Ti film du skal se i Odense
Magnus Juhl Andersen og Jens Albinus spiller henholdsvis praktikant og journalist på tur til en lille, traumatiseret kystby, hvor de skal dække den kommende storm.
Den største udgave af Odense International Film Festival nogensinde løber af stablen på mandag. Ud af 4.092 indsendte film er 164 blevet valgt og vises i Odenses biografer fra 24. til 30. august, og Ekko dækker festivalen med en udsendt rapporter.
Ingen kan nå at se alt og slet ikke, hvis man også vil gå på opdagelse i de mange arrangementer i form af blandt andet debat om female gaze, filmquiz og en samtale mellem Robert-nominerede filmsminkører.
Man må starte et sted, så her er vores ti bud på, hvad du ikke må gå glip, hvis du tager til Odense med kortfilm i sigte.
The Revolution Against Death

Instruktøren bag de chokerende, Oscar-nominerede dokumentarer The Act of Killing og The Look of Silence er efter en tur forbi musicalgenren med The End vendt tilbage til virkelighedens verden.
Kortfilmen The Revolution Against Death handler igen om døden. Denne gang om kampen imod den. I Californien planlægger en gruppe dødsfjendske mennesker nemlig at fryse sig ned, så de i fremtiden – når teknologien er til det – kan rejse sig som fugl Fønix.
The Revolution Against Death kan ses i filmblokken DOC1.
Familiekvinde

Man plejer at påstå, at ingen vinder i en skilsmisse, men nogle gange føles det sådan. Især hvis den ene får en langt yngre partner og et hold nye børn lige bagefter.
Den svenske stjerne Mikael Persbrandt spiller manden, der pludselig er småbørnsfar som 60-årige, mens ekskonen (Christiane Gjellerup Koch i sin første filmhovedrolle) nyder sin frihed og endda har overskud til at hjælpe med børnepasning.
Søstrene Linnea og Anna Arden har allerede vundet en publikumspris på festivalen Indy Shorts i USA med deres debut om skilsmissens fordomme.
Familiekvinde kan ses i filmblokken DK9.
Praying Mantis

Mad skal man jo have, og hvis man er en form for muteret menneske/insekt-hybrid, så kan det hænde, at man må forføre og derefter æde diverse mænd for at blive mæt.
I den animerede body-horrorfilm af taiwanesiske Joe Hsieh er blodbadet ikke for sjov. Filmen udfolder også spørgsmål om overlevelse og forældreskab på en helt unik måde, hvis man skal tro festivalens programtekst.
Praying Matis kan ses i filmblokken ANI5.
Solo Rosa

Sif Lina Lambæk har det med at dyrke vilde hvad-nu-hvis?-spørgsmål – som i Halbal og Wild Child – og gør det igen i sin Super16-afgangsfilm.
Den foregår i en verden, hvor man på et statsligt skæbnekontor kan få sin fremtid at vide. Det får konsekvenser, da den ellers glade Rosa finder ud af, at hun aldrig vil møde den store kærlighed. Det lyder som en af de film, der sætter tankerne i gang.
Solo Rosa kan ses i filmblokken DK6.
Family Retreat

Lameese (Hanin Georgis) er nyforlovet og på spaophold med sin meget danske svigerfamilie. Men hun kommer i tvivl om sin plads, da de pludselig mistænker hotellets rengøringsdame for at have stjålet hendes ring.
Ligesom i Takeaway tager instruktøren Darshika Karunahara sig satirisk af spørgsmål om identitet og de usynlige skel mellem mennesker. Hvor Takeaway tangerer det surrealistiske, viser Karunahara i den nye film sit stærke blik for menneskets psykologi og sine evner som personinstruktør.
Family Reatret kan ses i filmblokken DK7.
Bremer/McCoy

Hvem kan bedre dokumentere den roste danske, jazz-duo bestående af Jonathan Bremer og Morten McCoy, end deres kollega fra den i dag opløste musiktrio AV AV AV?
Musikeren Martin Skovbjerg står som instruktør bag spillefilmen København findes ikke og retter nu lovende kameraet mod en helt særlig koncertrække med Bremer/McCoy fra 2024.
Bremer/McCoy kan ses i filmblokken DOC2.
Et indslag fra kysten

Jens Albinus og Magnus Juhl Andersen spiller en journalist og hans praktikant, der dækker en kommende storm i en lille, traumatiseret kystby.
Mikkel Bjørn Kehlert nåede hele vejen til Cannes-festivalen med Ekko Shortlist-aktuelle Måske i marts, der ligesom midtvejsfilmen på Super16 går poetisk til meget lokale følelser.
Kehlert er lige nu et af de mest lovende bud på en instruktør, der kan være med til at forny filmsproget og markere dansk film på de internationale festivaler.
Et indslag fra kysten kan ses i filmblokken DK1.
Coyotes

At tage imod et lift fra en fremmed er ofte utrygt. Især når man er palæstinensisk kirurg og må krydse militærblokader for at komme hjem til sit hjem på Vestbredden.
Den internationale co-produktion er instrueret af palæstinensiske Said Zagha og skildrer konsekvenserne af at leve i konstant usikkerhed i sit eget land. En film med potentiale til at blive et af de mest politisk vigtige indslag på programmet.
Coyotes kan ses i filmblokken INT1.
Familie

Hvis man har set Marco Lawsons Ekko Shortlist Award-vinder Middagen, ved man, hvor god instruktøren er til at få det akavede og det tragiske frem i familiekonflikter.
Hans midtvejsfilm handler om en fraskilt familiefar (Magnus Krepper), der kommer voldsomt op at toppes med sin ekskone for øjnene af børnene.
Familie kan ses i filmblokken DK4.
Soulmate

Det er nemt at grine ad fænomenet, hvor mennesker forelsker sig i kunstige intelligenser, men oplevelsen af ensomhed kan alle relatere sig til.
I Jens-Julius Gunderlund Dalls indleder en ensom mand et intimt forhold til en AI-figur, der på alle måder føles som et rigtigt menneske. En højaktuel film, må man sige.
Odense International Film Festival

Danmarks ældste filmfestival, som er grundlagt i 1975.
Vinderne af fire konkurrencer bliver kvalificeret til en Oscar-nominering.
Finder i år sted 24. – 30. august.
Læs mere på festivalens hjemmeside.


Kommentarer