Other Mommy

En skadefro presse har udnævnt Other Mommy til en af årets mest negativt anmeldte film. Selv vil jeg hellere udnævne den til en af årets mest uretfærdigt udskældte. 

Først og fremmest er det en underholdende halloween-film, men også en begavet historie, der byder på gru og skræk hentet fra et af den virkelige verdens mest tabubelagte områder. Nemlig hvordan vi før eller siden indvier børn i forhold, vi tidligere har holdt skjult – for at beskytte dem, men måske mest af alt, fordi det bare var nemmest. 

Horrorgenren er ofte bedst, når den åbner op for det skjulte, det fortrængte, og det gør Other Mommy aldeles glimrende. 

Hovedpersonen er syvårige Bela (Arabella Olivia Clark), der bor hos sin karrierefikserede mor Ursula (Jessica Chastain) og sin arbejdsløse, omsorgsfulde far Russ (Jay Duplass). Forældrenes dysfunktionelle ægteskab har større sprækker, end vi først aner. 

I klædeskabet møder Bela en skabning, der ligner Ursula, men optræder mere kærligt og nærværende end hendes rigtige mor. Hun kalder den Other Mommy. 

En indledende tekst advarer os om, at dæmoner begærer vores menneskelighed. Og filmen lader os ane, at ånden i skabet er en sådan dæmon. Ikke blot er den dårlig til at koge pasta, men ligesom forrige års AI-videoer eller pasta efter for lang kogetid har den svært ved at fastholde sit udseende, der hyppigt afspores i ækle, elastiske forvrængninger. 

Far og mor hanker op i Bela og flygter til, hvad de tror er et safe space hos husvennen ”onkel Frank” (Arian Moayed). 

Her opstår filmens første lille genistreg, idet Bela finder en genstand, der ændrer stedets karakter fra hellested til gerningssted for et af morens svigt. Et afsløret tillidsbrud, der for Bela gør ”onkel Frank” uønsket. 

Bedre om han var væk, tænker hun. Other Mommy er enig. Brutal scene følger. 

Inden man kan nå at sige Den usynlige forfølger (filmen, der i 1982 introducerede nissen flytter med-strukturen som fast tvist i haunted house-gysere) må familien også flygte fra Franks hus. Blot for i en burgerbars kulørte legeland af kravlerør og plastbobler atter at rende i armene på Other Mommy. 

Vi erfarer nu det noget nær værst tænkelige om Belas biologiske mor. 

Næste håbefulde tilflugtssted er hos bedstemor Ruth, et dejligt gensyn med Karen Allen fra Indiana Jones-filmene. Her introducerer filmen et ghostbuster-hold, morsomt anført af Dichen Lachman og selvsagt belæsset med hitech-udstyr. 

Men igen vælger filmen meget voldsomt at rive tæppet væk under Bela, som nu aner, at livet indebærer smerte, der kun kan justeres ved at træffe valg. 

Dermed er hun klar til den endelige konfrontation, som foregår i hjemmet, hvor det hele startede. En scene efter rulleteksterne leverer yderligere stof til eftertanke. 

Filmen bygger på Josh Malermans roman Incidents Around the House, der fremstiller uhyggen i de voksnes verden oplevet fra barnets perspektiv. Idéen kendes også fra horrorfilm såsom The Curse of the Cat People (1944), Invaders from Mars (1953), The Night of the Hunter (1955), Lemora (1973), Ånden i bistaden (1973), The Company of Wolves (1984) og Coraline (2009). 

Other Mommy har alt dette, men uden at være en psykologisk arthouse-gyser. Den er først og fremmest en halloweenfilm, proppet med visuelt overrumplende grusomheder og fuld knald på fra start til slut. 

Sådan bør den ses og nydes. 

I rollen som både ravnemor og dobbeltgænger spænder Jessica Chastain over hele følelsesregistret, mens VFX-holdet føjer endnu flere facetter til. Filmens egentlige kraftpræstation leverer dog Arabella Olivia Clark som Bela. 

Filmens negative modtagelse minder om David Cronenbergs The Brood fra 1979. Også den skildrer resultatet af en belastet opvækst med en uegnet mor. Filmen er Cronenbergs mest personlige, baseret på hans skilsmisse, og hører blandt genrens mest originale og anerkendte værker. 

Ikke desto mindre får den stemplet ”Bomb” i Leonard Maltins berømte Movie Guide – en dom, der placerer filmen helt nede på bunden. 

Other Mommy er således i godt selskab.