Furious

Den tidligere drabsefterforsker Alice Black er endelig blevet færdiguddannet fra Quantico og kan nu starte som babyagent i FBI. 

Egentlig ville hun gerne have været ansat i trafficking-afdelingen og fange menneskehandlere, men indtil hun har bevist sit værd, har hun fået en knap så eftertragtet plads i telefontjenesten. 

Snart bliver Alice dog involveret i efterforskningen af en mistænkelig overdosis, der viser sig at have forbindelse til en henlagt sag. Begge dele er i øvrigt en ung, kvindelig seriemorders værk. 

Hende følger vi heldigvis også. Iført kattemaske uddeler hun i seriens åbningsscene Halloween-slik til børn fra et hus, hvis ejer hun kort efter henretter med en medbragt kanyle. 

Seriemorderen – hvis navn er Jinny, så Vanessa, så Catherine, så Marta – er nærmest en superhelt, der forklæder sig og slipper uset ind og ud af herberger, krisecentre, et job som hjemmesygeplejerske og andre steder, hvor hun anonymt kan skjule sig. Når hun ikke er i gang med at forføre et af sine ofre, der alle skal findes blandt New Yorks elite. 

Den dramaturgiske interesse ligger altså mere i et ”hvorfor” end et ”hvem”. Irske Lola Petticrew spiller morderen som aldeles afstumpet og psykopatisk, men lader samtidig ane, at kulden er blevet en overlevelsesstrategi – en nødvendighed for at komme igennem det, hun har været udsat for. 

Uden at afsløre for meget kan man dog sige, at hun er på et hævntogt. De mennesker, hun slår ihjel, har måske ikke fortjent døden, men de har på forskellig vis undgået en straf, som burde være faldet. 

De to kvinder har mere tilfælles, end man først skulle tro. Begge bærer på historier præget af vold, voldtægt og trafficking, og langsomt flytter filmen vores blik på morderen. Som seer begynder man at forstå hendes mission, samtidig med at man aner, at Alice selv kan være på vej mod den samme afgrund. 

Især morderens scener er fulde af kostumer, parykker, masker og en farverig galskab, der står i skærende kontrast til det gråtonede univers, som alle dem, der bevæger sig inden for loven, synes fanget i. 

Filmsproget er altså også med til at få morderens verden til at se mere lys ud end politiets, hvilket bidrager til de veludviskede linjer mellem rigtigt og forkert. 

Det burde ikke overraske, at Emmy Rossum – blandt andet kendt for hovedrollen i The Phantom of the Opera – kan spænde vidt. Som Special Agent Alice Black bevæger hun sig ubesværet fra dyb fortvivlelse til kølig autoritet under afhøringerne og skaber et portræt af en ekstraordinær kvinde i mere eller mindre total opløsning. 

Og så har vi endda ikke berørt den fysiske side af rollen, som byder på alt fra brutale slåskampe og eksplicitte sexscener til vilde, alkoholiserede dansescener. 

Omkring Alice og morderen er der en række stærke bipersoner, blandt andre Nora Washington, lederen af trafficking-enheden, som konstant refererer til den græske mytologi. Hun spilles af Quincy Tyler Bernstine med en tyngde, der får én til at tro på, at hun har set noget af det værste, verden har at byde på. 

År efter år uden at få ram på de store bagmænd og med gentagne gennemgange af overgrebsmateriale med børn har sat sine spor. Nora har udviklet et alkoholmisbrug, som bliver stadig sværere at holde skjult. 

Danny Kelly er Alices tidligere kollega, som Scoot McNairy spiller som en charmerende skiderik. Forholdet mellem dem veksler mellem et dybt venskab og en klassisk will they, won’t they-dynamik. 

Og så er der én, man uden besvær kan hade: Marshall Connelly (Jake Lacy). Han havde i ti år et voldeligt forhold til Alice og bliver nu også sat på sagen. Med en blanding af afpresning og falsk omsorg forsøger han at få Alice til fortsat at tie om hans voldelige fortid, så han selv kan sikre sig en forfremmelse i NYPD. 

Der er noget besnærende ved at træde ind i et ægte New York-univers med en mordgåde i centrum. Et sted, hvor betjente med irske efternavne spiser donuts, og rige røvhuller svæver hævet over både verden og loven i penthouselejligheder og kontorer højt oppe i skyskraberne. 

Ikke mindst fordi manuskript, karakterudvikling og de etiske dilemmaer er af en kvalitet, der fortjener vores fulde opmærksomhed. 

Furious tegner til at blive en spændende, overraskende og nuanceret serie. Med storspillende Emmy Rossum, der både tager os med ud på gaden og helt ind i sin karakters mørkeste afkroge.