Forleden faldt jeg over en Facebook-side kaldet ”Kvinder i film”. I beskrivelsen på siden står der, at siden er en ”lukket gruppe, oprettet til at samle dokumentation og diskutere problematikker, ideer og løsninger i forhold til den skæve kønsfordeling i dansk film”.
Det lød jo alt sammen meget tilforladeligt.
Efter at have brugt hundredvis af timer på en undersøgelse af netop dette emne i min egenskab af ankerperson for en af de aktionsgrupper, som Det Danske Filminstitut har nedsat, tænkte jeg, at jeg – om nogen – havde værdifuld information at byde ind med.
Jeg ansøgte derfor om adgang til denne lukkede facebook-side.
Jeg kan i al fald ikke finde den længere, og før min ansøgning havde jeg intet problem med at google mig frem til den.
Det fik mig til at kigge nærmere på siden ud fra de screenshots, jeg havde taget, mens den stadig eksisterede. Her gik det pludselig op for mig, at kun kvinder var medlemmer af den lukkede side.
De 334 kvindelige branchemedlemmer af den lukkede gruppe havde dermed på eget initiativ sat mænd uden for døren, når der skulle skabes klarhed og diskussion om det vigtige emne. Blandt medlemmerne findes koryfæer som filminstruktørerne Linda Wendel, Birgitte Stærmose, Mette-Ann Schepelern, Christina Rosendahl og festivalkonsulent Lizette Gram Mygind fra Det Danske Filminstitut. Siden administreres af Charlotte Sachs Bostrup, som ligeledes er filminstruktør.
Gad vide, hvordan kvinderne i dansk film ville have reageret, hvis branchens mænd havde gjort det samme!
Hvor er det dog uhensigtsmæssigt, at dansk films kvinder dermed skaber polarisering og fronter omkring et emne, som begge køn har en stor interesse i. Jeg troede, at den slags fjollerier hørte fortiden til. Man kan roligt påstå, at demokratiet har trange kår i filmbranchen.
Hvis debatten skal give mening, må både mænd og kvinder mødes som jævnbyrdige i manegen. Men den åbenhed ønsker kvinderne i dansk film altså ikke. Det er sørgeligt.
De, som troede, at kønsadskillelse hører fortiden til, tager grueligt fejl.
Kommentarer