Interview
26. nov. 2015 | 12:11

Skuespillere bliver bedre med alderen

Foto | Crane.tv
"Jeg er gået fra at være en hård og bitter blomme til at være en mere fuldmoden blomme," fortæller Søren Malling om det at blive en bedre skuespiller med alderen. Han er nomineret for bedste skuespiller til Ekko Shortlist Awards.

Skuespil handler om følelser, og dem bliver man bedre til at håndtere med årene. Det mener de to mest garvede skuespillere, der er nomineret til Ekko Shortlist Awards. Mød Patricia Schumann og Søren Malling.

Af Casper Hindse

Der bliver kamp om statuetterne, når Ekko Shortlist Award’erne skal finde en fortjent kaminhylde hos både en kvindelig og mandlig skuespiller lørdag aften.

Stærke navne som de nye talentfulde Elliott Crosset Hove og Iben Akerlie banker på de mere kendte Danica Curcic, Sara Hjort Ditlevsen og Allan Hydes dør.

Og så er der også de rigtigt garvede. Dem, der også har alderen at trække på, når det kommer til skuespillet.

51-årige Søren Malling er nomineret for rollen som psykisk syg far i Flyvere i natten, mens 40-årige Patricia Schumann kan have forhåbninger om en pris for sit spil som den modne kvinden, der har taget et par unge fyre med hjem i Debut.

Men hvordan ser man egentlig på skuespil, når man ikke længere er et yngre talent, men nærmere et rutineret ansigt i branchen?

Bedre til at slappe af
Kodeordet er på mange måder ”rutine”.

For kan en skuespiller bruge den til noget, når jobbeskrivelsen nu engang går ud på at levere en autentisk præstation – hver gang?

”Ja, sagtens,” siger Søren Malling over en halvskrattende telefonlinje.

”Du bliver erfaren, og du bliver mere og mere professionel med tiden. Rutinen gør, at du kan slappe af og meget hurtigt gennemskue en situation, når du træder ud i den. Qua din erfaring kan du også stille flere krav,” forklarer Søren Malling.

”Jeg har et motto: Jeg går ikke hjem fra arbejde, uden at jeg gjort det så godt, som jeg kunne – og lidt til. Det er en positiv udvikling at få erfaring, for man bliver alt andet lige bedre til at spille skuespil og kan sætte nogle mere konkrete mål for sig selv.”

Større forståelse for verden
Patricia Schumann er enig i, at man som skuespiller bliver bedre med tiden.

”Ens skuespil bliver umiddelbart mere facetteret med alderen, synes jeg. Med tiden stiller man sig mere naturligt frem som skuespiller, fordi man med alderen bliver klogere og mere erfaren som menneske.”

Alderen skærper i den grad ens måde at gå til rollerne på, mener Schumann.

”Mine forventninger er kun blevet større og større med årene. Faget udvider sig konstant, og jeg er overbevist om, at skuespil kan være en nøgle til, at menneskeheden kan opnå større forståelse for verden. Skuespil er at kommunikere følelser, og det bliver man helt sikkert bedre til med årene,” siger hun.

Søren Malling hiver tankerne lidt ned i jordhøjde igen. Følelserne er for ham netop det, man som garvet skuespiller kan forfine, fordi man kan trække på sit eget livs erfaringer og tage dem med ind i en rolle.

”Jeg er blevet ældre og har fået et mere konstant udtryk. Jeg er gået fra at være en hård og bitter blomme til at være en mere fuldmoden blomme, kan du måske sige. Opgaven bliver nu at holde fast i det, jeg har opnået, og det gør jeg kun ved at sætte min egen dagsorden, har jeg efterhånden lært,” mener Søren Malling.

Publikums oplevelse
Hvis man har indfanget publikum, så har man også rørt dem på en eller anden måde, og det er netop denne troværdighed, der definerer en dygtig skuespiller, forklarer Søren Malling. 

”Når man oplever ultimativ troværdighed, så er det godt skuespil. Du skænker det ikke en tanke, at det er spil, men du oplever følelserne og bliver forført.”

”Tag Michael Keaton og Edward Norton i Birdman. De er enestående, fordi de har så megen tilstedeværelse. Det virker, som om de står i ens stue, når man sætter filmen på,” siger Søren Malling og tygger så lidt på sine egne ord. Så siger han:

”Jeg kan blive rigtigt begejstret, når skuespillet læner sig op ad comedy. Se på serien Fargo. Alle skuespillerne er helt nede i tempo, og på den måde de læner sig op ad komediegenren, men det er rent faktisk drama, vi ser. Sådan noget er vanvittigt svært at kombinere.”

For Patricia Schumann, der ud over sin berømmede rolle i Thomas Vinterbergs Submarino også er en flittig kortfilm- og teaterskuespiller, er det lige præcis måden, man rør mennesker på, som er afgørende.


”Det største er, når man oplever publikum, der bliver så påvirket af et teaterstykke eller en film, at det ændrer deres liv. I den henseende ser jeg skuespilfaget som en nøgle til, at mennesker kan opnå større forståelse for hinanden og sig selv,” siger Patricia Schumann.

Tosset i få glimt
Men hvordan kan man bruge sine erfaringer i sit skuespil?

Tag nu Søren Mallings præstation i Flyvere i natten. Her spiller han den dysfunktionelle far, der bor med sin søn på en faldefærdig landejendom. Hvorfor er det spændende at spille sådan en filejs?

”Først og fremmest fordi det er en interessant og anderledes historie, vi fortæller,” siger Søren Malling.

”Faren bærer rundt på en afvigende diagnose, og det, der interesserede mig i mit arbejde med rollen, var, hvordan det ser ud, når et menneske har det ligesom ham. Han er ganske enkelt socialt handicappet, og det ligger der en ret rørende historie i.”

”Der er nemlig stor forskel på et voksent menneske med en sådan diagnose og på et yngre menneske i samme situation. Jeg måtte trække på min erfaring for at formidle det voksne menneskes reaktion. Han skaber sig kun tosset i få glimt. Sådan er det at blive ældre.”

Konflikthåndtering
Patricia Schumann spiller i Debut en kvinde, der både er beruset og interesseret i de unge fyre, som hun trækker med hjem. En ret intim rolle.

”Der er ikke den store forskel på at indspille scener. Om de foregår i en seng eller på et loft, er ikke afgørende. Det handler i sidste ende om at være til stede i situationen, reagere på sine medspillere og overholde de fysiske aftaler, man har lavet forinden, mens man samtidig slapper af,” siger Patricia Schumann.

Alligevel handler skuespil i særlig grad om de værktøjer, som man kan give videre.

”Når jeg ikke spiller, er på scenen eller bag et kamera, laver jeg sommetider konflikthåndtering i Udenrigsministeriet, og her er folk overraskede over de ret enkle skuespilværktøjer, der både skærper opmærksomhed og tilstedeværelse i et rum,” fortæller Patricia Schumann.

”Der var endda en chef, der på et tidspunkt sagde til mig, at han ville ønske, at han havde taget skuespiluddannelsen. For så ville han kunne forstå sine medarbejdere bedre og dermed være en bedre chef.”

Om Søren Malling og Patricia Schumann så skal bruge deres erfaring og forståelse til at holde store takketaler om skuespillet, ved vi lørdag aften, når vinderne af Ekko Shortlist Awards-priserne bliver offentliggjort under stor festivitas i Bremen Teatret i København.

Kommentarer

Søren Malling

Født 1964 i Kjellerup.

Uddannet fra Odense Teater i 1992.

Brød for alvor igennem som kriminalkommissær Jan Meyer i DR’s Forbrydelsen.

Vandt i 2013 en Robert for sin hovedrolle i Kapringen.

Udvalgte film og serier

Krigen, 2015

Mænd & Høns, 2015

1864, 2014

Kapringen, 2012

En kongelig affære, 2012

Borgen, 2010

Patricia Schumann

Født 1975 i Rungsted.

Uddannet fra Statens Teaterskole i 2005.

Havde sin første rolle som elleveårig i musicalen Anni på Nørrebro Teater.

Vandt en Bodil for bedste kvindelige skuespiller i 2011 for sin rolle i Submarino.

Medvirker i julens store børnefilm, Iqbal & den hemmelige opskrift og Villads fra Valby.

Udvalgte film og serier

Tidsrejsen, 2014

Kvinden i buret, 2013

Rita, 2013

Borgen, 2010

Submarino, 2010

De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1, 2007

© Filmmagasinet Ekko