Danske børnefilm med noget på hjerte har længe været en mangelvare i biograferne. I en filmnation som Danmark, der overalt prises for sine vedkommende voksenfilm, tilbydes ungerne fortsat historier og karakterer med rødder i Far til fire-konceptet.
Vi har efterhånden lært at være kritiske over for reportagefotografiet. Og vi ved godt, at mediebilledet er styret og iscenesat. Fotohistorikeren Mette Sandbye anskuer diskussionen om de spektakulære pressefotos fra en anden vinkel: De kan fungere som nødvendig bearbejdning af traumer.
Danske børnefilm med noget på hjerte har længe været en mangelvare i biograferne. I en filmnation som Danmark, der overalt prises for sine vedkommende voksenfilm, tilbydes ungerne fortsat historier og karakterer med rødder i Far til fire-konceptet.
Carl Th. Dreyer står stadig som den store ener i den danske filmhistorie. Men selv om hans navn er kendt, bliver hans film ikke vist så ofte, og det er en skam, for de har meget at byde på.
For seks år siden kom det store vendepunkt i dansk film. En ny bølge af debutanter brusede frem, og siden har intet været det samme.
Kulisserne er imponerende opstillinger af bjerglandskaber og skove omgivet af lamper, kabler, røgmaskiner og store stilladser, hvor dukkeførerne balancerer på broer med op til ti kilo tunge dukker. Vi har besøgt optagelserne til den kommende danske fantasy-spillefilm Strings, der har marionetdukker i alle roller.
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?
Mødet mellem amerikansk og japansk tegnefilm er som to sprog, der ikke passer sammen. De to kulturer bruger mediet forskelligt, og det er futilt at forsøge at afgøre, hvem der er bedst. Men forskellene er spændende.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
2729 0011
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
Ekko Shortlist:
8838 9292
cc@ekkofilm.dk
facebook
twitter