En afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Filmen er velegnet til undervisningsforløb, hvor ytringsfriheden diskuteres.

Danskerne elskede Frank Hvam og Casper Christensens pinligheder, men de amerikanske tilskuere er langt mere lunkne.

Marcel Carnés Tågernes kaj er indbegrebet af den franske poetiske realisme, hvor den sociale dysterhed er indsvøbt i skøn, berusende tragik.

”Jeg fik banket i hovedet, at der ikke var autenticitet og troværdighed i mine film,” fortæller Maj-Britt La Cour, som i denne uge bobler på Ekko Shortlist med De voksnes rækker.