Ni danske instruktører har siden 1998 prøvet lykken i Hollywood, og det har – som det kan ses i nedenstående oversigt – været en blandet fornøjelse.
Hvis man i første omgang tager de positive briller på, kan man konstatere at Nicolas Winding Refns Drive både høstede fantastiske anmeldelser og mammon, Susanne Biers Things We Lost in the Fire høstede et pænt antal positive anmeldelser, og både Ole Bornedals The Possession og Christian E. Christiansens The Roommate sikrede producenten en pæn forrentning af den investerede kapital.
Men så er det også sagt.
Man kan i øvrigt også iagttage, at det danske publikum sjældent lader sig imponere af de danske instruktørers anstrengelser i Hollywood. Faktisk er det kun lykkedes Nicolas Winding Refn med Drive og Susanne Bier med Things We Lost in the Fire at skabe lidt genlyd blandt det danske publikum. Og man skal endda tage i betragtning, at Biers film var udvalgt til Biografklub Danmark-programmet, hvilket minimum garanterer 100.000 tilskuere. Resten af filmene har det danske publikum afvist.
I ovenstående skema skal læseren gøres opmærksom på følgende: Rotten Tomatoes refererer til den amerikanske hjemmeside af samme navn, som opsamler samtlige filmenes anmeldelser og angiver den procentvise størrelse af positive anmeldelser. Produktionsbudgettet er som det står angivet. Blot skal man være opmærksom på, at der udover dette beløb også er lanceringsomkostningern. Disse kan let løbe op i ti millioner dollars på film af denne klasse. Indspilningen i USA refererer til bruttoindtægten fra biograferne, hvor beløbet efterfølgende deles mellem biograf og distributør fifty/fifty. Derudover er der biografindtægter fra den øvrige verden samt fra home entertainment-sektoren. Honoraret til instruktøren er baseret på historiske fakta i forhold til produktionsbudgettet.
Hvordan har de danske instruktører så klaret sig?
Niels Arden Oplev er nok den, der bedst har haft mulighed for at sætte sig i respekt i Hollywood og kunne forlange et gedigent honorar for at instruere sin første Hollywood-film: Dead Man Down, efter hans seneste film Mænd der hader kvinder havde indspillet over $100 mio. på verdensplan. Dead Man Down har fået en meget hård medfart i USA, både i pressen, men så sandelig også indspilningsmæssigt. Det må anses som rimeligt usandsynligt, at denne film nogensinde bliver en fornuftig forretning for producenten. Det er sikkert et klogt træk, at Arden Oplev har kastet sig over pilotprojektet Under the Dome, som er en ny tv-serie baseret på en roman af Stephen King, blandt andet produceret af DreamWorks Television og Amblin Television, to selskaber, Steven Spielberg er dybt involveret i. Dead Man Down får dansk premiere 6. juni.
Ole Bornedals The Possession fik en lige så hård pressemæssig medfart som Dead Man Down, men indtog dog førstepladsen på den amerikanske top ti i åbningsweekenden og har dermed sikret Bornedal muligheden for at instruere endnu en film i USA. Hollywood elsker en instruktør, som kan sikre en film førstepladsen på top ti. The Possession har i USA indspillet over $49 mio., og på de internationale markeder $27 mio., sidstnævnte er dog ikke imponerede, idet de internationale markeder plejer at stå for mindst 60% af indspilningen. Næste film fra Bornedals hånd bliver dog på dansk jord, når han kaster sig over et af fædrelandets klenodier med filmen 1864.
Man kan ikke være andet end imponeret over at det lykkes Asger Leth at få en $42 mio. dyr produktion mellem hænderne til Hollywood-debut’en. Specielt når man tager instruktørens spillefilmmæssige erfaring i betragtning. Man on a Ledge var ikke alene Leths amerikaner-debut, det var også første gang, instruktøren i det hele taget instruerede en spillefilm. Man on the Ledge fik øretæver både presse- og indspilningsmæssigt i USA, med sølle $18,6 mio. Filmen har haft en verdensomspændende indspilning på $46,2 mio. og har givet producenten et stort tab. Næste projekt for Asger Leth er den europæiske Move On med blandt andre Mads Mikkelsen.
Christian E. Christiansen og hans gyser, The Roommate, led nogenlunde samme skæbne som Ole Bornedals The Possession: tæsk i pressen, men direkte ind som nummer et på den amerikanske top ti. Han er ligeledes sikret en film mere i Hollywood. Filmen indspillede $37 mio. i USA, men dog kun sølle $3,1 mio. på de internationale markeder, til trods for at et af de helt store Hollywood-studier, Sony Pictures, havde produceret filmen.
Nicolas Winding Refns Drive er den foreløbig mest succesfulde entré på det amerikanske marked for en dansk instruktør. Drive fik overstrømmende anmeldelser og indspillede $35 mio. i USA. På de internationale markeder indspillede filmen $41,1 mio. til en verdensomspændende total på $76,1 mio. Filmen blev en endda sikret en Oscar-nominering i ”Bedste lydklip”-kategorien og har modtaget ikke mindre end 43 priser ved forskellige internationale prisuddelinger. Winding Refn burde kunne vælge og vrage i Hollywood efter den succes-historie.
Jonas Elmers romantiske komedie New in Town med Renée Zellweger er nok den film af alle danske instruktørers bjergtag med Hollywood, som er gået mest upåagtet hen. Filmen blev ikke engang udsendt i Danmark og blev i overvejende grad sablet ned af den amerikanske presse. Filmen indspillede $16 mio. i USA og $12 mio. på de internationale markeder. Hvad der også roligt kan betragtes som et dårligt tegn, optræder der en scene i filmens trailer, som ikke er med i filmen. Elmers Hollywood-entré har ikke været nogen succes for nogen af parterne. Siden New in Town i 2009 har Jonas Elmer lavet kortfilmen Svinehund, og skulle efter signende have en dansk spillefilm, Det andet liv, på bedding med blandt andre Sofie Gråbøl.
Susanne Biers Things We Lost in the Fire med Halle Barry og Benicio Del Toro blev modtaget pænt af anmelderne, men udviklede sig til en ren økonomisk katastrofe for producenten. Filmen indspillede mikroskopiske $3,2 mio. i USA og $5,2 mio. på de internationale markeder. Eneste sted filmen viste en smule tænder, var i Danmark, hvor filmens deltagelse i Biografklub Danmark-programmet sikrede filmen en vis succes. Halle Berry sikrede sig tre priser på forskellige prisuddelinger for rollen som Audrey Burke. Susanne Bier trak følehornene til sig, og vendte tilbage til Danmark for at lave en film, som igen skulle sikre hende Hollywoods opmærksomhed. Hævnen blev Biers hidtil største triumf og sikrede hende og Danmark en Oscar i kategorien ”Bedste fremmedsproget film”. Hollywood ligger atter for hendes fødder.
Den største af alle økonomiske katastrofer, danske instruktører har udsat Hollywood for, står Mikael Salomon dog for. Hans Hard Rain har en lidet eftertragtelsesværdig placering som nummer 46 over filmhistoriens største flop. Filmen kostede $70 mio. at producere i 1998, men indspillede sølle 19,8 mio. i USA og anmelderne hadede den. Mikael Salomon havde indtil da ellers haft en succesfuld karriere som fotograf i Hollywood, hvor triumferne blandt andet tæller James Camerons The Abyss, Steven Spielbergs Always og Ron Howards Backdraft. Ingen tvivl om, at det var Salomons forhold til disse prominente amerikanske instruktører, som banede vejen for at tage springet fra fotograf til instruktør på en $70 mio. dyr Hollywood-produktion. Siden har Salomon ernæret sig som instruktør af tv-serier, men har dog – efter femten år i tv-eksil – atter en amerikanske spillefilm undervejs.
Ole Bornedals landgang i Hollywood i 1998, med genindspilningen af hans danske succes-gyser Nattevagten, er ikke gået over i filmhistorien. Uden at kende filmens nøjagtige produktionsbudget, har der næppe været mange dollars i overskud med en amerikansk indspilning på mikroskopiske $1,1 mio., og heller ikke anmelderne fattede positiv interesse for filmen. Ambitionerne var ellers temmelig høje, specielt i betragtning af Bornedal forsøgte at få Harrison Ford med på rollelisten. Nightwatch endte dog med habile skuespillere som Ewan McGregor, Nick Nolte og Patricia Arquette i hovedrollerne, men lige lidt hjalp det.
Kommentarer