Dreyers skygger

Daniel Bødker Sørensen har med Dreyers skygger lavet en vigtig dokumentarfilm, der tilfører ny viden om Carl Th. Dreyers liv.

Sørensen har tidligere lavet dokumentarfilmen Dreyers Gertrud, hvor overtegnede medvirker som talking head. Den vellykkede nye film udspringer af mange års optagethed af den store instruktør og en imponerende iver efter – og talent for – at opstøve nyt, biografisk materiale.

Omdrejningspunktet i dokumentaren er Dreyers patientjournal fra en indlæggelse på Københavns Kommunehospitals sindssygeafdeling i efteråret 1933. Hverken indlæggelsen eller journalen har hidtil været kendt.

Det fremgår af de dele af journalen, der citeres, at Dreyer har lidt af en art forfølgelsesvanvid. I Frankrig, hvortil han flyttede i 1926, voksede fornemmelsen af at være omgivet af en ”iscenesættelse”. Han følte, at omgivelserne, inklusive familien, konspirerede mod ham bag hans ryg.

Efter udskrivelsen i september 1933 synes hans tilstand at have været bedre, men hans to børn fik begge tragiske skæbner. Datteren Gunni, hvis sygejournaler Daniel Bødker Sørensen også har fået adgang til, blev ramt af en stærk sindslidelse og indlagt på ”den urolige afdeling” på den psykiatriske anstalt Oringe. Indtil hun i 1949 blev behandlet med en lobotomi, der gjorde hende omgængelig, men ændrede personligheden.

Sønnen Erik blev en ganske succesrig journalist, men sank efter farens død i 1968 ned i depression og døde i 1978, kun 55 år gammel.

Filmen fortæller historien om Dreyer og hans børn sobert og respektfuldt, understøttet af interviews med en række mennesker, der havde været i berøring med Dreyer-familien, og hvis historier ikke har været fortalt før.

Den gør god brug af Dreyers og sønnen Eriks privatfotos. Et par gange tones fotografierne ind i nutidige optagelser fra de steder, hvor de er taget. Dermed understreges filmens optagethed af akkuratesse.

Dreyers skygger er indrammet af Daniel Bødker Sørensens beretning om, hvordan hans fascination af Dreyer startede med Martin Drouzys Carl Th. Dreyer, født Nilsson (1982). Biografien afdækker de dunkle omstændigheder omkring Dreyers fødsel og spekulerer i, om hans filmværk kunne ses som et monument over den moder, der bortadopterede ham som spæd og døde efter en mislykket fosterfordrivelse.

Sørensen er mere tilbageholdende med årsagsforklaringer. De psykiatriske eksperter, der medvirker, peger på omvæltningen ved at flytte til Paris som en mulig udløsende faktor. Hverken Dreyers barndomstraumer eller den latente homoseksualitet, som Drouzy senere spekulerede i, bliver imidlertid bragt på bane.

Sørensens koblinger mellem film og værk er forsigtige og virker overbevisende. Den mareridtsagtige Vampyr (optaget 1930, udsendt 1932) har altid virket på mig som en film, der er vokset ud af en intens, selvoplevet angstfølelse. Beskrivelserne fra sygejournalen sætter ord på netop sådan en følelse.

Dokumentaristen ser også en spejling af Dreyers oplevelser med datteren Gunni i indledningsscenen i Ordet (1955) – en scene, Dreyer selv føjede til Kaj Munks skuespil. Den viser, hvor tung en følelsesmæssig byrde det lægger på en familie at skulle tage sige af et familiemedlem, som er ramt af vanvid.

Sørensen kæder Dreyers sygdomsforløb sammen med den dobbeltsidighed i Dreyer, som flere tidligere forskere har peget på i forhold til både værk og personlighed: rytmen i Dreyers sene film – fra Vredens dag (1943) og frem – er slående langsom, præget af lange, uklippede kamerature og relativt få nærbilleder. Det er helt modsat hans stumfilm, hvor hurtig klipning og udtryksfulde nærbilleder er centrale virkemidler.

Der er også en markant kontrast mellem den øretæveindbydende og luftfartsbegejstrede Ekstra Bladet-journalist, Dreyer var i sin ungdom, og den alvorlige, indesluttede, men altid belevne ældre herre, han senere blev.

Drouzy indfanger kontrasten gennem de to mærker, Dreyer brugte som signatur under sine ungdomsartikler om flyvemaskiner og ballonflyvning: Aviateur og Captif – ”Luftfarer” og ”Spærreballon”.

Det sygdomsforløb, Dreyers skygger giver os indblik i, hjælper os til at forstå, hvordan Aviateur blev til Captif.