Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

04. juli 2016 | 20:38

Årtusindets ti største danske succeser

Foto | Zentropa Entertainments
Zentropa og filmene om Afdeling Q har sat sig tungt på listen over de mest succesfulde danske film i dette årtusinde. Her Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck i Kvinden i buret fra 2013.

I en tid, hvor lavbudgetfilm bliver forsøgt proppet ned i halsen på de sagesløse biografgængere, som beviseligt foretrækker højbudget-film, er her et tilbagekig på dette årtusindes ti største danske succeser.

Jeg har et par gange tidligere præsenteret lignende lister, men da den danske filmbranche fra tid til anden lykkes med at skabe nye store succeser, sker der naturligvis ændringer.

Der står Zentropa på det meste af dansk films succes i dette årtusinde.

Filmselskabet har lavet hele syv af de ti største succeser i dette årtusinde, inklusive de tre største. Zentropas tæft for, hvad publikum vil have, er legendarisk. Men der er så sandelig også gået genbrug i det her på det seneste. De originale film har måttet vige pladsen for filmatiseringer af succesromaner.

Under devisen ”nød lærer nøgen kvinde at spinde” har Zentropa indordnet sig under de nye vinde, som blæser over filmbranchen, efter indtægterne fra dvd-salget er styrtdykket, uden at online-tjenesterne har formået at kompensere for nedgangen.

Men lad os gå i gang med nedtællingen til den største danske succes i dette årtusinde med udgangspunkt i tilskuerantallet i Danmark (i parantes: tilskuerantallet i de danske biografer).

 

10. Klassefesten 2 – Begravelsen (604.561 tilskuere)

Mikkel Serups fortsættelse af hittet fra 2011. Filmen fra 2014 kostede atten millioner at producere og er ikke blevet noteret for noget udenlandsk tilskuerantal. Til gengæld har finnerne med succes genindspillet den første film i denne serie.

De uheldige venner Thomas, Andreas og Niels kommer igen på glatis, da Andreas arrangerer en vild polterabend for Thomas. Midt i festlighederne vælger en af gruppens gamle bekendte at tage sig dramatisk af dage på toilettet. Trekløveret beslutter at rejse til provinsen for at deltage i begravelsen fredag. De skal bare nå tilbage til Thomas' bryllup om lørdagen. Det er en plan, som kun kan gå galt.

Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby gentog rollerne fra den originale film.

Berlingske Tidendes Jacob Wendt Jensen ofrede fire stjerner på filmen og fastslog at filmen var ”proppet til randen med høj, lav og plat humor”.

Endnu en film i denne serie er på vej: Klassefesten: Dåben får premiere 6. oktober i år.

Årsag til succes: Succesopskriften ”buddy comedy” holder fortsat vand. At filmen rent faktisk er bedre end etteren, hjælper selvfølgelig kun yderligere til.

 

9. Den skaldede frisør (644.729 tilskuere)

Susanne Biers noget usikre romantiske komedie fra 2012 var den første film efter Oscar-triumfen Hævnen. Filmen kostede 32,5 millioner kroner og er foreløbigt blevet set af 251.210 tilskuere i udlandet. I USA har filmen indtjent 9,1 millioner kroner.

Filmen handler om frisøren Ida, som skal til sin søns bryllup i Italien. Hun er brudt med sin mand, Leif, som kommer anstigende til festen med sin nye, blonde nipskæreste. Gommens far, den britiske forretningsmand Philip, er også taget sydpå. Han er aldrig helt kommet sig over sin kones død, men måske er der hjerter, som kommer til at banke i takt under Italiens sol?

Komedien har Trine Dyrholm, Pierce Brosnan, Paprika Steen, Kim Bodnia og Christiane Schaumburg-Müller i de væsentligste roller.

Morten Piil gav fire stjerner i Ekko med følgende ord: ”Men ellers kan vi føle os helt hjemme i Bier-land, hvor hjerte er utænkelig uden akut smerte, hvor død og sygdom rammer hovedpersonerne med tunge skæbneslag, og hvor de rene, uforbeholdne følelser har det svært i kampen med selvbedrag, løgn og hykleri.”

Den skaldede frisør vandt publikumsprisen ved Robert-uddelingen, som også belønnede Trine Dyrholm for hendes præstation.

Årsag til succes: Susanne Biers popularitet oven på Hævnen, Pierce Brosnan i en dansk(!) film samt Biografklub Danmark sikrede filmen den nødvendige opmærksomhed.

 

8. Flammen & Citronen (667.601 tilskuere)

Ole Christian Madsens flotte storfilm Flammen & Citronen (2008) kostede 45,8 millioner kroner at producere og blev set af 137.286 tilskuere i udlandet. Filmen indtjente 831.000 kroner i USA.

Modstandsfolkene i skikkelse af Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen spiller henholdsvis den effektive og kompromisløse Bent, også kaldet Flammen, og den følsomme Jørgen, der havde dæknavnet Citronen. I øvrigt medvirker Stine Stengade, Peter Mygind, Mille Lehfeldt og Jesper Christensen.

Bo Green Jensen i Weekendavisen skrev blandt andet: ”Ole Christian Madsens besættelsesdrama kombinerer romantisk metode og historisk revisionisme i en stilmæssigt gennemført storfilm. Det har ingen for alvor haft held med før nu.”

Filmen vandt en enkelt Bodil samt fem Robert-priser, alle i tekniske kategorier.

Årsag til succes: Filmen omhandlede den indiskutabelt mest kendte frihedskæmper-duo fra Anden Verdenskrig. Timingen var perfekt, hvilket blev understreget af den succes, som kom Hvidstengruppen til del fire år senere. Danskerne var atter modne til denne genre, efter 50 års pause.

 

7. Jagten (672.512 tilskuere)

Thomas Vinterbergs brag af en comeback-film fra 2013 kostede 20,8 millioner kroner og er blevet set af 785.033 tilskuere i udlandet. Filmen har indtjent 3,4 millioner kroner i USA.

Mads Mikkelsen spiller børnehavepædagogen Lucas. Da en af Lucas’ elever, Klara, i et presset øjeblik påstår, at Lucas har blottet sig for hende, begynder rygtet at spredes i det lille landsbysamfund. Og selv om Lucas er ganske uskyldig i anklagen, lægger både naboer og venner afstand til ham. I øvrigt medvirker Susse Wold, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing og Bjarne Henriksen.

B.T.’s Niels Lind Larsen tildelte filmen maksimum stjerner og gav filmen følgende ord med på vejen: ”Vinterberg instruerer med en kærlig hånd og en sikkerhed, der for mig at se gør Jagten til hans bedste film overhovedet.”

Foruden en Oscar-nominering i kategorien ”Bedste fremmedsproget film” vandt filmen ikke færre end 38 filmpriser, deriblandt tre priser i Cannes, tre Bodil- og seks Robert-priser.

Årsag til succes: Mads Mikkelsen, Biografklub Danmark samt tidspunktet for udsendelsen af dette drama, otte måneder efter triumfen i Cannes, havde sikret filmen en awareness, som kun få danske film er kommet til del.

 

6. Flaskepost fra P (702.559 tilskuere)


På sjettepladsen finder vi den nyeste film på listen. Flaskepost fra P er fra 2016 og baseret på Jussi Adler-Olsens romaner. Filmen kostede 37,0 millioner kroner og er endnu ikke blevet noteret for udenlandsk tilskuerantal.

Denne franchise har vist sig at have en fantastisk holdbarhed. Det er meget lidt, der er gået af ballonen i modsætning til mange andre franchises, som har store problemer med at holde tilskuerantallet oppe.

Selv ikke en udskiftning af instruktøren betød noget nævneværdigt, efter at Peter Petter Moland overtog tøjlerne efter Mikkel Nørgaard, som pludselig fik travlt med at lave Klovn Forever. Ud fra et tilskuermæssigt synspunkt skulle Nørgaard dog have holdt sig til afdeling Q.

Flaskepost fra P handler om to søskende, der forsvinder fra en religiøs menighed i Danmarks provins. Carl Mørck og Assad fra politiets afdeling Q forbinder sagen med et otte år gammelt nødråb i en flaskepost. De to betjente dykker ned i det religiøse samfund, hvor de kommer på sporet af en lang række uanmeldte mord på børn, der er bortført fra stærkt troende familier.

Men selvom serien sagtens holder publikum i kog, kan det samme ikke siges om anmelderne, som denne gang var yderst forbeholdne. Nanna Frank Rasmussen skriver i sin tre-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten: ”Flaskepost fra P er mest optaget af at være en hæsblæsende thriller, der kan få publikum til at holde vejret. Så glemmer vi måske også rent, at historien er tyndere end en kop kaffe fra 7-Eleven.”

Årsag til succes: En sikker og langtidsholdbar opskrift på en effektiv thriller med hovedpersoner, vi kan identificere os med.

 

5. Kvinden i buret (724.509 tilskuere)

Den første filmatisering af Jussi Adler-Olsens romaner fra 2013, som kostede 39,5 millioner kroner at producere. Denne film gør frasen ”den svære anden spillefilm” til skamme. Dansk films Mr. Box-office, Mikkel Nørgaard, indtager her sin første placering på denne liste. Men bare vent, han dukker op igen! Kvinden i buret er noteret på 322.380 tilskuere i udlandet.

Efter en uheldig episode på jobbet tvangsforflyttes vicekriminalkommissær Carl Mørck til den nye afdeling Q for uopklarede sager. Her opdager Carl mysteriet om den sporløst forsvundne politiker Merete Lynggaard. Han tror ikke på teorien om, at hun begik selvmord, og trods chefernes protester graver Carl og hans assistent, Assad, dybere i sagen, der viser sig at rumme mange dunkle hemmeligheder.

I de bærende roller ses Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter og Mikkel Boe Følsgaard.

Man kan ikke påstå at filmpriserne ligefrem hagler ned over denne genre, men en enkelt blev det da til: Special Jury Award til Mikkel Nørgaard ved Courmayeur Film Noir in Festival 2013.

Niels Lind Larsen i B.T. gav filmen fem stjerner og følgende ord med på vejen: ”Nørgaard og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel har taget nogle modige og overraskende gode valg ved at skære gennem al hverdagsrealismen og lægge vægt på stemningen, krimigenren og det dragende mørke”.

Årsag til succes: Jussi Adler-Olsens umådeligt populære roman, et skuespillerhold, som ramte lige mellem øjnene, og så havde danske tv-serier gjort krimidramaer til et must-see.

 

4. Hvidstengruppen (764.516 tilskuere)

Anne-Grethe Bjarup Riis' 23,2 millioner kroner dyre film fra 2012 tog store dele af det danske biografpublikum med storm. Historien om modstandsgruppen fra Randers-området, tilsat uforfalsket Morten Korch, var virkelig noget, der gik i folkesjælen.

Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Anne Louise Hassing og Jesper Asholt spiller filmens væsentligste roller og forbliver ren hjemmeavl, idet filmen ikke har solgt en eneste biografbillet uden for de danske grænser. Teknisk instruktør på filmen var Anders Refn.

Jacob Wendt Jensen skrev i Berlingske Tidende, at filmen "går direkte i din DNA og videre tilbage til vores forfædre. Men den gør os også i stand til at forstå, hvordan mennesker, som i dag står i samme situation andre steder i verden, kan have det.” Og kvitterede med fire stjerner.

Omvendt var Henrik Queitsch i Ekstra Bladet en smule mere forbeholden, da han kastede to stjerner efter filmen med følgende bredside: ”stiv, unuanceret og ufatteligt gammeldags.”

Filmen vandt publikumspriser ved Bodil- og Robert-uddelingen samt ved filmfestivalen i Hamborg.

Årsag til succes: Om end filmanmeldernes meninger var delte, var publikum komplet ligeglade. Filmen ramte publikums higen efter symboler på nationalfølelse.


3. Fasandræberne (768.233 tilskuere)


Søreme om vi ikke på tredjepladsen finder endnu en Jussi Adler-Olsen filmatisering om Afdeling Q. Og endnu engang står Mikkel Nørgaard ved roret og har dermed sin anden spillefilm på denne liste. Filmen kostede 39,5 millioner kroner at producere og er foreløbig blevet set af 160.188 tilskuere i udlandet.

I 1994 findes et tvillingepar dræbt i et sommerhus. Politiet mistænker nogle rigmandsbørn fra en kostskole, indtil en lokal outsider påtager sig skylden for mordene. Tyve år senere genåbner vicekriminalkommissær Carl Mørck sagen, da han finder et gammelt nødopkald fra en pige ved navn Kimmie. Hun forsvandt siden sporløst, men Carl og hans assistent Assad er ikke de eneste, der leder efter Kimmie …

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares ses atter i rollerne som henholdsvis Carl Mørck og Assad, mens Johanne Louise Schmidt er deres tro hjælper på kontoret. Danica Curcic spiller Kimmie, og Pilou Asbæk og David Dencik er filmens skurke.

Filmen vandt publikumsprisen ved Robert-uddelingen i 2015.

Filmmagasinet Ekkos Bo Tao Michaëlis var ovenud begejstret og skriver i sin fem-stjernede anmeldelse: ”Lad det være sagt fra begyndelsen: Fasandræberne er markant bedre end Kvinden i buret. Filmen er mere raffineret fortalt og veksler fint mellem forskellige tempi.”

Den fjerde filmatisering af Jussi Adler-Olsens romaner er på vej: Journal 64 får premiere 5. oktober 2017.

Årsag til succes: Jussi Adler-Olsens romaner har vist sig at være præcis den slags ”ejendom”, enhver filmproducent drømmer om at sikre sig rettighederne til. Og publikumsinteressen er enorm til den slags nordiske krimifortællinger.

 

2. Italiensk for begyndere (828.730 tilskuere)

Producenten Ib Tardinis mesterstykke af en film fra 2000. Lone Scherfigs lavbudget-diamantbesatte forretning var dogmefilm #12.

Filmen blev i udlandet set af hele 2.934.645 biografgængere.

Så når Scherfig præsenterer den lune danske humor, er det virkelig noget, der rejser godt. Alene i USA havde filmen en indtægt på over 25,0 millioner kroner, hvilket jo er imponerende i forhold til de sølle 380.000 kroner, Klovn: The Movie indtjente over there.

Men det var selvfølgelig også før, danske film begyndte at blive udsendt simultant på vod og i biograferne i USA, hvilket stort set har kvalt billetsalget på danske film i de amerikanske biografer.

Anders W. Berthelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Peter Gantzler og Lars Kaalund kan ses i komedien om den enlige præst, der ankommer til en provinsby, hvor eneste oplivende moment er et italiensk-kursus på aftenskolen.

Kim Skotte kaldte i Politiken Italiensk for begyndere for ”en dansk komedie, hvor man ikke bare ler ad personerne, men også lever og føler med dem”.

Filmen blev tildelt en enkelt Bodil for bedste kvindelige birolle og tre Robert-priser, blandt andet i bedste manuskript-kategorien. Komedien blev ligeledes tildelt en lavine af internationale filmpriser, blandt andet Sølvbjørnen ved Berlin Filmfestivalen.

Årsag til succes: Efter at Festen havde sat Dogme på publikums dagsorden, kulminerede denne bølge med Scherfigs komedie. At filmen samtidig præsenterede en ny frisk skuespillergeneration, sikrede kun filmen yderligere opmærksomhed.

 

1. Klovn: The Movie (855.174 tilskuere)

På førstepladsen over de største succeser i dette årtusinde finder vi spillefilmdebutanten Mikkel Nørgaards guldrandede forretning, Klovn: The Movie (2010). Det er Nørgaards tredje placering på denne liste. Filmen kostede blot fjorten millioner kroner at producere. Den er baseret på tv-serien af samme navn, som løb over stuealteret i hele seks sæsoner.

I lyset af Casper Christensens øvrige meritter på filmområdet, når han står uden sine Klovn-makkere, kan Frank Hvam og Mikkel Nørgaards bidrag til denne films succes ikke overvurderes nok.

At den humor, Hvam og Christensen repræsenterer, har svært ved at slå an uden for Danmark, blev bevist gennem de udenlandske tilskuerantal. Filmen blev i udlandet samlet kun set af 52.569 tilskuere, fortrinsvis i de øvrige nordiske lande. I USA var indtægterne på sølle kr. 380.000. Selvom en amerikansk genindspilning har været på tale, er den dog aldrig blevet til noget.

De danske anmeldere var generelt tilfreds med resultatet, og Erik Jensen i Politiken gav filmen fem stjerner og følgende ord med på vejen: ”Det har været en stilsikker fornøjelse fra start til slut for de efterhånden let rynkede drengerøve.”

Filmen vandt publikumsprisen ved Robert-prisuddelingen i 2011 samt tre Zulu Awards, blandt andet i bedste film-kategorien.

Årsag til succes: Efter amerikansk forbillede har en biografudgave af en umådelig populær tv-serie ofte vist sig som succes-opskrift. Dog sjældent helt i samme klasse som Klovn.

 

Lige ved og næsten:

11. En kort en lang (583.674 tilskuere)

12. Anja & Viktor (572.036 tilskuere)

13. Kongekabale (552.251 tilskuere)

14. En kongelig affære (528.525 tilskuere)

15. Min søsters børn i sneen (523.787 tilskuere)

16. Klassefesten (517.799 tilskuere)

17. Klovn Forever (512.224 tilskuere)

18. Far til fire gi’r aldrig op (511.258 tilskuere)

19. Elsker dig for evigt (506.322 tilskuere)

20. Dirch (484.209 tilskuere)

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko