Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

27. maj 2013 | 17:03 - Opdateret 27. maj 2013 | 18:58

Danske biografgængere er heldige

Foto | Warner Bros.
The Dark Knight Rises fik premiere i Danmark før i Sverige og Norge.

I en artikel på DR Kultur blev det i mandags påstået, at Danmark er bagud i forhold til Norge og Sverige, når det handler om, hvilket land der først kan præsentere de nye film.

Blandt andet fremgår det af artiklen, at ”hvis man er til de nyeste film fra udlandet, så er det en god idé at smutte over på den anden side af Øresund eller allerhelst til Norge. Udenlandske film får nemlig premiere i Danmark langt senere, end det er tilfældet hos vores skandinaviske naboer”.

DR Kulturs undersøgelse var dog baseret på ret spinkelt grundlag, idet den kun omfattede atten tilfældigt udvalgte film.

Denne blogger iler selvfølgelig med en mere tilbundsgående undersøgelse, som der nedenstående skal redegøres for.

I Danmark blev der i 2012 udsendt ikke mindre end 156 ikke-skandinaviske spillefilm, og Danmark var først på pletten 70 gange, Sverige 50 gange og Norge 33 gange – og tre gange var der uafgjort. Selv hvis man fratrækker de film, som ikke blev udsendt i Sverige og Norge, er resultatet stadig, at Danmark er hurtigst på aftrækkeren på flest film.

DR Kulturs undersøgelse holder dermed ikke vand.

Ud af de 156 udsendte film i Danmark måtte de svenske biografgængere endda helt undvære 37 film og de norske 39, som de danske biografgængere til gengæld kunne fornøje sig med. Blandt andet måtte svenskerne kigge langt efter film som Killing Them Softly, Monsieur Lazhar og Haywire og nordmændene Pina, This Must Be the Place og Stormfulde højder. Og begge lande måtte bl.a. undvære Alamanya – Velkommen til Tyskland og Laputa – Slottet i himlen.

Det er synd for vore skandinaviske naboer, men samtidig beviset på, at der af den årsag bestemt ingen grund er til at immigrere nordpå. Der er et spillevende biografnetværk i Danmark, og de danske biografgængere er heldige.

At der så sikkert bliver grædt tørre tårer i vore broderlande over savnet af Piranha 3DD, The Possession og The Cold Light of Day, ja, det er så en helt anden historie.

Dvd og VoD sikrer i øvrigt ingen af nævnte film hurtigere distribution i Skandinavien, idet samtlige først blev udsendt på alternative platforme i henholdsvis Norge og Sverige efter den danske biografpremiere.

I det hele taget foregår der en vis koordination i de skandinaviske lande; hele 37 af filmene på den danske top 50 havde premiere over hele Skandinavien inden for de samme to uger.

Der er dog enkelte film, som lanceres i Danmark langt tid efter verdenspremieren – og i nogle tilfælde også langt efter premiererne i hhv. Norge og Sverige. Og det er der som regel gode forklaringer på.

Film er nemlig en forretning, og det handler om at finde det rigtige tidspunkt i premierekalenderen for at optimere sin investering. Og enkelte film kræver at blive ”bygget op” med rigtig lang trailerkørsel inden filmes premiere, idet lanceringsbudgettet på flere film er yderst beskedent.

At distributøren af for eksempel Kamæleonen havde is i maven og ventede med danmarkspremieren, til filmen var Oscar-glohed, fortjener bestemt ros, om end publikum måtte vente en smule på denne film. Ganske anderledes stod det til i vore broderlande, hvor man havde så travlt med at udsende filmen, at filmen var taget af plakaten, da publikum endelige blev opmærksomme på den.

De indspilningsmæssige resultater på Kamæleonen taler da også deres tydelige sprog:

Ovenstående er, hvad man kalder en pokkers god grund.

Hvis samme is i maven blot havde gjort sig gældende i forbindelse med Operation Argo i samtlige skandinaviske lande, havde mange flere publikummer opdaget denne fremragende film.

I nogle menneskers øjne er fri tilgængelighed på alle hylder fra dag ét deres fremtidsløsen for filmindustrien. Rigtig mange film vil dog komme til at lide døden på dette alter.

De urørlige var meget forsinket over hele Skandinavien, men ingen kan vel påstå, at det har skadet filmens tilskuertilstrømning. Tværtimod – filmen ramte publikum lige mellem øjnene på det helt rigtige tidspunkt.

Biografklub Danmark-filmene er et helt kapitel for sig, idet disse film indgår i et nærmere aftalt mønster af premieretidspunkter. Selvom enkelte film bliver forsinket i Danmark i forhold til de øvrige skandinaviske lande, er der garanti for et stort publikum, filmene ellers ikke ville have haft, jf. en tidligere undersøgelse.

Og så er der naturligvis de helt ekstreme tilfælde, som for eksempel Laputa – Slottet i himlen og Brendan og hemmelighedernes bog, som danskerne hhv. måtte vente hele 9.475 og 1.386 dage på. Omvendt er filmene slet ikke blevet vist i Sverige og Norge, så alternativet er – mildt sagt – ret kedeligt.

I stedet for at fokusere på om Danmark er foran – eller bagefter, for den sags skyld – er det dog meget mere interessant at fokusere på den fantastiske diversitet, de danske biografer tilbyder publikum.

Nedenstående skema dækker samtlige ikke-skandinaviske film, udsendt i Danmark i 2012 med angivelse af antal dage mellem verdenspremiere og premiere i Norge, Sverige og Danmark.

Periode fra verdenspremiere til premiere på spillefilm i hhv. Norge, Sverige og Danmark - 2012

 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko