Nyhed
02. mar. 2011 | 09:46

Oscar-showet: Gammel med de unge

Oscar-showets forsøg på at være ung med de unge var godt tænkt, men skidt udført.
Af Jacob Ludvigsen

Jeg hører til dem, der modtog annonceringen af 32-årige James Franco og 28-årige Anne Hathaway som årets Oscar-værter med glæde.

Det var et friskt forsøg på at gøre Oscar-showet cool og få de unge seere tilbage. Dem, der hellere vil høre Justin Bieber og se ulovligt downloadede versioner af Twilight end at svælge i glitterkjoler og lange takketaler.

Optakten var lovende.

I små, sjove videoer på YouTube kunne man følge Franco og Hathaways veloplagte værtstræning, hvor de gjorde sig klar til nødsituationer som streakers og løbske telepromptere.

Der var kemi, fornyelse og selvironi.

Stort bifald til Crystal

Men hvor blev alt det af, da showet først blev skudt i gang?

Værterne startede med at træde ind i de nominerede film, under dække af en Inception-lignende rejse i Alec Baldwins sind.

De var de første siden værtslegenden Billy Crystal, der prøvede det åbningstrick, og det vakte mild morskab, selvom de to unge skuespillere manglede Crystals komiske timing.

Da Billy Crystal et par timer senere selv indtog scenen, fik han et alt for stort bifald. Det var som at bagtale de to Oscar-værter for deres åbne ansigt.

Pinligste vært i Oscar-historien
Den hyperaktive James Franco – overlækker ph.d.-studerende, forfatter, skuespiller, videoinstallationskunstner, må vi andre være her? – havde inden showet fortalt, at Oscar-tjansen ikke overbebyrdede ham arbejdsmæssigt.

Efter showet forstår man hvorfor. Franco leverede den vel nok pinligste værtsindsats i Oscar-historien – og her er David Lettermans skandaleoptræden i 1995 ikke glemt.

Det virkede kort sagt, som om han havde gjort som sin rolle i Pineapple Express: røget sig til en ordentlig koger. Han missede med øjnene mod projektørlyset og agerede, som syntes han, at det hele var lidt fjollet. Vel er det fjollet, men hvis ikke værten spiller med, hvem gør så?

Midtvejs stod han pludselig akavet og trippede på scenen i dametøj, og det var hverken sjovt eller cool.

Spildte manusforfattere
Anne Hathaway kompenserede for Francos fravær ved at være lige lovlig overeksalteret.

Men hun viste alligevel Oscar-format med sin energi og charme – ikke mindst med sin godt udførte klagesang til Hugh Jackman, med hvem hun sang en meget rost duet ved 2009-udgaven af showet.

Det var ét af de få komiske højdepunkter, og det er ikke kun værternes skyld. Jeg ved ikke, hvor mange manusforfattere, der arbejder på et Oscar-show (men det er mange), og jeg ved endnu mindre, hvad de har fået tiden til at gå med.

”You look very appealing to a younger demographic as well,” sagde Anne Hathaway til James Franco i en af de meget få velskrevne replikker.

94-årig var højdepunktet
Showets skiftende baggrunde – levende billeder på en katedrallignende skærm – skabte en forrygende ramme om det hele.  

Men da aftenen også var tyndt besat på både sprælske indslag og ægte, improviserede Oscar-moments, blev det en tam affære.

Jude Law og Robert Downey Jr. ping-pongede charmerende, og årets bedste mandlige skuespiller, Colin Firth, holdt en elegant tale, men paradoksalt nok kom ungdomsfestens mest mindeværdige øjeblik fra en 94-årig.

Mesterskuespilleren Kirk Douglas skulle overrække prisen for bedste kvindelige birolle og var ikke til at hive af scenen.

Han nåede både at trække spændingen til stor frustration for de nominerede og at lægge an på to-tre celebre skuespillerinder, før vinderen Melissa Leo greb fat i hans stok, så de sammen forlod scenen. Se, dét er en show-mand!

Bedre held næste år?

I en vis forstand virkede den 83-årige Oscar derfor alligevel som en mand af sin alder.

Det blev understreget af Akademiets lidet overraskende valg af det varme, men meget traditionelle kongedrama Kongens store tale som årets bedste film på bekostning af mere moderne værker som The Social Network eller Black Swan.

Oscar har aldrig og kommer næppe nogensinde til at have fingeren på filmpulsen. Men derfor kan man godt skabe levende, sprudlende underholdning, der rammer tidsånden.

Jeg har et – måske naivt – håb om, at 2011 var den lunkne generalprøve, der baner vejen for en forrygende ungdommelig opvisning næste år. Men det bliver nok uden James Franco.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko