Nyhed
08. jan. 2005 | 09:58

Hør om lyst i Cinemateket

Peter Schepelern er blandt oplægsholderne ved særarrangement om seksualitet på film.

Af Annemarie Hørsman

I januar viser Cinemateket i København en filmserie om "Filmen og lysten", og i den forbindelse afholdes torsdag den 20. januar kl. 16.30 en række oplæg med fællestitlen Kosmorama Café: Peter Schepelern ser på, hvordan lysten har udfoldet sig på lærredet gennem tiderne, Rikke Schubart fortæller om Ilse, hunulven fra SS, mens professor Torben Grodal agter at forklare seksualitetens væsen med kognitionsteori.

Filmserie og foredrag udspringer af et nyt nummer af Kosmorama om film og lyst. Men arrangørerne har også været inspireret af EKKOs temanummer om porno (#24, september), hvor netop Peter Schepelern bidrog med essayet "Lyst på lærredet".  I forbindelse med foredragene kan EKKO #24 købes. 

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko