Lee Cronin’s The Mummy

Handlingen starter, da en tv-journalist (Jack Reynor) og hans hustru (Laia Costa) på mystisk vis mister deres datter, Maud (Billie Roy). Otte år senere dukker datteren op igen. Hun er nu besat af en ond dæmon.

Lee Cronin’s The Mummy er instruktørens tredje horrorfilm. Den første var The Hole in the Ground, som fik dansk premiere på festivalen Blodig Weekend, hvor Lee Cronin besøgte København, efterfulgt af Evil Dead Rise. Jeg fandt sidstnævnte dræbende kedsommelig, men Ekko gav den fem stjerner. Og ret skal være ret: Den blev Evil Dead-seriens kommercielle topscorer.

Det umiddelbart mest interessante ved hans nye film er titlen. Hvorfor hedder den Lee Cronin’s The Mummy? Lee Cronin er hverken en markant auteur eller blot et kendt navn. Brug af et instruktørnavn i en værktitel kendes fra Napoléon vu par Abel Gance fra 1927 og Il Casanova di Federico Fellini fra 1976, men det er næsten uhørt.

Måske har tanken været at gøre det lettere for os at skelne dette nye værk fra de tre klassiske The Mummy-film fra 1932, 1959 og 1999, med henholdsvis Boris Karloff, Christopher Lee og Arnold Vosloo i titelrollen.

Et langt større mysterium er dog: Hvorfor hedder filmen The Mummy? En mumie er et usædvanligt velbevaret lig såsom mosefundet Grauballemanden fra Silkeborg eller den egyptiske farao Tutankhamon.

I Lee Cronin’s The Mummy har den forsvundne datter ligget i en beholder, der minder om en sarkofag, indsvøbt i bandager med inskriptioner. Ingen af delene er del af en balsameringsproces, men beregnet på at holde dæmonen indespærret. Hun er ikke en mumie, og der er ikke andre mumier i filmen. Så det er ikke en mumiefilm.

Derimod optræder der en datter besat af en dæmon. Hun anbringes i en seng på første sal, hvor hun opfører sig, som dæmoniske døtre på film har opført sig siden 1973. Hun ser uhyggelig ud, laver spastiske bevægelser, kravler insektagtigt omkring, får sit leje til at svæve, spytter slim i hovedet på de voksne og smider en af dem ud ad vinduet.

Lee Cronin’s The Mummy markedsføres som ”Evil Dead Rise-instruktørens originale take på det klassiske Universal-monster mumien”, men der er rent ud sagt løgn. Plottet har ingen berøring med Universals klassikere. I stedet er filmen en efterligning af William Friedkins The Exorcist fra 1973.

Sådanne efterligninger har vi det sidste halve århundrede fået mindst én af om året. Alene sidste år var der dansk biografpremiere på både The Ritual med Al Pacino og – fra samme producent som Lee Cronin’s The Mummy – Ed & Lorraine Warren-seriens opus fire: The Conjuring: Last Rites.

Apropos titelrod, de kristne ”last rites” hedder på dansk ”den sidste olie”, men blev af Warner Bros. undersat til De sidste ritualer. Sådan dør ord for ord det danske sprog.

I Lee Cronin’s The Mummy har Lee J. Cobbs politiopdager i den originale The Exorcist skiftet køn og spilles af May Calamawy. Max von Sydows latinkyndige arkæolog og præst er blevet til en egyptolog, der kan oversætte bandagerne.

Lee Cronin interesserer sig åbenbart hverken for teologi eller egyptologi, men har holdt sig vågen under The Exorcist III og ved, at en dæmonbesat pige kan kravle hen over loftet som en flue. Så det snydes vi heller ikke for.

Gentagelserne fortsætter helt frem til slutningen, som man nemt kan forudsige, hvis man husker, hvordan Jason Millers præst frelste den besatte pige i 1973. Blot nu med computereffekter naturligvis.

Et professionelt niveau sikres via højt budget og genbrug af kompetente folk fra Evil Dead Rise. Deriblandt scenografen Nick Bassett og fotografen David Garbett, der svøber alt i et stemningsfuldt lag af ælde og ædelrust.

Komponisten Stephen McKeon leverer støvsugerstøj og genbrug af violinerne fra Psycho, og danske Peter Albrechtsen har lavet lyddesignet. Den besatte piges klikkende tænder er endnu en kliché, men næppe Albrechtsens skyld.

Men under overfladen er Lee Cronin’s The Mummy hult bras, og markedsføringen er pænt sagt misvisende. Jeg tvivler ikke på, at den alligevel vil indspille en formue. Det er dér, man godt kan sige, at den for alvor bliver uhyggelig.