Ingen laver live-blogs om problemhvepse

Fredag morgen kunne man på TV2.dk se de vilde billeder fra et ret voldsomt pressemøde.

Som sejrherren i en absurd krig stod minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, og talte en meter fra en nedskudt ulv, der lå blodigt på jorden.

Stolt fortalte han, at den berygtede problemulv fra Vestjylland, som er lidt for tryg ved mennesker, endelig er blevet dræbt efter en ”intensiv indsat” med ”benhårdt arbejde” og termiske droner, som var det jagten på en fjende af staten.

Ministeren kunne lige så godt have stået med benet på trofæet som den jægerhelt, han er.

Ud over den ret usmagelige fotoopstilling, som Dyrenes Beskyttelse allerede har kritiseret, er pressemødet et perfekt eksempel på den bizarre krigsretorik, medier og politikere i stigende grad har gejlet hinanden op til, siden den første canis lupus kom til landet i 2012.

Det spektakulære pressemøde kommer som kulminationen på en intensiv dækning af jagten på ulven, især på TV 2, hvor en hel live-blog har udgjort optakten til den utroligt offentlige aflivningsproces.

Selvopfyldende profeti
Fra barnsben er vi alle opdraget til at frygte den store stygge ulv, og det gør vi, uanset hvor meget Sebastian Klein råber os ind i hovedet, at den ikke er farlig.

Alligevel er der noget unaturligt over den stadigt intensiverende angstkonkurrence, hvor selveste Statsministeren skal udtale sig om nedskydningen af ét sølle dyr – hun er i øvrigt glad, skriver hun på Facebook – og Moderaternes Frida Bruun lover endda, at hun selv gerne bruger sit jagttegn og griber til gevær.

Det bogstavelige overkill, som nåede sit foreløbige klimaks fredag morgen, må i nogen grad tilskrives den ekstremt omfattende mediedækning.

Som biologen Rikke Munk Zacho forleden skrev i Altinget, tegner medierne en ensidigt billede af situationen med en overflod af historier om utrygge enkeltborgere.

Man kan med rette sige, at det har offentlighedens interesse, men det er også en slags selvopfyldende profeti. Jo flere dommedagsagtige overskrifter, jo mere frygt og jo flere læsere til historier med en skræmt vinkel på ulve.

Dræber færre end hvepse
Frygtmaskinen er især komisk, når man tænker på, at mange danskere også er dødeligt bange for hvepse – inklusive overtegnede – og frygten er faktisk bedre begrundet.

For modsat ulve dræber hvepse faktisk et menneske eller to hvert år gennem allergiske reaktioner.

Ulve dræber ikke engang ét menneske om året på verdensplan. Ifølge et studie fra det norske institut for naturforskning i 2021 var der kun 26 dødelige ulveangreb i verden fra 2002 til 2020, hvoraf de fjorten skyldtes rabies.

Alligevel er der ingen live-blogs, når et hvepsebo skal fjernes fra et sommerhus, fordi de er for tæt på mennesker, og derfor i princippet er blevet til ”problemhvepse”.

I Berlingske kan man læse overskrifter som ”Ulven sprang frem fra græsset og viste tænder til motionsløber”, men aldrig ”Hvepsen fløj ind ad vinduet og gik efter lagkagen”.

Når pressen skriver om den almindelige gedehams – som den rigtigt hedder – handler det som regel mere lavpraktisk om, hvordan man får et bo fjernet, og hvordan man undgår at provokere dem til stik.

Hvepsen har nemlig været her i landet så længe, at alle er indstillet på at møde den hver dag. Det er en af de gener og farer, vi må acceptere, hvis vi gerne vil være udenfor om sommeren.

De bange får mest taletid
Aflivningen af de lejlighedsvise problemulve burde være en helt banal opgave for naturstyrelsen – ikke en opblæst mediebegivenhed.

Det en farlig tendens, når vi i medierne giver mest taletid til de mest bange og dårligst informerede. Især i natursammenhæng, for hvis naturen indrettes efter os, der er mest bange for den, holder den op med at være natur.

Her i sensommeren er hvepsene færdige med at jage kød til deres larver og går i stedet målrettet efter sukker – gerne det, jeg har i hænderne. Alligevel har jeg tænkt mig at gå udenfor og spise en is.

Jeg kommer til at spjætte af angst hele vejen, men det er virkelig heller ikke en begivenhed, der kræver nogen særlig pressebevågenhed.