Dansk films nedtur i Amerika

Opdateret udgave, idet Lone Scherfigs Italiensk for begyndere i første omgang ikke var inkluderet. Jeg beklager meget og stor undskyldning til Scherfig. For god ordens skyld skal det dog bemærkes, at nedenstående korrektioner i den anledning intet ændrer ved de overordnede konklusioner.

Det må være enhver dansk filminstruktør og filmproducents største drømmescenarie at få adgang til 350 millioner potentielle biografgængere på verdens største marked i USA og Canada.

I filmbranchen ser man USA og Canada som ét marked. Så alle tilskuerantal i denne blog refererer til både USA og Canada.

At slippe igennem nåleøjet til landet, hvor mælk og honning flyder i gaderne, er dog kun første skridt. Filmene skal også sikres et publikum.

Overordnet må man dog beklageligvis konstatere, at det endnu ikke er lykkedes en dansk film at brage igennem for alvor i Nordamerika.

53 danske film er blevet vist i de amerikanske og canadiske biografer de sidste 25 år. Filmene har i alt trukket 8.784.556 nordamerikanske tilskuere ind i biografernes mørke. Det er 165.746 tilskuere i gennemsnit.

I Danmark blev samme film set af 218.717 i gennemsnit, til trods for at det nordamerikanske marked er 62 gange større end det danske.

55 % af tilskuerantallet hidrører perioden i de sidste tolv år af det gamle årtusinde, 45 % af tilskuerantallet i de første tretten år af det nye.

Dansk films storhedstid i USA og Canada ligger altså ikke i det nye årtusinde, men derimod i det gamle, selv om det i den danske selvbevidsthed oftest synes at være omvendt.

Til gengæld blev kun sytten procent af filmene i perioden lancereret i det gamle årtusinde. Antallet af film er altså forøget i det nye årtusinde. I gennemsnit blev en dansk film i de sidste tolv år af det gamle årtusinde set af 539.722 nordamerikanere, i de første tretten år af det nye, er tallet faldet til sølle 89.251.

Det er gennemsnitlig en nedgang på deprimerende 83,5 %.

Så nok er antallet af danske film præsenteret for det nordamerikanske publikum forøget, men hvad hjælper det, når færre og færre gider se dem?

Medvirkende til den dramatiske gennemsnitlige nedgang på hele 83,5 % er også, at filmene er begyndt at blive udsendt på vod før, samtidig eller en måned efter de nordamerikanske biografers premiere på filmen. Det giver et utvetydigt fingerpeg om dansk films fremtidige situation, såfremt disse uhyrligheder fortsætter.

Det ender jo med, at danske film slet ikke giver mening for de nordamerikanske biografer at vise. Så må danske film nøjes med en lancering på video on demand. I den henseende vil dansk film så stå over for en markedsføringsudfordring, som vil være ganske umulig at håndtere.

Beklageligvis er filmenes præstationer i home entertainment-området hemmeligstemplet i modsætning til biografernes salgstal. Under alle omstændigheder kan der desværre ikke foretages en evaluering af danske films formåen på vod og dvd/blu-ray.

31 danske instruktører har i perioden præsenteret deres film for det nordamerikanske publikum.

De største succeser er (med tilskuerantallet i parentes efter titel): Bille Augusts Åndernes hus (1.535.615), Gabriel Axels Babettes gæstebud (1.070.301), Lars von Triers to film Breaking the Waves (860.474) og Dancer in the Dark (776.258) Lone Scherfigs Italiensk for begyndere (783.518) og Bille Augusts Frøken Smillas fornemmelse for sne (516.972).

Bille August og Gabriel Axel er fortsat de mest succesfulde danske filminstruktører i Nordamerika.

For at sætte disse tal i relief blev andre ikke-amerikanske film, som for eksempel De urørlige og Mænd der hader kvinder, hver især set af 1,3 millioner biografgængere. Den mest succesfulde udenlandske film, forevist i de amerikanske og canadiske biografer, har gennem en lang årrække været Tiger på spring, drage i skjul fra 2000. Den blev set af 23,7 millioner biografgængere. Den mest sete film nogensinde i Nordamerika, er go’e gamle Borte med blæsten, som er blevet set af over 200 millioner biografgængere.

Hvis man skulle overføre de nordamerikanske tal forholdsmæssigt til lillebitte Danmark, ville for eksempel Jagten blive set af 1.213 tilskuere og Hævnen af 2.045. Altså er vi absolut i småtteri-afdelingen.

Seks instruktørers film – Gabriel Axel, Bille August, Susanne Bier, Nikolaj Arcel, Thomas Vinterberg, og Joshua Oppenheimer – repræsenterer 4.940.116 tilskuere eller 56 % af det totale antal billetter til danske film i de nordamerikanske biografer. Og hvorfor er det så præcis de seks instruktører, som tager en så stor bid af kagen?

Svaret er simpelt: De har enten vundet eller være nomineret til Oscars. Efter at have vundet en Oscar eller blot have været nomineret sælger det nemlig billetter både til den aktuelle film, men også efterfølgende at have disse ord tilknyttet instruktørens navn: ”From Academy Award winning director” eller ”From Academy Award nominee”.

Med andre ord: Dansk film ville ikke være mange sure sild værd i Nordamerika, hvis det ikke var for danske filminstruktører, som har sikret sig en nominering til en Oscar.

Oscar-filmene repræsenterer 26 % af tilskuerantallet på danskproducerede film i Nordamerika, men kun 13 % af titlerne.

I nedenstående skema kan man konstatere, at tilskuerantallet til danske Oscar-film i Nordamerika er i frit fald.

Hvis man lægger tilskuerantallet på Oscar-instruktørernes film sammen med Lars vor Triers og Lone Scherfigs, er vi oppe på dominerende 94 % af totalen, målt i billetter. Otte danske instruktører står dermed – stort set – for hele tilskuerantallet til danske film i Nordamerika, baseret på kun halvdelen af de danske film udsendt i de amerikanske og canadiske biografer.

Otte af de danske film, amerikanske og canadiske biografer har vist, er dokumentarfilm. De er samlet blevet set af 86.895 og repræsenterer dermed én procent af totalen. 70 % af det nordamerikanske publikum, som ynder danske dokumentarfilm, valgte i perioden Joshua Oppenheimers The Act of Killing, også her spiller Oscar en rolle, idet filmen var nomineret i kategorien ”bedste dokumentarfilm” i 2014, dog uden af vinde.

Også for dokumentarfilmene viser der sig altså et tydeligt tegn på, at den nordamerikanske publikumsinteresse samler sig om film der emmer af Oscar.

Idet nordamerikanerne generelt ikke er meget for at se film med undertekster, hjælper det selvfølgelig når danske film har engelsk dialog eller endnu bedre: har amerikanske/engelske skuespillere i hovedrollerne.

Tæt ved halvdelen af de danskproducerede film har overvejende engelsk dialog. Tilskuerantallet til disse film repræsenterer 59 % af det totale tilskuerantal.

Femten danskproducerede film har forholdsvis kendte amerikanske/engelske skuespillere i de væsentligste roller. De repræsenterer 57 % af det totale tilskuerantal.

Dansk humor a la Adams æbler er ikke nordamerikanernes kop te. Tre komedier er i perioden blevet præsenteret for det sagesløse amerikanske og canadiske publikum, og de repræsenterer sølle 0,2 % af tilskuerantallet dansk film har været i stand til at samle totalt.

Nedenstående skemaer viser, hvordan de enkelte film og instruktører har klaret sig i USA og Canada.