe løbsk, og at kunstig intelligens kunne overhale mennesket indenom, var derfor højaktuelle emner, som science fiction-genren synes særlig velegnet til at visualisere og udforske.

Terminator-universets bagmand, James Cameron, der er instruktøren bag de to første film, kaldte selv denne science fiction-undergenre for ”tech-noir” og skabte kontrastfulde billeder af højtudviklet teknologi og en dekadent befolkning af bikere, punkere og strippere.

Afmagt og fremmedgørelse
Den foruroligende blanding af fremskridt og forfald profeterede en dyster fremtid for menneskeheden.

Dystopien personificeredes i de skrækindjagende terminatorer. Mest kendt er Arnold Schwarzeneggers terminator-figur, der bærer produktnavnet T101. Uden fortid, personlig vilje, følelser og relationer er terminatoren udelukkende optaget af sin dræbermission og er således fri fra moralske bånd og samfundsnormer. Schwarzeneggers overdimensionerede krop, manglende ansigtsmimik og østrigske accent leder sågar — i rollen som T101 — associationerne i retning af nazistiske herrefolksidealer.

”Terminatoren” indkapslede 80’ernes fascination af det overmenneskelige ved kunstig intelligens såvel som følelser af afmagt og fremmedgørelse over for den teknologiske udvikling.

Modstandskampen begynder
Den nye trilogi koncentrerer sig om selve opgøret med maskinerne i det postapokalyptiske 2018.

Det er nu, at historien, som vi hele tiden har ventet på, begynder. John Connor får som verdens frelser endelig lov til at sparke røv på ægte action-manér. Og når det i den nye trilogi er Christian Bale, som senest har spillet mørkets superhelt i de to sidste Batman-film, der legemliggør John, får figuren en ny potens, som giver os grund til at tro, at mennesket i sidste ende kan overvinde maskinernes tyranni.

Der er noget befriende ved dette skift, fordi vores helt nu kun skal forholde sig til de fjender, der er i hans samtid og ikke konstant må skele til den forventede nukleare katastrofe. Katastrofen er indtruffet. Menneskeheden har intet at tabe, og alt at vinde.

Nuets energi
Fremtidsangsten, der løb som en understrøm gennem første trilogi, er i den nye trilogi erstattet af nuets energi og vilje til sejr.

”Humans have a strength that cannot be measured,” siger John Connor med overbevisende autoritet som manden, der er født til at lede menneskeheden ud af krise og frem mod en bedre verden.

Han er vejviseren, som samler de overlevende og indgyder dem håb og tro på deres egen formåen. Over et radioanlæg hører vi hans appel til sammenhold i kampen mod maskinerne: ”This is John Connor. If you’re listening to this you are the resistance.”

En ny verdensorden
Dramatiseringen af nødvendig solidaritet i overvindelsen af modgang er velkendte toner i samtidens USA.

Barack Obamas valgkamp har om noget været præget af visionen om et fællesskab på tværs af skel, og et vigtigt element i hans budskab har været, at fortidens synder må begraves, før Amerika kan rejse sig med fornyet kraft. I sin tale ved sejren over Hillary Clinton som demokratisk præsidentkandidat deklarerede Obama med vanlig sans for fængende one-liners:

”America, this is our moment. This is our time. Our time to turn the page of the policies of the past.”

Fortællingen om at komme styrket ud af krise er dybt forankret i amerikansk selvforståelse. Det er urfortællingen i verdens måske mest berømte og udbredte myte: den amerikanske drøm.

Instruktøren af den nye triologi, McG, har selv i interviews beskrevet dommedagsscenariet i Terminator Salvation som en ophævelse af den gældende samfundsorden, der nulstiller fortidens skel. Om du er kvinde, mand, sort eller hvid er uden betydning i den nye verdensorden, hvor mennesket er frit til at definere sig selv og sin fremtid.

Følsom sjæl under stålfacade
At alle fortjener en chance til, illustreres ved John Connors sidekick, ex-straffefangen Marcus Wright, der spiller en markant rolle i Terminator Salvation.

Wright er udpræget en overlever, som med imponerende muskelkraft og overmenneskelig dødsforagt tager kampen op mod maskinerne. Som det er typisk for action-genrens helte, er han barn af en voldelig verden, men under hans stålsatte facade gemmer sig alligevel en følsom sjæl, der søger tilgivelse for fortidens synder.

Wrights karakter er tilført en ekstra dimension, der gør ham interessant som science fiction-fænomen. Han har været maskinernes forsøgkanin og er blevet udstyret med et stålskelet, der omkranser hans menneskeorganer.

Obama-æraens ånd
Således etableres sci fi-genrens grundlæggende tematik, som er spørgsmålet om, hvad der adskiller mennesket fra maskinen.

I et af filmens afgørende øjeblikke sætter Connor sin lid til det menneskelige i Wrights natur, og sammen indleder de et endeligt angreb på makinernes kommandocentral for at befri tilfangtagne gidsler. Wright vokser med opgaven, for under hans hårde stålskelet banker et stort hjerte, som han mod slutningen af filmen donerer til den dødeligt sårede Connor.

Ved sin kompromisløse offervilje sikrer han messiasens overlevelse og dermed menneskehedens fortsatte kamp mod maskinerns tyrrani. Et afgørende slag i såvel konkret som moralsk henseende er hermed vundet.

Med den nye trilogi er Terminator- fortællingen trådt ind i populærkulturens ”Hall of Fame”, hvor myter som dem om Jessie James, Batman og James Bond genfortolkes igen og igen, og hver gang tegner et nyt billede af den tid, de er skabt i. I vores nye Obama-æra er verden måske mere kaotisk end nogensinde før, men en understrøm af optimisme er alligvel at spore.