Mange har ivrigt kommenteret min seneste blog: ”Hvorfor hulen kommer der ikke publikum.” Det er sket både på Ekkos Facebook-side og denne hjemmeside.
Tak for budene på, hvorfor Hende, Nebraska og Inside Llewyn Davis ikke har opnået publikums gunst i synderlig grad.
Jeg køber dog kun ét af argumenterne.
At markedet er overfyldt med gode film, og publikum ikke har tid til at se dem alle, er absolut det bedste bud og rammer problematikken lige mellem øjnene.
Filmdistributørernes udsendelsesmønter er uhensigtsmæssigt. I begyndelse af året sprøjtes kunstnerisk værdifulde film ud, for så stort set at overlade hele biografmarkedet til amerikanske blockbusters om sommeren.
Ingen er tjent med det. De amerikanske studier og de danske distributører burde tage problemet alvorligt og sprede de gode film ud over hele året.
De øvrige læserbud forekommer, mest af alt, at udspringe af skribenternes egen dårlige samvittighed over ikke at have set filmene.
Come on!
I den sidste ende er jeres udvælgelse af film et spørgsmål om prioriteringer. Hvis filmen er vigtig nok, står I jo på nakken af hinanden, endda midt om natten.
Og så er der en læser, som undskylder sig med ikke at have set filmene på grund af popcorns-gnaskende teenagere, som er gået forkert.
Den undskyldning køber jeg bare ikke.
Publikummer, som fravælger Hende, Nebraska og Inside Llewyn Davis, snyder ingen andre end sig selv.
Kommentarer