Serieanmeldelse
10. sep. 2018 | 06:46

Oda Omvendt

Foto | SAM Productions
Laura Hancock spiller titelrollen som Oda Omvendt (th.), som bor i en gigantisk hoppebold, men tager ud i virkeligheden for at hjælpe børn med at omvende deres forældre.

DR Ramasjangs nye serie for børn vender veloplagt alting på hovedet og gør op med alle konventioner – undtagen sin egen dramaturgi.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

I Oda Omvendts verdens er alting – ja, omvendt og på hovedet. Hun bor i en gigantisk, orange hoppebold, hvor loftet er gulvet, og gulvet er loftet, og hvor det ikke er en skam at hænge med hovedet. 

Det er det ret så originale greb, som DR Ramasjangs nye børneserie hviler på. Det er 40 år siden, at Poul Nesgaards reporter i DR’s børne-tv besøgte statens forsøgsby Omvendeslev, hvor alting var vendt på hovedet med slående erkendelser til følge. 

Denne gang er det ikke en by, men en person, som vender tingene på hovedet. 

I ti afsnit a ti minutter hver vender Oda Omvendt op og ned på den kedelige hverdag for de børn, hun møder på sin vej. Konceptet er enkelt og til tider banalt, men serien virker alligevel frisk. 

Sammen med instruktør Oliver Ussing har de to nyudklækkede manuskriptforfattere, Iben Albinus Sabroe og Ida Mule Scott, skabt Oda Omvendt, hvis gennemgående ærinde er at rippe op i konformiteten og den trivielle hverdagstrummerum på børnenes præmisser. 

Sådan bliver Oda Omvendt (spillet af Laura Hancock) en allieret med børnene og hjælper dem med at gøre op med de kedelige voksne. ”Omrejsende i omvendinger,” som hendes motto lyder. 

Oda er klædt som en kvindelig og futurisk Byggemand Bob, men selvfølgelig med sine blå overalls omvendt på. Med en magisk og såkaldt omvendt-zapper kan hun bogstavelig talt vende verden på hovedet. 

”Der er ingen noder i vores musik, for reglerne de rimer jo ikke,” som den danske singer-songwriter Katinka opsummerer i den fængende intromelodi. Det gælder om at bryde ud af begrænsningerne. Og i den anden af seriens gennemgående sange lyder det: ”Med vores drømmerevolver skyder vi hverdagen hjem / maler kedeligheden / så den bliver fantastisk igen.” 

I første afsnit af serien må Karl (Louis Kamradt) for eksempel ikke tegne farverige og fantasifulde tegninger i sin børnehave. Her holdes børnene i kort snor af seriens gennemgående skurk, pædagogen Balder (Andreas Jebro) fra Sort Stue, der repræsenterer den grå normalitet, regelrytterne og de begrænsende rammer i livet. 

Da Karl møder Oda Omvendt, og hun skyder en omgang omvendt-magi ind i drengens far, må faren erkende, at det er sjovere at tegne hvaler orange og lader Karl bruge sin fantasi. 

De fire første afsnit, som denne anmeldelse er baseret på, er desværre skåret lige vel meget over samme noget konforme skabelon, der følger de samme dramaturgiske trin: Et barn begrænses af de strikse voksne, Oda omvender dem, og de indser, at barnet skal lege og lade fantasien styre. Handlingen er ligeledes begrænset til to filmiske rum: Sort Stue i børnehaven og hjemme i lejlighederne hos familierne. 

Den overordnende fortælling udvikler sig kun langsomt, da Oda Omvendt lidt efter lidt konfronterer den onde Balder i korte stunder. 

Ida Omvendt byder ellers på en god blanding af splinternye ansigter – især i de bærende roller – og et par rutinerede kendinger, heriblandt Nicolas Bro, Laura Christensen og Thomas Levin. Også Mohamed Ali Osman, der kan ses som hovedpersonen i komedie-webserien IdiotenEkkos hjemmeside, er med i et afsnit. 

Som ofte i det bedste børne-tv er der en snert af anarkistisk kulturkritik i Oda Omvendt, og det er helt sikkert en af seriens største forcer. 

Produktionsdesignet er enkelt og undervejs skrabet, men Oda Omvendt er grundlæggende godt børne-tv, der ikke blot underholder, men som også formår at stille spørgsmålstegn ved det etablerede. Det kan såvel børn som voksne nok lære lidt af.

Titel:
Oda Omvendt

Land:
Danmark

År:
2018

Instruktør:
Oliver Ussing

Manuskript:
Iben Albinus Sabroe, Ida Mule Scott

Medvirkende:
Laura Hancock, Andreas Jebro, Nicolas Bro, Laura Christensen

Spilletid:
Ti afsnit af cirka ti minutter

Anmeldelse:
Fire afsnit

Premiere:
9. september på DR Ramasjang

© Filmmagasinet Ekko