Alex Ahrendtsen, kulturordfører fra Dansk Folkeparti, vil flytte Det Danske Filminstitut til Svendborg og spare 31,3 millioner kroner om året. Det skal være til gavn for dansk film og samtidig udbrede filmkulturen i Danmark.
Men det vil få den modsatte virkning og reelt stoppe udbredelsen af filmkulturen i Danmark.
Filminstituttet er – ud over støtten til både fiktion og dokumentar samt multimedier og tv-serier – også nerven i dansk films historie, filmforskning, medieundervisning, festivaludbredelse, internationale samarbejder, filmlancering, herunder store analyser og rapporter.
Det er en kulturmaskine, der er blevet bygget op gennem årtier, og i dag står som en af Europas bedste filmformidlere og det til hele Danmark. Det vil tage mindst tyve år at bygge det samme op på Søfartsskolen i Svendborg, og det vil koste langt mere end 31,3 millioner om året. Jeg nægter at tro på, at det er hensigten med forslaget.
Derudover rummer Filmhuset også Medierådet og et aktivitetscenter, der samler skoler fra hele landet. Så er der selvfølgelig Cinemateket, som Alex Ahrendtsen også vil have lukket.
Men mange, også Dansk Folkepartis vælgere, nyder at se klassikerne – både danske og udenlandske – i netop Cinemateket. Cinemateket hører under Filmmuseet, som også ligger i Filmhuset, og som også bestyrer store filmarkiver i Københavns omegn og har en kæmpe viden om bevaring af film, billeder, plakater og lyd for eftertiden.
Til gengæld er der fornuft i at udvide Cinemateket til hele Danmark, hvor der er flere dygtigt drevne arthouse-biografer, der kan laves aftaler med. Det vil give mening.
Alex Ahrendtsen vil også flytte Filmskolen i København til Odense. Hvorfor ikke i stedet styrke de alternative filmskoleuddannelser: Super8 i Aarhus, 18Frames i Nyborg på Fyn og Filmhøjskolen i Ebeltoft og endelig The Animation Workshop i Viborg?
Sidstnævnte er suverænt verdens bedste uddannelse inden for animation og games. Hvis Filmskolen skal etableres i Odense, vil det blive en konkurrent til de allerede etablerede uddannelser, som fungerer, og det giver ikke mening. Så hellere som nævnt styrke alle uddannelserne og etablere en synergi mellem dem, det vil skabe et filmmiljø i hele landet.
I det hele taget forplumrer hele udflytningssnakken det fornuftigste, som Alex Ahrendtsen siger, nemlig at brede filmkulturen ud til hele Danmark. Allerede i det nye medieforlig er der sat flere penge af til regionalstøtte, med den hensigt at Den Vestdanske Filmpulje i Aarhus bliver centrum for al støtte mod vest, og FilmFyn retter sig mod al regional støtte mod øst.
Det giver god mening, og hvis Dansk Folkeparti mener det seriøst, så bør de tage endnu flere penge fra DR-besparelsen og flytte over i de regionale fonde og uddannelser.
Med hensyn til generelt at styrke dansk film både lokalt og internationalt ligger det allerede i det filmforlig, som politikerne lavede sidste gang med stemmer fra blandt andet Dansk Folkeparti.
Filmforliget 2014-2018 er intet mindre end fremragende. Det dækker talentudvikling, film mod det store publikum og de store kulturelle sats, en lavbudgetpulje – hvor der kan tages chancer, uden at hverken kunstnere eller selskaber brækker nakken – og endelig lancering af filmene, der bliver skabt. Det kan ikke blive bedre.
Men det er måden, det er blevet formidlet på, som ikke er – eller har været – optimal. Derfor har dansk film haft det hårdt i de sidste tre et halvt år. Heldigvis ser det ud til, at dansk film laver en formidabel slutspurt det sidste halve år startende med Lykke-Per den 30. august.
Så der er håb, men det håb kan kun føres videre, hvis der er en strategi fremover.
Det, der skal gøres, er at føre det gamle filmforlig videre, men med mere fokus på regional støtte og uddannelse. Det kræver en dialog, hvor både politikere, branchen og Filminstituttet sætter sig sammen og i fællesskab laver en aftale om, hvordan vi maksimalt udnytter det system, vi har. Det er suverænt verdens bedste, så skal vi nok få 35 procent af markedsandelen, som Alex Ahrendtsen ønsker, og som jeg er enig i, at vi skal opnå.
Men det er heller ikke nok at tænke i biograf-markedsandele. Det er også vigtigt at tænke i, at alle danske film kommer ud til alle danskere, så de føler, at det kan betale sig at investere i dansk film. Den danske befolkning er nemlig ikke kun tilfreds med at se populære film i biografen. De vil også udfordres, og de vil se film, både kommercielle og kunstneriske og det på alle platforme.
Vi skal respektere, at biograferne har eksklusivitet, men vi skal også respektere, at danskerne ser film, som aldrig før. Her ligger en stor opgave for både filmbranchen, politikerne og Filminstituttet.
Så der skal ikke flyttes ud, men tænkes ud!
Kommentarer