Verden set nedefra
Danmark har en stærk tradition for at skildre verden set med børn og unges øjne. Men måske er traditionen blevet for stærk ...
Artikler / Tema
41 - 50 ud af 163
Mellem tangenterne
Jazzlegenden Jan Johansson døde i 1968, men hans fortolkninger af folkeviser er i dag mere populære end nogensinde. Hvad er trylleformularen? Troldkarlen er et gribende kunstnerportræt og en smuk lyd- og musikfilm.
Når kvinder mobber
Christian Jungersens roman Undtagelsen, der har fået De Gyldne Laurbær 2005 og er solgt til oversættelse i elleve lande, handler om ondskabens verden, både i det store og i det små. Og filmselskaberne står i kø for at erhverve filmrettighederne.
Hvordan lyder farven rød?
Instruktøren Martin Schmidt, der har lavet tv-serien Rejseholdet og ungdomsgyseren Sidste time, lægger stor vægt på filmmusik. Her beretter han om forskellen på musik til henholdsvis film og tv-serier – og om det svære, men afgørende samarbejde med komponisten.
Extrem
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Tidsånden i flasken
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Et filmmord jeg aldrig glemmer...
Brian Mikkelsen, Mogens Rubinstein og syv andre film- og kulturpersoner skriver om det filmmord, der har gjort størst indtryk.
Harry kører den hjem
En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.
2X2 dimensioner
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Mesterlig filmatisering
Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 er et lysende eksempel på, at bogen ikke altid er bedst.
facebook
twitter