Interview
30. juli 2014 | 11:06

Shortlist: Nyheder indefra

Foto | Jonas Berlin
I The Currents film Tinder udlever Michael sit kærlighedsliv igennem dating-appen af samme navn. Formen er eksperimenterende.

Fiktion og journalistik er ikke hinandens modsætninger. Det mener folkene bag konceptet The Current, der vil gå imod nyhedsstrømmen med ultrakorte film og foreløbigt har erobret førstepladsen på Ekko Shortlist.

Af Martin Schantz Faurholt

En ung mand er ude i byen, men han er mere optaget af sin mobiltelefon, der giver ham adgang til at flirte på Tinder. En ung kvinde spiser blade, mens hun på lydsiden fortæller om sin neurotiske kamp mod en spiseforstyrrelse.

Tinder og Orthorexia har indtaget Ekko Shortlist henholdsvis på førstepladsen og som bobler. De er ultrakorte film på to-tre minutter, de fortæller om alvorlige emner i en appellerende filmisk form, og de er begge en del af konceptet The Current.

”Fiktion og journalistik er ikke hinandens modsætninger,” siger 25-årige Kristian Håskjold, der har instrueret Tinder og har titlen ”præ-produktionskoordinator” i The Current. ”Vi lever i en meget visuel verden, men mange nyheder går hen over hovedet på os, fordi de ikke taler til følelserne.”

Instruktøren bag Orthorexia supplerer.

”Vi føler, at vi kan rykke en lille smule ved det journalistiske, og at vi kan rykke lidt ved filmformatet ved den måde, vi arbejder på. Vores mål er at forene fakta og fiktion, nyheder og filmkunst,” siger 23-årige Christina Amundsen, der også er producer i The Current.

Understrøm i mediebilledet
Vi har sat to af folkene bag The Current – som betyder ”strømning” eller ”aktuel” – stævne på ydre Nørrebro i København til en snak om film og journalistisk formidling.

Omgivelserne er industrielle og kontoret en tre-i-en-løsning af køkken, stue og arbejdsværelse. Der er hedebølge over hovedstaden, men vinduerne lukkes for at undgå støj fra de kreative værksteder i gården.

I en pressemeddelelse skriver The Current, at de leverer ”ni bud på alternative journalistiske formidlingsformer og ni hidtil ubelyste oplevelser af nyhedsbilledet fra foråret 2014”.

”The Current starter dér, hvor ordene stopper,” fortsætter pressemeddelelsen. ”Hvis vi skal rammes af de mennesker, der er bag ordene og fortællingerne, skal vi kaste retorikkens slør fra os … Vi søger at skabe en understrøm i mediebilleder, som kan danne et supplement til de mere rationelle nyheder og debatter.”

Store ord, men indtil videre er der kommet otte film ud af projektet. Filmene, der er skabt af instruktører fra Danmark, USA, Canada og Rumænien, ligger frit tilgængelig på nettet.

Emnerne strækker sig vidt og er serveret nærmest haiku-digterisk i deres form – fra amerikanske fordomme i Bille Crystal Fills the Silence og tv-vold i Beyond Fiction over vækstoptagethed i den vestlige verden i Generation Growth og udvisningsregler i Deported til sexarbejderens følelsesliv i Livelihood og nyhedernes rungende tomme buzzwords i Florac.

Filmene er eksekveret stramt, nærmest som reklamefilm, og benytter blandt andet slowmotion og noir-lyssætning til at fremhæve hovedpersonernes indre sindsstemninger. I Tinder spiller også musiksporet en fremtrædende rolle, ligesom voice-overs og reallyde fra virkeligheden kommenterer temaerne i Billy Crystal Fills the Silence og Generation Growth. Florac skiller sig ud ved blot at være en montage af ord – akkompagneret af minimalistisk techno – der skal understrege nyhedernes udvanding af sproget.

Der skal mere til at røre folk
”Det, vi laver, skal ikke erstatte nyheder. Det er en anden måde at skabe opmærksomhed omkring et emne på. Med filmiske virkemidler og historiefortælling skaber vi relationer til folk og kommer i kontakt med mennesker, så man føler noget,” forklarer Christina Amundsen og fortsætter:

”Idéen kommer af at se nyheder, for eksempel krigen i Syrien. Man ser en masse billeder af huse, der bliver bombarderet, men det gør ikke rigtigt noget indtryk, fordi man har set det så mange gange før. Så hvad kan man gøre for, at folk rent faktisk går op i Syrien-konflikten? Vi mener, at det handler om at fortælle nyheder på en måde – for eksempel ved hjælp af lyddesign og nærbilleder – så folk begynder at leve sig ind i begivenhederne.”

Kristian Håskjold nikker.

”Jeg har selv en tendens til at scrolle ned over nyhederne på diverse netaviser for at se, hvad der fanger mit øje. Det bliver meget overfladisk, fordi nyhedsmængden er så overvældende. Det sker så meget ude i verden, at man ikke rigtig kapere det. I stedet søger man på billeder af katte eller hunde,” mener Kristian Håskjold, der i forvejen er kendt på Ekko Shortlist for sit populære hoteldrama Reception.

”Jeg tror, man bliver hærdet. Der skal noget mere til at røre folk,” siger Christina Amundsen, der tidligere har arbejdet som produktionsassistent på Fridthjof Film.

”Red Barnet lavede engang en film om sult i Afrika, men de brugte en hvid pige i filmen, for det var der mange flere i den vestlige verden, der kunne relatere til. Og det er først, når man mærker det på sin egen krop, at man forstår det.”

Don’t tell – show it!
Tinder og Orthorexia ligner da heller ikke noget, man ville kunne finde i TV Avisen eller på TV2 News. Her er ingen traditionelle interviews, ingen revolverjournalister, ingen eksperter med svar på rede hånd. I stedet kommer vi bogstavelig talt tæt på to unge mennesker, som er afhængige af henholdsvis dating-appen Tinder og sundhed.

I Tinder vises den unge mands Tinder-kommunikation på skærmen, men ellers er filmen ordløs. I Orthorexia fortæller den unge kvinde i voice over om sit benhårde spise- og træningsprogram, mens nærbilleder og uhyggelige lyde indkredser hendes maniske verden.

Don’t tell – show it, kunne være mottoet for de to film.

”Jeg håber, at vi kan gøre opmærksom på nogle tendenser. Begge film handler om en besættelse, der er i vores samfund. Netdating har været med til at ændre på, hvordan vi omgås hinanden. Det er nok ikke en nyhed, men nærmere en ny kultur,” siger Kristian Håskjold og tilføjer, at han har forsøgt at lave en film, som rejser spørgsmål snarere end at give svar.

Christina Amundsen har haft sit emne, ortoreksi nervosa (sygelig besættelse af at spise sundt), tæt inde på livet. Den forholdsvis ukendte lidelse så hun som et nyhedsemne for The Current.

”Det er absurd, at det at spise sundt bliver en ny spiseforstyrrelse. Det siger rigtig meget om vores billede af, hvordan vi tror, vi skal være. Og det er det, jeg gerne vil vise med Orthorexia, og jeg tror ikke, at en tekst ville kunne have opnået det samme,” siger hun.

”Ja, filmmediet kan gå ind og vise, hvad et menneske føler. Man kan skabe sympati og empati på en helt anden måde end traditionel journalistik,” supplerer Kristian Håskjold.

Efterspurgt af DR
Men spørgsmålet er, om The Currents poetiske film har nogen chance for at overleve i nutidens breaking news-kultur.

”Vi kan selvfølgelig ikke være breaking news, vi kan ikke være med ude og løbe i marken med et kamera i en krig,” siger Christina Amundsen. ”Men vi var faktisk inde og snakke med DR. De stod og skulle have nogle folk til Indien, men de kunne ikke komme ind i landet, og derfor ville de høre, hvad vores format kunne.”

Æstetisk indblanding i nyhedsformidlingen er da heller ikke noget uset fænomen. The Currents ideal er nonprofitorganisationen World Press Photo, der deler information med hele verden gennem kunstnerisk bearbejdede billeder.

”De formår at skabe et billede af, hvordan vores verden ser ud. Billederne er både kunstnerisk-fotografiske og nyhedsaktuelle, de er koblet op på en aktuel samfundssituation,” forklarer Christina Amundsen.

Vil have hele verden med
Selv om The Current er nyt og selvfinansieret, har journalistiske flagskibe i ind- og udland allerede fået øje på det lille projekt.

”BBC Trending har skrevet til os og sagt, at de gerne vil følge med for at se, hvad det udvikler sig til. Det er dog stadig i det små, men vi arbejder på at øge produktionen,” forklarer Christina Amundsen.

Det er især de sociale medier, der har gjort The Current synlig, forklarer Kristian Håskjold.

”Vi bruger Facebook meget. Sociale medier er bare en god portal til at få filmene ud. Dér kan man fokusere på de forskellige regioner, hvor man gerne vil have sine film set.”

”Din film, Kristian, kom på en arabisk blog forleden,” smiler Christina Amundsen og uddyber:

Orthorexia er blevet delt på rigtig mange spiseforstyrrelsessider. Foreningen Sind har brugt den. Vi har fået rigtig god feedback på den. Vi har mulighed for at ramme ret mange mennesker. Men The Current skal også være for dem, der bare har lyst til at se et kreativt indslag om noget, der foregår i verden.”

”Drømmen er jo, at The Current vokser sig endnu større og får instruktører fra hele verden med. Nu har vi i 2014 beskæftiget os med nogle tendenser i vores del af verden, men det kunne være interessant at se, hvad der sker i andre steder,” mener Kristian Håskjold.

Står det til Christina Amundsen, ser hun gerne The Current som et fast indslag i medierne fremover:

”Jeg har stor tiltro til fremtiden. Vi har en drøm om at blive koblet på et større nyhedsformat og blive det der kunstneriske indslag, der ligger hver torsdag morgen med nye film.”

Kommentarer

The Current

Filmkoncept, der arbejder med alternative journalistiske formidlingsformer.

Udgav i pilotsæsonen otte personlige kortfilm over oplevelser af nyhedsbilledet i foråret 2014.

Instruktørerne kommer fra Danmark, USA, Canada og Rumænien.

Har i øjeblikket to aktuelle film på Ekko Shortlist: førstepladsen Tinder og bobleren Orthorexia.

Christina Amundsen

Født 1991 og opvokset på Frederiksberg.

Tidligere producerassistent i Fridthjof Film.

Arbejder som instruktør og producer og har været med til at udvikle The Current.

Har instrueret Orthorexia for The Current, der pt. bobler til Ekko Shortlist og handler om spiseforstyrrelsen ortoreksi nervosa.

Kristian Håskjold 

Født 1989 i Nørre Aaby på Vestfyn.

Tidligere filmklipper for blandt andre DR.

Arbejder som instruktør og præproduktionskoordinator i The Current.

Har blandt andet instrueret dramaet Reception og The Current-filmen Tinder, der handler om dating-appen af samme navn. Begge film kan ses på Ekko Shortlist.

© Filmmagasinet Ekko