Biografanmeldelse
09. apr. 2014 | 14:48

Rio 2

Foto | Twentieth Century Fox Animation

De blå, forelskede fjerkræ Blu og Jewel flytter til Brasiliens regnskov, som udgør en perfekt pittoresk kulisse til animationsfilm.

Skurkene er de sjoveste i Rio 2, der er fyldt med flotte farver og jungleromantik. Men hvorfor en toer?

Af Felix Rothstein

Ikke alle tegnefilm behøver en toer.

Det kunne være, at nogle skulle sige det til de gode folk på animationsselskabet Blue Sky Studios. Rio 2 lugter nemlig langt væk af jagten på det næste store franchise. Sammen fik selskabet og instruktør Carlos Saldanha stor succes med Ice Age-filmene, og nu håber de at gøre samme nummer med Rio.

Desværre er Rio 2 ikke mere end et meget professionelt og veludført bud på den bløde mellemvare. Og så er der altså lang vej til klassikerstatus.

Forgængeren Rio fra 2011var historien om den blå papegøje Blu, der mødte sin store kærlighed Jewel, lærte at flyve og flyttede til Rio de Janeiro.

I Rio 2 er papegøje-parret tilbage – og nu har de skam fået unger. Blu og Jewel tror, at de er de eneste af deres art tilbage i verden. Så de får sig noget af et chok, da de opdager, at der findes flere blå papegøjer i Amazonas’ regnskov.

Sammen med familien og deres venner tager de til junglen for at finde resten af de blå papegøjer og deres nye hjem. Og mens den overforsigtige storbyfugl Blu forsøger at klare sig i vildnisset, må han oven i købet se en frygtindgydende modstander i øjnene: sin svigerfar!

Det lille familiedrama bliver yderligere kompliceret, da et hold af skruppelløse træfældere tropper op for at asfaltere hele junglen.

Rio 2 er propfyldt med bifigurer: tukaner, røde araer, skestorke, en bulldog og en lang række andre mærkelige dyr og mennesker. Og det er et af filmens store problemer. Ikke at der er for mange farverige skabninger, men snarere at de alle er sjovere og mere interessante end hovedpersonen.

Blu er en klassisk uheldig helt: en småneurotisk bangebuks, der skal sejre på trods af modgang og hårde odds. Men han er simpelthen for kedelig. Han har ingen charme og ingen humor.

Skurkene derimod er sjove. Især den megalomane kakadue og Shakespeare-wannabe Nigel er en fremragende skurk. Teatralsk og affekteret svælger han i sin egne delikat-ondskabsfulde hævnplaner. Og sammen med en ugiftig giftfrø og en tungnem træmyresluger er Nigel konstant i hælene på Blu, som han har et gammelt udestående med.

Selvom Nigel er komplet uduelig som hævner (og i virkeligheden helst vil stå på en scene) er hans ondskab troværdig – også selvom man lige må sluge et ret så pinligt Gloria Gaynor-covernummer. I Will Survive gør sig virkelig ikke godt i dansk oversættelse ...

Også den slikkede papegøje-smørtenor Roberto (suverænt leveret af stemmedebutanten Burhan G) og den bryske svigerfar Eduardo er morsomme og stærke karakterer, der er med til at puste liv i junglen.

Og netop Amazonas-regnskoven som kulisse trækker sin del af læsset. Det kan godt være, at det er gjort før, men junglen er sandelig også et barmhjertigt sceneri til en animationsfilm. Farverne, formerne, lydende og lyset fra solen, der trænger ned gennem de tætte trætoppe, giver Rio 2 et fantastisk visuelt frirum. Det afleder også opmærksomheden fra den lidt kedelige historie og den meget kedelige helt.

Rio 2 fremstiller brasilianerne med en række samba-stereotyper som et fest- og fodboldgalt folk, der ikke har den mindste bekymring i livet. Filmen begynder i millionbyen Rio de Janeiro til en kæmpe nytårsfest, hvor hele byens befolkning danser på stranden klædt i hvidt.

Slumkvartererne er overraskende pittoreske og idylliske. Og nogle sekvenser i filmen ligner lige lovlig meget branding af Brasilien forud for sommerens fodbold-VM og OL i 2016.

Rio 2 er et hyggeligt skønmaleri af karneval og regnskovsromantik. Men det ville klæde animationsstudierne, at de ikke pr. automatik malker en succes.

Trailer: Rio 2

Kommentarer

Land:

USA

År:
2014

Instruktør:
Carlos Saldanha

Manuskript:

Yoni Brenner

Medvirkende:

Johanne Louise Schmidt, Andreas Bo, Rasmus Botoft, Chresten Speggers, Christian Fuhlendorff, Pilou Asbæk, Lars Thiesgaard, Laurids Andersen

Spilletid:

101 min.

Aldersgrænse:

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
10. april 2014

© Filmmagasinet Ekko