Nyhed
24. dec. 2019 | 15:29

Filmbranchen forbereder grøn omstilling

Foto | Stephan Müller
”Hvis det kniber, tænder man en ekstra generator. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at filmproduktion ikke er særligt bæredygtig,” siger Filminstituttets direktør Claus Ladegaard, som har i sinde at gøre noget ved det.

Film- og tv-branchens største institutioner går sammen om et stort oplysningsprojekt, og Det Danske Filminstitut agter i fremtiden at stille grønne krav til støttemodtagere.

Af Frederik Hoff og Claus Nygaard Petersen

”Og vinderen er … Camilla Lüders Weile!” udråber Ghita Nørby til Ekko Shortlist Awards 2019, hvor prisen for bedste scenografi skal uddeles.

Scenografen indtager scenen og modtager prisen for sit arbejde på Rømø-dramaet Bølger, inden hun indleder en tale om et overset aspekt af den danske filmbranche, som udgør publikummet denne aften.

”Filmindustrien er en af de allerstørste klimasyndere. Det er på tide, at vi gør noget ved det,” siger hun til publikum, der pludselig spidser ører.

”Hvis der var flere instruktører, der krævede mere bæredygtige produktioner, så ville det være den vej, vi gik,” siger vinderen til stor jubel i salen.

Filmbranchens store stjerner er ellers blandt de stærkeste klimaforkæmpere.

Hollywood-skuespillere som Leonardo DiCaprio forsømmer ingen lejlighed til at slå et slag for sagen, og den danske Game of Thrones-stjerne Nicolaj Coster-Waldau er Goodwill-ambassadør for FN’s udviklingsprogram med fokus på klimaforandringer.

Ikke desto mindre er filmbranchen en industri, der er ansvarlig for en omfattende CO2-udledning.

Forurener som luftfartsindustrien
University of California Los Angeles konkluderede i en undersøgelse fra 2006, at film- og tv-industrien er skyld i næsten lige så meget luftforurening som luftfartsindustrien.

Det skønnes desuden, at 95 procent af det materiale, der bruges i en filmproduktion, smides ud øjeblikkeligt efter produktionens afslutning.

I de ofte tidspressede optagelser er der et omfattende madspild. Der bruges store mængder energi fra svinende generatorer og benyttes flytransport af filmhold mellem de forskellige locations.

Et belgisk studie fra 2012 viser, at en gennemsnitlig filmproduktion udleder 72 tons CO2, hvilket svarer til 37 flyrejser tur-retur mellem København og New York.

Filmindustrien er også en del af den informationsteknologiske industri, som samlet står for to-tre procent af verdens CO2-udledning. Det viser en undersøgelse fra Huawei Technologies Sweden AB.

”Film sviner, om vi vil det eller ej. Der gøres allerede små tiltag for at bedre situationen, men det er langt fra nok,” siger Mikkel Fugl Eskjær, som forsker i bæredygtig filmproduktion ved Aalborg Universitet.

Zentropa-stifteren Peter Aalbæk Jensen ser den manglende handlekraft som et udtryk for filmbranchens hykleri.

”Når man tænker på, hvor de fleste i branchen står politisk – ikke mindst i forhold til klimadebatten – er der hårrejsende lidt fokus på vores eget ansvar. Filmbranchen er meget langt fra at agere, som der prædikes,” mener producenten.

Rejser til udlandet
Selskabet Produced By, som primært laver kampagne- og reklamefilm, har fremsat en række kriterier for såkaldt CO2-neutrale film.

Disse grønne produktioner kan tilkøbes af selskabets kunder for ti procent oven i budgettet. Men indtil videre vælger kun cirka tyve procent af selskabets omkring 150 årlige kunder at benytte sig af tilbuddet.

En af landets største producenter er SF Studios, men her befinder klima og bæredygtighed sig ikke øverst på prioriteringslisten.

”Lige nu har vi vigtigere ting at kæmpe med i form af sikkerhed på optagelser, tilpasning efter #MeToo og alle mulige andre sager. Så det er ikke dét, vi tænker mest på for tiden. Vi kommer ikke til at opstille retningslinjer lige foreløbig,” siger direktør Lars Rahbek og tilføjer:

”Det er nærmest umuligt at finansiere dansk film uden at søge midler fra udlandet, og de kræver typisk, at man også rykker dele af produktionen derhen. Med den økonomi, der er lige nu, er det ikke muligt at tænke klimamæssig bæredygtighed ind i produktionerne.”

Danmark som et af de eneste lande i Europa, der ikke har en rabatordning for filmoptagelser, som finder sted på dansk grund. Forskeren Mikkel Fugl Eskjær mener dog ikke, at en dansk produktionsrabat nødvendigvis vil løse problemet.

”I princippet kan det lige så godt betyde, at flere udenlandske produktioner vil flyve til landet – og så er vi jo lige vidt,” siger han.

Starter i det små
Filmmagasinet Ekko har ringet til ti forskellige filmselskaber, hvoraf de fleste erkender, at de burde gøre mere ved problemet.

Selskaber som Meta Film og Hyæne Film sorterer affald og har droppet plastikflasker på optagelserne.

Også landets største selskab, Nordisk Film, har bæredygtighed højt på prioriteringslisten, men også her starter man i det små.

”På Nordisk Film i Valby har vi besluttet ikke at købe flere plastikflasker fra første januar, og alt affald sorteres. Desuden er det planen at formulere en decideret klimapolitik med nogle retningslinjer til produktionerne i det nye år,” siger Henrik Zein, daglig leder på Nordisk Films produktionsafdeling.

Vidensbank på vej
Josefine Madsen fra produktionsselskabet Jordnær Creative, der vejleder produktioner i at blive mere bæredygtige, efterlyser undersøgelser i Danmark.

”Vi har allerede de første tal fra Belgien, Spanien, England og Frankrig, men der er ikke forsøg, tal eller dokumentation i Danmark,” siger Josefine Madsen.

På det punkt er der dog hjælp på vej.

Erhvervsalliancen Vision Denmark, der skal samle den digitale, visuelle industri, arbejder på et stort projekt med Producentforeningen, Det Danske Filminstitut, DR, TV 2 og alle de store brancheforeninger i ryggen, oplyser kilder i Vision Denmark til Ekko.

”Bæredygtig Filmproduktion,” hedder projektet, og i styregruppen sidder direktør for Vision Denmark, Jan Neiiendam, og direktør for Producentforeningen, Jørgen Ramskov.

Projektet begyndte med en forundersøgelse af tilstanden i den danske filmbranche, som blev afsluttet i april, men resultaterne er endnu ikke offentligt tilgængelige.

Konsulenthuse som Seismonaut og Rambøll er med i planerne for at konstruere en vidensbank. Den skal hjælpe filmproducenter med at planlægge deres produktioner mere bæredygtigt, uden at det går for voldsomt ud over økonomien.

Krav til støttemodtagere
På Det Danske Filminstitut er der planer om at stille krav til støttemodtagere om bæredygtighed i fremtiden.

Det drejer sig om et såkaldt grønt regnskab, der skal vise, at bæredygtighed er tænkt tilstrækkeligt ind i en produktionsplan, før den kan modtage støtte fra Filminstituttet.

”Det bliver ikke i morgen, at vi indfører krav om et grønt regnskab, men mit gæt er, at det er noget, vi ser inden for en overkommelig fremtid. Der er tale om få år,” siger Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard.

Han mener simpelthen, at det er et nødvendigt tiltag.

”På filmproduktioner gør man alt, hvad man kan, for at få optagelserne til at fungere, og hvis det kniber lidt, så tænder man en ekstra generator. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at filmproduktion ikke er særligt bæredygtig, som det ser ud lige nu.”

Forskeren Mikkel Fugl Eskjær er glad for forslaget.

”Det er da det mindste, man kan bede om. Filminstituttet stiller i forvejen krav til filmene, før de får støtte, og det er meget få danske spillefilm, der ikke modtager midler fra instituttet. I et land som Danmark vil det betyde rigtigt meget med sådan en ordning.”

Ekko Shortlist-vinderen Camilla Lüders Weile er da også fuld af optimisme:

”Noget af det, vi filmfolk er bedst til, er at finde de vildeste, kreative løsninger, fordi vi har en visuel vision, som skal løses. Hvis vi får en lige så stærk vision om at gøre det grønt, skal det nok lykkes.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko