
Hænderne op!
Morten Henriksens novellefilm Hænderne op! er et godt sted at starte filmundervisningen i indskolingen.
Morten Henriksens novellefilm Hænderne op! er et godt sted at starte filmundervisningen i indskolingen.
Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.
Mirakel er en sprudlende børnefilm, der bruger musik og stærke stilskift til at fortælle en troværdig historie om 12-årige Dennis P, der har sine helt egne problemer med forældre, venner, skole og kærligheden. Filmen er velegnet til tematiske diskussioner og analyse af filmiske virkemidler.
Dokudramaet Thirteen Days er en redelig politisk thriller om Cuba-krisen og skildrer de tretten dage, hvor hele verden holdt vejret. Filmen er velegnet til historieundervisningen, men også som et godt eksempel på den dokudramatiske genres problemstillinger.
Alice de Champfleurys Ernst-animationer udtrykker forskellen på børn og voksnes forståelse af, hvad virkelighed er. Vi har vist Ernst på togrejse for en børnehaveklasse.
Vi har aldrig læst Odysseen, påstår Coen-brødrene. Men det skal vi tage med et gran salt, mener Pernille Flensted-Jensen, der finder adskillige referencer til Homers værk i O Brother, Where Art Thou?
For elever i den danske grundskole er kendskabet til børn fra andre kulturer begrænset. Naturligvis. Derfor er filmantologien Himmelspejlet en glimrende mulighed for at skabe forståelse og reducere fordommene om ”de fremmede”. Brug filmene i de traditionelle fag på mellemtrinnet – natur/teknik, religion og dansk.
En enkelt filmscene kan være et helt studie værd. Denne analyse fra Ridley Scotts Thelma & Louise viser, hvordan oplevelsen af tid og virkelighed sættes på spil - med kun tre billeder.
Dokumentaristen Errol Morris' portrætfilm om Robert S. McNamara, der blandt andet var forsvarsminister under Cuba-krisen, er en fængslende beretning om storpolitik og krigens gru.
Det filmiske forfatterportræt har efterhånden udviklet sig til en ny markant genre: den filmiske poetik. Her forenes ordkunst og filmkunst i et mellemspil, der både er digt og dokumentar.