The One About Matthew Perry

De fleste historier om misbrug er solstrålehistorier. 

De handler om folk, som blev ædru og clean og siden skabte stor kunst. Et kendt eksempel er historien om musikeren Johnny Cash. 

Eller også er det historier om folk, der dør meget tidligt af deres misbrug, efter de nåede at skabt stor kunst. Tænk på sangeren Amy Winehouse. 

Men den sande historie er en helt anden, og den er sjældent fortalt så seriøst, rørende og rystende som i dokumentaren The One About Matthew Perry. 

Matty, som vennerne kaldte ham, blev berømt som det komiske indslag i tv-serien Venner, der løb over ti sæsoner på den amerikanske tv-station NBC fra 1994 til 2004. 

Men i dokumentarserien får vi alle facetter af mennesket Matthew Perry. De tre timelange afsnit bæres af fortrolige interviews med hans nærmeste familie og venner, der veksler mellem tårer og latter. 

Vennerne fra Venner glimrer ved deres fravær, men andre kolleger tegner et nuanceret portræt af drengen, manden, kæresten, skuespilleren og anti-misbrugsaktivisten Matthew Perry.

Det er faktisk ikke så tit, at det lykkes. 

Matthew Perry udvikler allerede som ung festabe en alkoholisme, han ikke selv erkender. Med tiden glider alkoholmisbruget over i et pillemisbrug med de frygtede opioider og til sidst også ketamin, der blandt andet bruges som bedøvelsesmiddel til heste. 

Det grundige portræt blotlægger en af afhængighedens mest ubarmhjertige historier. Trods mere end 6.000 møder i Anonyme Alkoholikere og utallige indlæggelser på afvænningsklinikker lykkes det aldrig Perry for alvor at lægge misbruget bag sig.

Afhængighed er ofte en kamp på liv og død, og alt for ofte ender den med det sidste. Den 28. oktober 2023 blev Perry fundet livløs i sin jacuzzi. Den officielle dødsårsag var ”de akutte virkninger af ketamin”, og dødsfaldet blev klassificeret som en ulykke.

Efterfølgende blev flere personer dømt for deres rolle i hans død. Blandt dem var hans personlige assistent, der havde givet ham ketamin ved indsprøjtning. 

Historien er ubærligt sørgelig. Og fordi Perry var berømt, findes der et væld af optagelser med ham. Vi kan følge hans livslange deroute næsten i realtid.

Opioidmisbruget ender med at koste ham tyktarmen, der brister, hvorefter kroppen rammes af sepsis, en livstruende blodforgiftning. I flere måneder svæver han mellem liv og død. 

Da han omsider vender tilbage til en genforening med kollegerne fra Venner, er han ifølge sin søster blevet tyve år ældre.

Hans ansigt er forandret, og tænderne er udskiftet med veneers – de porcelænsfacader, Hollywood-stjerner får på fortænderne, og som ofte giver ansigtet et kunstigt, næsten alderdommeligt præg. Men for Perry er alternativet værre. Misbruget har faktisk fået hans egne tænder til at falde ud. 

I sidste del af sin tilværelse lever Matthew Perry paradoksalt nok som både misbruger og forkæmper for misbrugere. Han holder foredrag, han medvirker i mange tv-interviews, hvor han vender vrangen ud på sit misbrug. 

Og hans hang til at dele ud af sig selv kulminerer i en selvbiografi, der udkom på dansk sidste år under titlen Venner, elskere og Den Store Forfærdelige Ting. I bogen lægger han ikke fingre imellem. 

Det er ofte frygteligt at se film om misbrug. Men her væves livshistorien og misbruget så tæt sammen, at man for alvor forstår, hvor ødelæggende det er. 

Samtidig får man øje på mennesket bag alt det destruktive. Ikke Chandler, ikke skuespilleren eller Hollywoodstjernen, men mennesket. Og det menneske kommer man faktisk til at holde af.