Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

13. juni 2015 | 09:00

Er biograferne døende?

Er biograferne døende? Det er et spørgsmål, mange har stillet sig selv gennem tiden. Det skete, da tv kom, og det skete, da video blev lanceret.

Og nu oplever vi det så sandelig atter i forbindelse med de digitale mediers fremmarch. Endda netop på et tidspunkt, hvor biograferne oplever det største antal publikummer i mere end 25 år.

Spørgsmålet er dog baseret på lægmandsbetragtninger. Mange forstår ikke, hvordan biograferne kan konkurrere med de digitale abonnementstjenester, som tilbyder forbrugerne tusindvis af film til en fast månedlig pris på 79 kroner.

Men det er der en forholdsvis enkel forklaring på. Der er ”et vindue” mellem biografernes visning af filmene og abonnementstjenesternes. Med andre ord: Når danske film vises i biograferne, kan de ikke ses andre steder.

”Jamen,” vil lægmanden så omgående indvende, ”hvad så med pirateri?”

Der findes ikke pirateri på danske film, så længe de vises i biograferne. Så længe danske film vises i biograferne, er de omfattet af betydelig beskyttelse, som betyder, at ingen har gratis adgang til filmene. Det er først, når de netop bliver stillet legalt til rådighed for forbrugerne på de digitale medier, pirateriet opstår.

Det betyder, at biograferne kan tage en pris, som afspejler danske films produktionsomkostning. Det kan de digitale medier ikke, fordi deres prissætning er dikteret af piratsidernes tilbud om at se filmene kvit og frit.

Det udstiller samtidig den fejlagtige opfattelse, at hvis man blot stiller filmene billigt til rådighed, vil filmene ikke blive udsat for pirateri. Man vil aldrig kunne konkurrere med gratis.

Pirateriet hæmmer dermed en prissætning på de digitale medier, som afspejler filmenes faktiske produktionsomkostninger.

Det er filmbranchens problem i en nøddeskal.

I skemaet herunder kan fordelingen af filmbranchens indtægter iagttages. Indtægterne er fordelt på biograf, fysisk video (dvd), digital video (streaming) og pay-tv vod (video on demand) i perioden 2006 til 2014 samt estimat for perioden 2015 til 2018. Oplysningerne er af det engelske analyseinstitut IHS indhentet fra ti europæiske lande: Danmark, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og England.

Hvor der i 2006 var en deling af filmbranchens indtægter på 32/68 i home entertainment-sektorens favør, ser man det i 2015 ændret til  til 45/55.

Med andre ord, biografernes andel er steget med tretten procentpoint, mens home entertainment-sektoren er faldet med samme på kun ti år.

Beklageligvis beror det ikke på stigning i filmbranchens indtægter. Årsagen til, at biografernes andel vinder frem, er, fordi de nye digitale medier har sendt filmbranchens indtægter i frit fald. De nye digitale medier kannibaliserer simpelt hen indtægterne fra fysisk video.

Hvor fysisk video i 2006 repræsenterede 65 procent, repræsenterer den go’e gamle dvd kun 33 procent i 2015. Altså et fald på ti år på hele 32 procentpoint.

Beklageligvis bliver dette tab ikke kompenseret af de nye digitale medier. I 2006 repræsenterede de tre procent, som er steget til 22 procent i 2015. Altså kun en stigning på nitten procentpoint.

Denne udvikling accelererer i de kommende år.

Vi ser samtidig adskillige forsøg på at begrænse biografernes indtægter og overføre dem til de digitale medier gennem hurtigere adgang til filmene efter biografpremieren. På den måde vil man overføre tilskuere fra en prissætning i biograferne, som afspejler filmenes produktionsomkostning, til transaktioner på de digitale medier, som ikke gør.

Det vil betyde, at kannibaliseringen af filmbranchens indtægter uhindret kan fortsætte, efter fysisk video forlængst er draget til de evige jagtmarker.

Det svarer til at operere på patientens raske ben for at helbrede det syge.

En amerikansk undersøgelse udført af RBC Capital Markets har netop påvist, at 40 procent af biografgængerne vil gå mindre i biografen allerede ved et vindue på tre måneder, og samtidig vil forbrugerne kun betale ti dollars for at se filmene samtidig med biografpremieren.

Et kortere vindue vil alene komme til at betyde færre indtægter til filmbranchen.

Meget kortsigtet vil det muligvis være godt for TDC og Netflix, men på et tidspunkt vil deres kilde til succes tørre ud. Under alle omstændigheder vil det være en katastrofe for filmindustrien.

Film har en mangefold dyrere produktionspris per styk end for eksempel musik. Det vil igen betyde, at filmindustrien ikke blot langsomt vil blive reduceret, men simpelthen knækker af som en isflage på en gletsjer. Og det vil gå hurtigt.

Så må forbrugerne se de hundedyre spillefilm, som de elsker at se på adskillige platforme, blive reduceret til billigt tv-sjask.

”Jamen,” vil lægmanden så atter indvende, ”hvad med Netflix, som jo er begyndt at investerer i spillefilm til deres service? Vil det ikke fortsat garantere en spillefilmproduktion?”

Netflix er en abonnementsservice, som med jævne mellemrum har behov for at bringe kunder til butikken. Det sker under højlydte brag. For eksempel når de lancerer en ny sæson af House of Cards, eller de investerer i forholdsvis billige Adam Sandler-komedier og fortsættelser af Tiger på spring, drage i skjul.

Men det vil under alle omstændigheder kun blive et fragment af det udbud af spillefilm, vi har været vant til. Og det hele bliver på amerikanernes nåde.

Og dansk film? Well, hvis dansk film kan lave tv-film i konkurrence med den øvrige verden, som kan ramme lige så bredt globalt som en Adam Sandler-komedie, har dansk film sikkert en chance for at kunne få Netflix til at investere i par danske film. Ellers ikke.

Så ja, biograferne er døende, hvis omfavnelsen af de digitale medier med deres billige prissætning fortsætter. Men det bliver i samme omgang den danske spillefilmindustri, som må lade livet.

Det er evident, at vi forstår handling og konsekvens, så undgår vi da i det mindste at blive overraskede, når spillefilmene ikke længere er tilgængelige i den volumen, diversitet og kvalitet, vi har været vant til.

Faktisk er det allerede i fuld gang. Det viser nedgangen i originale spillefilm, hvis historier er skrevet direkte til det store lærred. Også filminstruktørernes omfavnelse af mikrobudgetfilm, som koster en syvendedel af en normal spillefilm, er et klart bevis på, i hvilken retning vinden blæser.

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko