Nyhed
31. jan. 2019 | 20:09 - Opdateret 31. jan. 2019 | 23:27

Tidligere rektor kommer Vinca til undsætning

Foto | Det Danske Filminstitut
80-årige Henning Camre er stadig aktiv i filmbranchen, men huskes nok bedst for først sine år som rektor på Filmskolen og siden tiden som direktør for Det Danske Filminstitut.

”At laste Filmskolen og især Vinca Wiedemann for de problemer, det givetvis vil skabe, er helt urimeligt,” skriver Henning Camre til debatten om forandringer på Filmskolen.

Af Nicki Bruun

Der er i øjeblikket stor blæst omkring Den Danske Filmskoles rektor Vinca Wiedemanns ændringer af uddannelsen.

Hun får på puklen af både nuværende og tidligere elever samt interesseorganisationer for forandringerne, der indbefatter at overgå til en bachelor/kandidatuddannelse, sammenlægning af instruktørlinjerne og afskaffelse af faglærerne.

Men nu får Vinca Wiedemann opbakning fra en klippefast kant.

Få rager højere op i den danske filmbranche end Henning Camre. Han var fra 1998 til 2007 en umådelig markant direktør på Det Danske Filminstitut, og inden da havde han fra 1975 og sytten år frem været en respekteret rektor på Filmskolen.

”Jeg tror det er på tide, at jeg blander mig,” skriver 80-årige Camre i en e-mail til Ekkos redaktion og fortsætter:

”Da jeg af en eller anden grund blev ansat som leder af Filmskolen, eksisterede den ikke som andet end en række kurser, det længste otte uger. Jeg havde en vision om en helt ny skole, som det lykkedes mig at få etableret gennem mange års hårdt slid og kampe.”

”Derfor føler jeg at have ret til at blande mig i den nuværende, ubehagelige debat, som ledes af en Oplysningsgruppe, der åbenbart ikke er særlig oplyst, men som er imod enhver ændring.”

Oplysningsgruppen, der blev stiftet af en gruppe nuværende og tidligere elever og tæller små 400 medlemmer, er modstander af planerne om at ændre skolen til en bachelor/kandidatuddannelse.

Se ind i fremtiden
Henning Camre blev uddannet fotograf fra Den Danske Filmskole i 1968 og er fagligt især kendt for sit arbejde på Jørgen Leths film som Det perfekte menneske og Livet i Danmark.

Allerede i 1971 blev han ansat som leder af fotograflinjen på Filmskolen, og fire år senere blev han altså rektor for hele skolen. Fra 1992 til 1998 var han rektor for den ligeledes højt estimerede National Film and Television School i England.

Henning Camre har med andre ord en vis erfaring på området, og han synes, at kritikken mod Filmskolens nuværende ledelse er forfejlet.

”Dimensionering er ikke noget, Filmskolen har fundet på, heller ikke noget Kulturministeriet synes er en super idé. Det er Finansministeriet, som har denne usædvanlige evne til at se ind i fremtiden og derfor vide, hvor mange filminstruktører, tonemestre etc., der er brug for om ti-femten år,” skriver Henning Camre.

”Det er selvfølgelig ikke særligt klogt, men at laste Filmskolen og især Vinca Wiedemann for de problemer, det givetvis vil skabe, er helt urimeligt.”

Tagsten i hovedet
Henning Camre ser noget mere optimistisk – og måske pragmatisk – på en fremtid med en forandret filmskole end eleverne i Oplysningsgruppen.

”’Der er ingen grund til at ændre noget. Filmskolen skal bibeholde den her særlige status,’ lyder argumentet. Men sådan er virkeligheden ikke,” lyder det fra Den Danske Filmskoles tidligere rektor.

”Filmskolen er den eneste offentlige videregående uddannelse, der ikke er akkrediteret. Nu skal det ske, og der er ikke så meget at vælge imellem: Bologna-modellen med 3+2 års uddannelse eller professionsbachelor. Det sidste kan der ikke være tale om. Det ville være et tilbageskridt niveaumæssigt, prestigemæssigt og økonomisk.”

Den tredje mulighed – at Filmskolen fortsætter som en såkaldt ”ikke-indplaceret uddannelse” og dermed bevarer sin nuværende, fireårige struktur – er Henning Camre ikke tilhænger af.

”Jeg har hørt, at denne ikke-indplacering har spøgt et stykke tid. Jeg kan ikke se, at Filmskolen er så ejendommelig en størrelse, at den skal være forskellig fra alle andre videregående uddannelser. Jeg vil være betænkelig ved en ikke-indplacering, som er usædvanlig og kan have budgetmæssige konsekvenser.”

Han mener ikke, at Vinca Wiedemanns omlægninger vil gøre Filmskolen mere akademisk og ensrettet, som ellers er frygten blandt elever og interesseorganisationer.

”Det er blot noget sludder. Det, der er tale om, er, at skolen arbejder på basis af en studieordning, der sikrer, at dens niveau er mindre afhængigt af, hvem der lige nu sidder i ledelse og lærerposter,” skriver Henning Camre, der stadig er aktiv i filmbranchen som direktør i tænketanken Think Tank on European Film and Film Policy.

”Filmskolen vil naturligvis altid være afhængig af at have fremragende lærerkræfter, men den må ikke gøre sig så afhængig, at en uddannelse falder sammen, hvis en ledende lærerkraft får en tagsten i hovedet.”

Fræk ad helvede til
I forbindelse med Henning Camres 75-års-fødselsdag skrev fem filmkolleger – deriblandt Ekkos chefredaktør Claus Christensen – små hyldesttekster til en af de store i dansk film.

En anden af bidragyderne var Vinca Wiedemann, som året efter blev ansat som rektor på Den Danske Filmskole.

I 2013 skrev hun til Camre, at vi i Danmark hverken havde haft en moderne filmpolitik eller talentordningen New Danish Screen, hvis det ikke var for ham.

”Men frem for alt kæmpede du i sytten år for at banke vores filmskole op fra ingenting til en af verdens bedste. Du har altid været fræk ad helvede til, som da du oprettede tv- og animationsuddannelsen og først spurgte Kulturministeriet om lov bagefter,” skriver Vinca Wiedemann, der nu selv er i dialog med Kulturministeriet om Filmskolens fremtid.

Kommentarer

Den Danske Filmskole

Filmskolen vil overgå til en femårig bachelor/kandidatuddannelse som led i at blive akkrediteret.

På grund af dimensionering vil man mindske optag af instruktørelever og lægge instruktørlinjerne sammen.

Der er ved at ske en udfasning af funktionen som uddannelsesleder, så der i fremtiden skal være faglærere.

Rektor Vinca Wiedemann står i spidsen for ændringerne, men møder modstand fra nuværende og tidligere elever samt dele af filmbranchen.

© Filmmagasinet Ekko