Biografanmeldelse
13. nov. 2019 | 23:22

Last Christmas

Foto | Jonathan Prime
Den unge kvinde Kate (Emilia Clarke) kæmper for at bryde igennem som sanger, mens hun arbejder i en glimtende butik ved juletid.

Bag den julepyntede overflade er sukkersødt komediedrama intet andet end en tom hyldest til George Michaels musik.

Af Astrid Maan Thomsen

Selv om Last Christmas har Emma Thompson på rollelisten – og som manuskriptforfatter – er det romantiske komediedrama bestemt ikke nogen højtidsklassiker i stil med Love Actually.

Faktisk er den nye julefilm snarere til minde om George Michael, men det er ikke eksistensberettigelse nok at hylde den afdøde sangstjerne og hans repertoire smukt og rørende.

Filmen er klistret forudsigelig med blinkende julelys og tingeltangel, og der er ikke megen bearbejdning af julefilmgenren, som stadig står på skuldrene af Frank Capras It’s a Wonderful Life fra 1946.

I Last Christmas spiller en storsmilende Emilia Clarke den klodsede, unge kvinde Kate, som er ved at komme sig over et livstruende sygdomsforløb. Hun kæmper for et gennembrud som sanger og arbejder ved siden af som hjælpenisse i en butik, der er fyldt med mere eller mindre usmageligt julepynt.

Hendes forhold til familien er anstrengt, og vennerne forsvinder også på grund af hendes mere og mere egoistiske og barnlige tilgang til livet.

Men en ændring indtræder i hendes liv i form af evigt optimistiske og hjælpende Tom (Henry Golding).

Han er en mærkelig, dansende og poetisk type, som langsomt forsøger at trække Kate ud af hendes patetiske tilstand og få hende til at se livet omkring sig. Takket være ham begynder hun at se ud over sine egne problemer og finde, hvad man kun kan kalde den ægte julestemning frem.

Idéen til filmen har været små ti år undervejs, og Emma Thompson nåede faktisk at snakke med George Michael og få hans velsignelse, inden sangerens pludselige og tragiske død for tre år siden.

Med hjælp fra hans gamle ven og manager David Austin blev projektet holdt i live og har nu fundet frem til det store lærred. Men det ser ud til, at filmfolkene har haft svært ved at jonglere de mange bolde i luften, som det lange forløb har resulteret i.

Last Christmas er et rod af en film, fordi vigtige emner som Brexit og immigration bliver taget op, men drukner i den akavede stemning fra start til slut.

Instruktør Paul Feig fik i 2011 et gigantisk komediehit med den grænseoverskridende Bridesmaids, men siden har han føjtet rundt i anderledes genreeksperimenter som Ghostbusters og A Simple Favor, hvor tonen har virket skæv.

Denne gang er det hele bare alt for sukkersødt.

Selv om det er umuligt ikke at falde for Emilia Clarke, som er meget langt fra sin rolle som morderisk dragemor i Game of Thrones, virker hendes udvikling i rollen som Kate ikke særlig troværdig.

Til gengæld giver Emma Thompson den gas som immigrantmor med munddiarre. Hun leverer nogle af filmens eneste sjove replikker – som når hun til en af familiens middagsselskaber disker op med udtrykket ”lesbian pudding”.

Og så kan Danmark bryste sig af Peter Myginds lille rolle som ”The Dane”. I parløb med verdensstjernen Michelle Yeoh er han et af de få højdepunkter, som man gerne ville have set mere til.

Last Christmas er ikke uden charmerende og julede øjeblikke, som gør den let spiselig i vores begyndende julehumør. Men når man trænger bag filmens pyntede overflade, er der ikke andet tilbage end et juletræ uden grannåle med George Michael som englen på toppen.

Trailer: Last Christmas

Kommentarer

Titel:
Last Christmas

Land:
England, USA

År:
2019

Instruktør:
Paul Feig

Manuskript:
Emma Thompson, Bryony Kimmings

Medvirkende:
Emilie Clarke, Emma Thompson, Michelle Yeoh, Henry Golding, Peter Mygind

Spilletid:
103 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
14. november

© Filmmagasinet Ekko