Bodil: Forudsigelige priser med forrygende vært

Bastarden er bedste film, Paprika Steen og Mads Mikkelsen bedste hovedrolleindehavere, Ustyrlig bedste manuskript, Rasmus Videbæk bedste fotograf og Apolonia, Apolonia bedste dokumentar.

Lyder det bekendt?

Lørdagens Bodilpriser, der uddeles af Danske Filmkritikere, var i otte ud of ti hovedkategorier en tro kopi af filmbranchens Robert-prisfest, som fandt sted for halvanden måned siden.

Kun i mandlig birolle og amerikanske film var der uenighed.

Elliott Crosset Hove blev belønnet af filmkritikerne for sin birolle i Den store stilhed, mens Robert honorerede Simon Bennebjerg fra Bastarden.

Og hvor filmkritikerne foretrak Charlotte Wells’ Aftersun som bedste amerikanske film, faldt valget hos Robert på Christopher Nolans Oppenheimer.

Uenigheden illustrerer forskellen på de to priser, hvor filmkritikerne gerne vægter den smallere filmkunst. Men i takt med at Robert har udvidet sit medlemstal, er de to prisers nomineringer og vindere kommet til at ligge meget tæt op ad hinanden.

Hvis Robert er en gentleman, så lader han næste år Bodil komme før ham i den danske priskalender.

Pris til kampagne
Bodil gav en Æres-pris til dokumentarinstruktøren Anne Wivel og en Sær-Bodil til folkene bag den smågeniale kampagne Et Større Billede, som vandt Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards i november 2023.

Productiondesigneren Jette Lehmann (Bastarden) vandt Henning Bahs Prisen, og TV 2’s Talentpris gik til Søren Peter Langkjær Bojsen, der med Det store glitch/Paradisets børn vandt prisen for bedste ungdomsfilm ved Robert-festen.

Også på et andet og knap så efterstræbelsesværdigt parameter kom Bodilfesten til at minde om Robert, nemlig længden af showet.

Robert ligger fortsat i spidsen med næsten fire timer, men bliver åndet i nakken af Bodil. Det skal dog siges, at Robert uddeler 32 priser, mens Bodil brugte tre en halv time på at uddele blot fjorten priser.

Brag af debut
Alenlange begrundelses- og takketaler trak i Bodilfesten veksler på tålmodigheden, men til gengæld føltes ikke et sekund for meget i selskab med debutantværten Mathilde Arcel.

Det 27-årige skuespiltalent bragte en atypisk energi til den noget selvhøjtidelige fejring. Hun lagde ud med at introducere sig selv med en ublu showreel, som viste hendes arbejde gennem godt tyve år!

Som otteårig debuterede hun nemlig i Kaj Munk-stykket Ordet, hvilket morsomt blev illustreret ved at sætte Mathilde Arcel ind i Dreyers ikoniske film af samme navn.

Med selvironi så det dryppede, nepotismevink til onklen og Bastarden-instruktøren Nikolaj Arcel og et hav af kostumeskift var Mathilde Arcel ikke til at fjerne øjnene fra.

Hun skiftede elegant imellem seriøs præsentation af nominerede og gakkede karikaturer af prismodtagere og udviste god sans for, hvornår nye talenter fortjente respekt og veteraner godt kunne klare mosten.

I sine gennemøvede monologer brugte værten hele scenen og med ansigtet i sært forvrængede grimasser sørgede hun for, at selv de billigste rækker følte sig del af underholdningen.

Gentagelse er kunstnerisk dødssynd, men lige netop i Mathilde Arcels tilfælde må Bodil gerne gøre en undtagelse og give den unge skuespiller genvalg til næste år.