Det digitale indblik

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

28. jan. 2022 | 10:25

Netflix-aktiestyrt vil booste dansk filmbranche

Foto | Tine Harden
Danica Curcic spiller hovedrollen som efterforsker i den danske Netflix-serie Kastanjemanden, som den globale streaminggigant først og fremmest har lavet for at få danske kunder i butikken.

Netflix har fået læsterlige klø på det amerikanske aktiemarked og er faldet over tyve procent i markedsværdi.

Nu er det store spørgsmål: Hvordan kan streamingtjenesten rette op på det? Svaret finder man blandet andet hos Kastanjemanden. Netflix’ aktiefald vil nemlig være med til at booste det danske produktionsmiljø, og en streamingskat kan blive unødvendig.

Netflix skal redde deres aktieværdi ved at producere mere og mere lokalt indhold på alle deres markeder. Det vil betyde en uhørt stærkt voksende efterspørgsel på danske film og tv-serier. Tendensen har været på vej længe, men aktiestyrtet har gjort det meget tydeligt.

Efterhånden som Netflix skruer op for lokal produktion i Danmark, vil også Disney, Warner, Amazon og andre gøre det samme. Alle vil de være desperate efter dansk talent.

Men hvad er det for kræfter, der egentlig er på spil?

Aktiemarkedet oplever i øjeblikket en global nedtur, og især er en lang række firmaer ramt af en post-corona-korrektion. Det er firmaer, der har oplevet en uproportional optur i aktieværdien som følge af uventet stor kundetilgang under coronakrisen.

Det gælder i særlig grad for Netflix, der fik en voldsom vækst i 2020 under pandemiens begyndelse. Nu er markedsværdien for Netflix tilbage på niveauet lige før coronakrisen.

Det var egentlig ikke, fordi Netflix skød så meget ved siden af deres budgetter og forventet kundetilgang. Men de meldte ud, at de i første kvartal her i 2022 kun forventer 2,5 millioner nye kunder, hvor markedet havde regner med, at Netflix ville forvente mindst seks millioner nye kunder.

Det var et signal om en aftagende vækst, som skyldes en stigende konkurrence, men også en mulig mætning af markedet for streaming. Aktiemarkedet har set det som udtryk for generel nedtur, og Netflix tabte 45 milliarder dollars i værdi på bare én dag.

I kølvandet på Netflix-aktiens fald gik det også ud over firmaer som Disney og ViacomCBS, der samme dag som Netflix faldt med henholdsvis syv og fire procent.

Man er kort sagt blevet på vagt over for streamingaktier.

Men ingen af disse firmaer er døden nær. Netflix er for nylig blevet opgjort til at være det tredjestørste tv-selskab i Europa, og en nylig måling i Danmark viste, at danskernes ser mest Netflix – også mere end DR på streaming.

Netflix nærmer sig imidlertid et mætningspunkt på det amerikanske hjemmemarked, hvilket er en tredjedel af deres marked. Så fremtidens vækst skal drives af det internationale marked.

Netflix er til stede i over 190 lande og på 30 forskellige sprog og har nu 221 millioner husstande som kunder, så der er nok at bygge videre på. Budgettet for at producere og indkøbe nyt indhold skønnes at være på mindst sytten milliarder dollars i 2022.

Over halvdelen af indholdet på Netflix er på et andet sprog end engelsk, og firmaet følger en såkaldt local-to-global-strategi.

Netflix skal vokse globalt ved at producere lokalt, og det er indtil videre unikt for Netflix, selv om firmaer som Disney, Warner og Amazon vil følge efter med produktion.

Vi ser derfor i dag, at Netflix allerede er yderst aktive med produktion af film og tv-serier på de store europæiske markeder samt i Afrika og Asien. I Sydkorea estimeres Netflix alene at producere for en halv milliard dollars nyt indhold i 2022.

Al denne globale aktivitet skønnes at kunne give Netflix 53 millioner nye abonnenter frem mod 2026, og det skulle kunne tilfredsstille aktiemarkedet.

Også Norden og Danmark skal bidrage til denne vækst.

I sin seneste aktionærrapport skriver Netflix direkte, at selv om alle lande kan bidrage med et globalt hit, er målet med lokale Netflix Originals først og fremmest at gøre deres kunder glade i deres hjemland.

Her fremhæves endda den danske Kastanjemanden som en serie, der er skabt for at gøre danske kunder glade for Netflix. Det er tydeligvis ikke den identitetsløse, internationale underholdning, som streamingtjenesten tidligere er blevet kritiseret for at lave. Og produceren bag Kastanjemanden har fortalt, at Netflix nok gav ham råd om, hvordan serien kunne blive mere tilgængelig for det internationale publikum, men tjenesten pålagde ham aldrig at ændre noget.

Et andet kuriøst udtryk for, at Netflix vil være mere og mere lokale, er den danske dubbing af den stort anlagte Don’t Look Up.

Streamingtjenesten skal lykkes med et solidt internationalt produktionsapparat, inden konkurrenterne kaster sig over international produktion for alvor, så de har travlt.

Netflix ser vi allerede ruste op i Danmark. Meget nyt dansk indhold er på vej – som for eksempel en Karen Blixen-fortælling filmatiseret af Bille August og med scenografi af Dronning Margrethe. Netflix bidrager også til Serieskolen, der skal stimulere nyt dansk talent.

Denne udvikling sætter diskussionen om en dansk streamingskat i et nyt perspektiv. Fra branchen presses der voldsomt på for at få vedtaget en streamingskat i det kommende medieforlig for at sikre dansk produktion i fremtiden.

Man ønsker, at alle streamingtjenester skal bidrage med mindst syv procent til en pulje, der skal sikre dansk produktion af film og tv-serier.

Der anvendes mange ressourcer på politisk lobbyarbejde og dyre kampagner for at få besluttet denne streamingskat. Men de ressourcer var formentlig bedre brugt, hvis man slog sig sammen og brugte energien på at udtænke en plan for, hvordan man fik mest muligt ud af de indholdshungrende amerikanske streamingtjenester.

Tag deres penge og lad bare deres aktieværdi stige!

Kommentarer

Claus Bülow Christensen

 

Analytikeren Claus Bülow Christensen ser på filmverdenen med udgangspunkt i sin indgående viden og begejstring for den voldsomme teknologiske udvikling, der præger både tv- og filmverdenen.

Han har arbejdet i over 30 år med digital teknologianvendelse i den kreative industri: TV 2, Metronome og TDC samt ti år som selvstændig konsulent, hvor han har fungeret som rådgiver for både teleselskaber, filmselskaber, tv-stationer, medieinstitutioner m.m.

Har gennem 90’erne produceret en række tv-programmer om virtual reality og computeranimationens spæde start i filmverdenen, skrevet en bog om emnet og talrige artikler til diverse fagblade.

Claus Bülow Christensen er en ofte citeret ekspert om den digitale medieudvikling, en flittig foredragsholder og står også bag den årlige Copenhagen Future TV Conference.

Han arbejder i dag som selvstændig konsulent med rådgivning for danske medieselskaber. I sin fritid har han siden 2008 arbejdet med en række danske skuespillere på forlaget Momo Lydbog.

© Filmmagasinet Ekko