Nekrolog
30. dec. 2018 | 15:58 - Opdateret 02. jan. 2019 | 11:21

Dansk pornopioner er død

Foto | Tove Kurtweil
Ole Ege var en af pionererne, som arbejdede illegalt, indtil billedpornoen blev frigivet i 1969. Tre år efter holdt han premiere på den første danske spillefilm med hardcore-sex.

Ole Ege var en usædvanligt generøs og eksperimenterende skikkelse i en branche, der går efter de hurtige håndører.

Af Claus Christensen

Den danske filmbranches pornofortid er lidt af et tabu. Adskillige instruktører, skuespillere og tekniske filmfolk ernærede sig ved at lave porno, men det har de færreste lyst til at fortælle om i dag.

En undtagelse var levemanden og æstetikeren Ole Ege.

Han stod åbent frem og fortalte med stolthed om sit arbejde – især om de skønne kvinder, som han elskede at fotografere og ønskede at forevige i smukke billeder.

Nu er han død, 84 år gammel.

Han sov stille ind i sin lejlighed på Holmbladsgade på Amager og blev fundet lillejuleaftensdag, skriver instruktøren og vennen Torben Skjødt Jensen på sin Facebook-side.

Spekulation i det sensuelle
Ole Esper Ege blev født i 1934 i Hobro. Faren var politimester, men det afholdt ikke sønnen fra af lave erotiske fotografier og film, dengang det var strengt forbudt.

Da hans forældre blev skilt, flyttede han med sin mor til København og færdiggjorde sine eksaminer. Efter et ophold i Canada blev han interesseret i fotografiet og begyndte at kombinere det med sin anden passion: kvinder.

Han hang i 1950’erne ud på den københavnske Dixie Bar, hvor der herskede en stemning af frivolitet og amerikansk popkultur. Her inviterede han unge kvinder med hjem på sit værelse i morens lejlighed, hvor han tog billeder af dem.

Billederne blev mere og mere dristige og til sidst decideret ulovlige. Grænsen gik i nogle tilfælde ved tyve centimeter. Hvis afstanden mellem modellens ben var under tyve centimeter, så var det kunst. Over tyve centimeter var det et lovbrud med en strafferamme på seks måneders fængsel.

Samtidens moral tålte simpelthen ikke erotiske nøgenbilleder, hvilket selvfølgelig ikke gjorde dem mindre var eftertragtede. Så der opstod et illegalt marked. De uartige sager blev gemt væk under disken i kiosken og solgt i dølgsmål.

Ole Ege havde selv et illegalt postordrefirma, hvor kunderne fik tilsendt erotiske billeder af nøgne damer. I 1957 fik han en dom for ”spekulation i det sensuelle”.

”De konfiskerede alt, hvad jeg havde, og gav mig en ordentlig bøde,” har Ole Ege fortalt til The Murmur.

Porno og Den Lille Havfrue
Da han i 1960 blev redaktør ved et af Danmarks førende fotografiske magasiner, måtte han arbejde anonymt for ikke at skade bladets omdømme. Men han mistede ikke lysten til sideerhvervet.

Han startede med at lave 8mm-film og senere 16mm, hvilket satte gjorde i stand til at producere ti minutters film med lyd.

”Det var på det tidspunkt, at jeg virkelig begyndte at tjene gode penge. Den største indtjening kom fra salget af film til de store hoteller, der under bordet solgte dem til deres gæster,” siger Ole Ege til The Murmur og fortsætter:

”Filmene var virkelig dyre, omkring 1000 kroner i dagens penge, men turisterne var ligeglade. Det eneste, de ønskede at tage med hjem, var porno og kopier af Den Lille Havfrue.”

Usædvanlig karakter
I 1969 legaliserede Danmark som verdens første land billedpornografien.

Ole Ege var i sin bedste alder og greb chancen. Han instruerede to af pionerværkerne, kortfilmsamlingen Pornografi fra 1971, der bemærkelsesværdigt har musik af jazz-legenderne Kenny Drews og Dexter Gordon, og Bordellet, som året efter blev fejret med champagne i Cannes og en efterfest, hvor rejsekongen Simon Spies havde sex med flere af skuespillerne, mens pressefotograferne tog billeder.

Bordellet – delvist fotograferet af Morten Arnfred, som senere fik en stor karriere i dansk film – er den første danske spillefilm med hardcore-sexscener.

Og den blev en publikumssucces. Med sin blanding af folkekomedie og porno var den en forløber for Stjernetegnsfilmene og gik ifølge Gyldendals Filmguide et halvt år i Strøgets premierebiograf Metropol.

”Ege var en vedholdende mand med noget talent og den rette idé på det rette tidspunkt,” skriver Jack Stevenson i bogen Scandinavian Blue og tilføjer, at han også var en usædvanlig karakter i pornobranchen: enspænder, eksperimenterende og mere nysgerrig end pengegerrig.

Ole Ege producerede og fotograferede også dokumentaren Bodil Joensen – en sommerdag i juli 1970, om en dansk bondepige, der havde sex med dyrene på gården. Bodil blev kendt over hele verden, men hendes eget liv begyndte at falde fra hinanden. Hun kom ud i prostitution og misbrug og endte sine dage i en alder af blot 40 år. En af pornografiens mange triste skæbner.

Comeback med museum
Under optagelserne af Bordellet mødte Ole Ege sit livs kærlighed, Ulla Bjergskov, som medvirkede i filmen. Han besluttede sig for at droppe pornobranchen, men forholdet til Bjergskov holdt ikke, og Ege endte med at flytte til Ærø, hvor han kom til at bestyre et værtshus.

I 1992 vendte han tilbage til offentligheden, da han sammen med Kim Riisfeldt-Clausen stiftede og stod i spidsen for Museum Erotica, der to år senere fik en eksklusiv adresse på Købmagergade.

Ole Ege blev lidt af en kultfigur, der med sin følsomme fremtoning var en kontrast til den hårde porno.

I dokumentaren Den uartige dreng (1996) fortæller Torben Skjødt Jensen historien om frigørelsens frontkæmper, mens Michael Noer har blik for Eges blide melankoli og store kærlighedstab i sin afgangsfilm på Filmskolen: En rem af huden (2003). 

”Kærlighed forholder sig til pornografi som en blomstrende rose til en tørret brændenælde,” citerer Ole Ege i filmen skuespilleren Sophia Loren for at have sagt. Han var tydeligvis skuffet over, at pornoens frigivelse havde ført til mere kusse end kunst.

Ekko udgav En rem af hudendvd #7, og da vi i 2004 fejrede 35-året for billedpornografiens frigivelse, forærede Ole Ege generøst os nogle af sine bedste billeder – et af dem blev valgt til forsiden.

I 2009 måtte Museum Erotica lukke på grund af konkurs. Samme år udgav OIe Ege selvbiografien Tabu – fra forbud til frigørelse, men i karrieren nåede han også at lave bøger om cirkus og Ærø.

Ole Ege efterlader sig tre børn.

Bisættelsen finder sted lørdag den 5. januar kl. 11.30 i Nathanaels Kirke på Holmbladsgade, hvor Ole Ege endte sine dage efter et liv i erotikkens tjeneste.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko